Hjortespringbadet
Skinderskovvej 29
2730
Herlev
Danmark
Endelig er der varmtvandsbassinet, som i loftet har fået installeret et skinnesystem, der kan løfte handicappede ned i bassinet. Udstyret hertil er leveret af Aquaplan ApS, der også har leveret vandrutsjebanen samt stiger og gelændere i kulfiber til samtlige bassiner.
På grund af de høje krav til hygiejne, har man brug for overflader med let vedligehold. Disse er dog ofte hårde, hvilket gør det ekstra vigtigt at styre akustikken præcist. Arkitekten har fundet en løsning på dette, som tilmed er meget æstetisk. Jesper Skjoldborg uddyber:
- Vi havde oprindeligt arbejdet med en hulsten, men blev med bygherren enige om, at en løsning med blålige akustikplader bag et bånd af trælister ville være en varmere og smukkere løsning. Trælisterne bliver samtidig brugt til at samle og skjule dørpartier med usynlige søm, så døren smelter fuldstændig sammen med dette bånd.
Akustikpladerne er af typen Focus A, som leveres af Saint-Gobain Ecophon. Akustikpladerne er monteret i et skinnesystem, der er udviklet til rum, som kræver større modstand over for korrosion, som man finder det i et fugtigt miljø. Pladerne er monteret i et synligt skinnesystem i loftet.
Grundens terrænspring gør, at man kan entrere hallen højere end vandspejlet, og man får derfor et visuelt sus, når man træder ind og ser det grønne tæppe spændt ud mellem den hvide loftskive og de blå vandspejl, som kaster lyset frem og tilbage mellem hinanden. En oplevelse, der med den nye hal omkring friluftsbadet, vil kunne opleves året rundt af Herlev Kommunes borgere.