Idrætsbyen

:
oktober 2020
Idrætsbyen - facade

Svømmehallen er bygget på en kuperet mark. Og det har man udnyttet til svømmehallens arkitektur. 3E Byggeteknik A/S har stået for commissioning-processen i byggeriet.

Idrætsbyen - wellnessområdet

Wellnessområdet giver svømmehallen badelandskomfort. Loftet er med mørke akustikplader og stjernehimmel-belysning.

Idrætsbyen - sauna

Der er placeret tre saunaer i wellnessområdet – den ene med udsigt.

Idrætsbyen - teknikrum

Teknikken til en svømmehal er et kapitel for sig. I Frederikssund har man samlet det hele i en kælder på 2400 kvm.

Idrætsbyen - svømmebassin

Arc Nordic A/S har for første gang benyttet drone til inspektion indenfor. Foto: Arc Nordic ApS

Idrætsbyen - tribune

På svømmehallens ”endevæg” er der påmonteret en tribune, hvorfra der bliver udsigt til et kommende aktivitetsområde, som indgår i den samlede helhedsplan for en idrætsby i Frederikssund

Idrætsbyen - indgang

Den nye svømmehal er bygget med hensyn til en senere udvidelse, hvor svømmehallen får haller på begge sider, så projektet samlet udgør en vifte.

previous next

Ny svømmehal med badelandskomfort

Sider

Byggefakta

Idrætsbyen
Bonderupvej 2c
3600 Frederikssund
Danmark

Bygherre:
Frederikssund Kommune
Bygherrerådgiver:
Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma A/S, Schedio ApS, ARC Nordic A/S, Cowi A/S, Schul Arkitekter
Arkitekt:
Bay Arch, GPP Arkitekter A/S
Totalentreprenør:
GVL Entreprise A/S
Ingeniør:
Aqua-Teknik A/S, MOE A/S
Andre aktører:
Spæncom A/S
Areal:
3500 kvm.
Byggesum: 
98 mio. kr.
Byggeperiode:
november 2017 - august 2020

Bygningen er opført i en beton- og stålkonstruktion med vinduespartier med højde op til 8,7 m. Det betyder udkig til områdets natur ligesom fra saunaen.

En del af facaden er beklædt med aluminiumsplader, og udvendig er der hæftet en trætribune på byggeriets ”bagvæg”, som vender ud mod et kommende udendørs aktivitetsområde.

Det er Spæncom A/S, der har leveret 645 tons TTS-elementer og 80 tons bjælker til byggeriet, som underleverandør til Dan-Element.

Mindst mulig energi

3E Byggeteknik A/S har stået for commissioning-processen i byggeriet for at sikre det lavest mulige energiforbrug, et godt indeklima og velfungerende rammer for brugernes aktiviteter.

– En af udfordringerne har været at bygge på sted, hvor der ingenting var og så få byggemodnet grunden. Bl.a. stødte vi på danefæ i processen. Og så indeholder en svømmehal meget teknik, hvor vandbehandlingsanlæggene skal fungere sammen med bygningen som helhed og samtidig give et godt indeklima OG bruge mindst mulig energi, fortæller Bjørn Malskær, partner og akademiingeniør hos 3E Byggeteknik A/S.

Derfor er der valgt bæredygtige tekniske løsninger, der minimerer energiforbruget betragteligt sammenlignet med traditionelle svømmehaller. Der er 85 kvm højeffektive solceller på taget med en årlig produktion på cirka 25.000 kWh. Der er genindvinding af varme i både ventilationsanlæg og bassinanlæg. Varmen fra brugsvandet i omklædningsrummene vil også blive genindvundet. Og varmeforsyningen sker som en kombination mellem kollektiv naturgasforsyning og lokal forsyning ved en luft-vand-varmepumpeløsning.

Drone til at afsløre mangler

Arc Nordic A/S har været bygherrerådgiver på projektet. Som noget nyt har firmaet foretaget inspektionsarbejde med drone – indenfor i svømmehallen.

– Det er jo et ret stort byggeri med et spænd på 34 meter inde i hallen, hvor der er utrolig højt til loftet og med vand i midten, så derfor valgte vi at bruge vores dronepilot til inspektionsarbejdet i stedet for at få en lift ind i svømmehallen, forklarer direktør Peter Lindholm.
Firmaet benytter sig af en højteknologisk drone, der let kan styres rundt i hele hallen – også ved rutsjebanen og andre steder med lidt plads.

– Det er langt mere fleksibelt på denne måde. Med dronen kan vi tage 4K-billeder overalt og kontrollere f.eks. boltsamlinger, rørgennemføring og den slags. Og vi kommer igennem det hele. Bagefter kigger vi billederne igennem for at tjekke mangler, fortæller Peter Lindholm.
Er der noget mistænksomt på billederne, så bliver det suppleret med fysisk tilstedeværelse.

– Så skal vi selvfølgelig op og mærke med hænderne, forsikrer Peter Lindholm.

Det er første gang, at Arc Nordic A/S har benyttet drone til inspektionsarbejde indenfor. Erfaringen har firmaet med sig, da man benytter drone udenfor til inspektion.

– Her har det jo været et stort område, og med en drone kan vi hurtigt registrere, om der er noget byggeaffald, der er blæst langt væk, og om der ryddet op på pladsen, fortæller Peter Lindholm.

Sider

Find andre byggerier på oversigtskortet

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2020 nr. 4

Ungdomsbolig

Cortex Lake

Varierende facader med indspændte altangange

Bolig

Funders

Unik beliggenhed og rustikt materialevalg

Bolig og kontor

Generationernes Hus

Et hus med mange identiteter

Sport

Idrætsbyen

Ny svømmehal med badelandskomfort

Bolig

Laanshøj Allé

Attraktive boliger af den rette støbning

Bolig

Papirtårnet

Papirtårnet i Silkeborg

Uddannelsescenter

Politiskolen i Vejle – Uddannelsescenter Vest (UCV)

Politiskolen II, et teknisk komplekst byggeri

Bolig

Randers Kaserne, Karré 6

Kaserne under forvandling

Bolig

Rolighedsvej

Et grønt åndehul – midt i byen

Bolig

Slagteriet

Fra slagterigrund til boliger

Bolig

Strandhaverne

En stille ø i bolighavet

Bolig

Vimmerbyvej

Astrid Lindgrens kvarter i Silkeborg

Bolig

Ørestad Syd, Byggefelt 1.9

Markante boliger på en smal byggegrund