Ørestad Skøjtehal

:
september 2016
Ørestad Skøjtehal - Facaderne

Facaderne på Ørestad Skøjtehal er levende med kontrasten mellem træ, store vinduespartier og en speciel islignende beklædning med jernfri glasprofiler – sidstnævnte leveret og monteret af A.S. Facader Aktieselskab.

Ørestad Skøjtehal - Hallen

Skøjtehallen er i første omgang udstyret med 750 tilskuerpladser, men konstruktionerne er allerede forberedt til flere, bl.a. på en løbegang i højden rundt om hele banen.

Ørestad Skøjtehal - Indvendige rum

Gennemsigtighed og åbenhed er kodeordene, både udadtil og i de indvendige rum, hvor funktionerne fletter sig ind i hinanden for at skabe en dynamisk og indbydende ishockeyklub.

previous next

Funktionelt sportspalads

Sider

Byggefakta

Ørestad Skøjtehal
Hannemanns Allé 14 a-b
2300 København S
Danmark

Bygherre:
Københavns Kommune
Totalrådgiver:
Christensen & Co Arkitekter A/S
Arkitekt:
Christensen & Co Arkitekter A/S
Hovedentreprenør:
C.C. Contractor A/S
Ingeniør:
Wessberg A/S
Areal:
5500 kvm.
Byggesum: 
75 mio. kr.
Byggeperiode:
april 2015 - august 2016

– Skøjtebanen er placeret mod nord og øst af hensyn til solen, mens alle omklædningsrum, kontorer og publikumsfaciliteter ligger mod syd og vest. Vi har forsøgt at åbne huset mest muligt både udadtil og indadtil med glaspartier og åbne forbindelser og kig inden døre. De fleste sportshaller er lukkede mørke kasser, men det her er den første ishal, hvor man kan kigge ind, så den bliver en levende del af lokalområdet, siger Thomas Nørgaard.

Facader som is

– Det står i lokalplanen, at alle de offentlige bygninger i arenakvarteret skal være vidt forskellige, og vi skal jo spille sammen med arenaen ved siden af, som er meget større, så vi valgte helt enkelt, at hallen skulle ligne en isterning. Der er tale om et betonhus, men facaderne er beklædt med jernfri u-glasprofiler som giver et iset look, og det har vi kontrasteret med partier med træbeklædning. Det er Kebony, fyrretræ, der er imprægneret med furfurylalkohol, som gør træet meget hårdt og modstandsdygtigt mod svampe­angreb. Træet får et rustikt udseende, selv om det ikke er overflade­behandlet, og det vil være vedligeholdelsesfrit i de næste 20-30 år, siger Thomas Nørgaard.

– De helt enkle materialer med høj detaljeringsgrad fortsætter også indvendigt. Træet kører videre i form af lakeret fyrretræ, der bruges til paneler og bænke, væggene står i ren beton med store glaspartier, der giver lys, transparens og gennemsigtighed, og gulvet er i sort gummi, som man kan gå på med skøjter.
Glasprofilerne og de underliggende stålkonstruktioner, der holder dem, er leveret og monteret af A.S. Facader Aktieselskab.

– Der er tale om hærdede u-glasprofiler i 7 mm-glas, som er ca. 3 m lange. De sidder fast i profiler i top og bund og er tætnet i sammenføjningerne med silikone. For at undgå et grønligt skær har vi brugt jernfattigt glas, som vi køber i Tjekkiet, da der ikke er mange fabrikker, der laver den slags glas, siger direktør Tommy Lauritsen fra firmaet.

Bæredygtig skøjtehal

– Et af de største problemer i skøjtehaller er kondens på grund af de store temperaturforskelle. Det fører til skimmelsvamp og skader på konstruktionerne. Du får et omvendt damptryk i en skøjtehal, fordi der er koldt inde og varmt ude, så hvis du ikke har tilstrækkelig affugtning, får du store skader på bygningen. Da mange haller gennem tiden har været bygget af lette materialer, har de haft en ret kort levetid, så vi er gået den anden vej og har bygget det hele i beton for at sikre en lang levetid. Samtidig har vi adskilt de to dele, altså hallen og de omkringliggende rum, fuldstændigt, både byggeteknisk og statisk. Selve hallen har sandwichbetonelementer for at mindske kuldetabet og øge “termoflaskeeffekten”, siger Thomas Nørgaard.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2016 nr. 4

Skole

Aabybro Skole

Skole med levende tagkonstruktion

Ungdomsbolig

Aurora

Ungdomsboliger i siloens tegn

Ungdomsbolig

Cortex Park

Cool og rå boliger for unge

Uddannelsescenter

DTU Biosustain, bygning 220

Forskudte planer til forskning

Uddannelsescenter

DTU, bygning 303A

Auditorier i totalmodernisering

Skole

Frederiksbjerg Skole

Skole som terrasseret monolit

Bolig

Frikvarteret

Landsby all inclusive

Hotel og konference

Hotel Fårup

Hotel i forklædning

Bolig

Langkærparken

Trætte boligblokke i Tilst fik nyt liv

Kontorhus

MultiFlex Office

Fremtiden er fleksibel

Kontorhus

Plaza II og III, Pandora

Havnens smykkeskrin

Offentlige kontorer

Retten i Aarhus

Historisk retsbygning respektfuldt renoveret

Offentlige kontorer

Retten i Svendborg

Retten er sat med havkig

Ungdomsbolig

Slagtehusene, 1. etape

Ungdomsboliger i historiske slagtehuse

Sport

Ørestad Skøjtehal

Funktionelt sportspalads