Virum Gymnasium

:
oktober 2011

Idrætshallen fremstår som et massivt og ret lukket volumen, men facaderne er fint nuanceret. Vindues- og dørpartier holder samme modul som facadeelementerne.

Klasseblokken er åben med horisontale vinduesbånd. Til venstre ses forbindelsesgangen af glas, der forbinder de oprindelige bygninger med tilbygningen.

Multihallen overholder internationale størrelsesstandarder for håndbold, basketball og badminton.

previous next

Opdateret modernisme til fremtidens kloge hoveder

Sider

Byggefakta

Virum Gymnasium
Fuglsangvej 66
2830 Virum
Danmark

Bygherre:
Universitets- og Bygningsstyrelsen
Arkitekt:
Rørbæk & Møller Arkitekter ApS
Hovedentreprenør:
Jönsson a/s
Ingeniør:
Alectia A/S
Andre aktører:
Jeld-Wen, WindowMaster A/S
Areal:
2300 kvm.
Byggesum: 
42 mio. kr.

Idrætshallen er opbygget med meget karakteristiske betonelementer, der forskyder sig ind og ud i forhold til facadens plan.

- Vi overvejede at beklæde bygningen med en form for plader, men mente, det nemt kunne se lidt fremmed og billigt ud i forhold til de eksisterende robuste bygninger, fortæller Lars Ulrik Larsen.

- Tanken om at lave facaderne i beton var fristende med hensyn til robusthed og vedligeholdelse. Herefter arbejdede vi med hvordan, vi kunne ‘nedbryde’ en så stor facade i nogle proportioner, som er mere i overensstemmelse med det omliggende villakvarter. Her opstod ideen med, at udforme betonelementerne med både horisontale og vertikale forskydninger. Elementfabrikken spillede med på ideen, og vi endte med en løsning, hvor isoleringstykkelsen bruges til at variere den samlede tykkelse på elementerne.

Betonfacader med stålskelet

Reelt er hallen et stålhus med en indvendig, bærende stålkonstruktion, som ligger skjult inde i ydervæggene, således at der ikke er søjler i vejen inde i hallen. Taget spænder frit ved hjælp af ståldragere med mellemliggende trapezplader med isolering og papdækning øverst. Alle ’huller’ i hallens facader er udført ved at udelade et betonelement. Vinduespartier, døre mod det fri og ventilationsriste holder samme modul som betonelementerne – 2,4×7 meter.

Den del af hallen, som vender ind mod glaskilens fællesrum har samme type elementer som facaden, hvilket er med til at skabe et spændende og afvekslende rum. Elementerne er også her i glat, hvid beton og vinduespartierne i egetræ. Kombineret med et ensfarvet rødt linoleumsgulv er de antracitgrå dørpartier og glaskilens bærende stålprofiler og facade eneste farver.

Dørpartierne ind til bl.a. klasselokalerne er leveret af Jeld-Wen og har karme i ubehandlet eg, mens dørpladerne er malet antracitgrå. Dørene ind til klasserne er forsynet med et ekstra blændparti, så de størrelsesmæssigt kan hamle op det store adgangsrum. Lofter i både hal, fællesrum og klasselokaler er beklædt med skarpkantede paneler af træbeton.

Naturlig ventilation

De rummelige klasselokaler får masser af dagslys fra vinduesbåndet i rummenes fulde længde. Lydregulerende plader på bagvæg og træbetonplader i loftet, sikrer sammen med linoleumsgulvet en god akustik.

Undersøgelser har godtgjort, at børns og unges indlæring i høj grad er afhængig af indeklimaet og luftkvaliteten i undervisningslokalerne. Man har derfor valgt at arbejde med naturlig ventilation fra vinduerne på Virum Gymnasium. En NV Comfort-løsning fra WindowMaster A/S styrer vinduerne, som åbnes og lukkes automatisk på baggrund af individuelt fastsatte ønskeværdier for rumtemperatur og CO2-niveau samt målinger af udetemperatur, regn og vindhastighed. Indstillingerne kan reguleres i hvert enkelt rum eller centralt for hele bygningen. Ifølge Henrik Carøe Gjellebøl fra WindowMaster er løsningen mere økonomisk end et alternativ med mekanisk ventilation, og systemet kan desuden tilsluttes en eventuel fremtidig intelligent bygningsstyring.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2011 nr. 3

Butikscenter

Arkaderne

Genfødsel i Brøndby

Hotel og konference

Bella Sky Comwell

Ørestadens Valentino

Uddannelsescenter

Campus Varde

Visionært studiemiljø

Kontorhus

Design City Vest

Portal til en ny bydel

Bolig og butik

Domus Axel

Nyt kraftcenter i Fredericia midtby

Hotel og konference

Favrholm Campus

Kontrastrigt kursuscenter

Butikscenter

Fredensborg Bycenter

Bycenter støbt som puslespil

Museum

Graceland Randers

Graceland på dansk

Distributionscenter

HFG Food Factory

Avanceret logistik i enkle rammer

Sport

Royal Golf Center

Svævende golfcenter

Offentlige kontorer

Viborg Rådhus

Åben skulptur til administration

Skole

Virum Gymnasium

Opdateret modernisme til fremtidens kloge hoveder

Butikscenter

Vollsmose Torv

Vollsmose Center – nu med arabisk kulør