Skolen i Bymidten

:
marts 2020
Skolen i Bymidten - terrasse

Flere steder er der terrasser og haver på de nye bygningers tage.

Skolen i Bymidten - gang

De eksisterende bygninger fra 1800-tallet er alle blevet malet indvendigt og har fået ny gulvbelægning.

Skolen i Bymidten - lounge

For udskolingen er der masser af loungeplads og muligheder for at trække undervisningen ud af lokalerne.

Skolen i Bymidten - trappe

Skulpturelle trapper i den største tilbygning giver et både råt og varmt udtryk.

Skolen i Bymidten - koncertsal

Koncertsalen har et træpodie med håndbyggede skuffer på hjul til opbevaring. De kan rulles ud fra podiet.

Skolen i Bymidten - skolegård

Skolen i Bymidten i Helsingør er blevet renoveret og udvidet med tre nye tilbygninger. Det er Elindco Byggefirma A/S, der har været hovedentreprenør.

previous next

1800-tallet møder nutiden i skolebyggeri

Sider

Byggefakta

Skolen i Bymidten
Marienlyst Alle 2
3000 Helsingør
Danmark

Bygherre:
Helsingør Kommune
Bygherrerådgiver:
Creo Arkitekter A/S, Dansk Energi Management & Esbensen, Gehl Architects ApS, Kuben Management A/S, Sloth Møller A/S
Totalrådgiver:
Arkitektfirmaet Kjaer & Richter A/S
Arkitekt:
Arkitektfirmaet Kjaer & Richter A/S
Hovedentreprenør:
Elindco Byggefirma A/S
Ingeniør:
Lyngkilde A/S Rådgivende Ingeniørfirma
Andre aktører:
1:1 Landskab, Spæncom A/S
Areal:
14500 kvm.
Byggesum: 
330 mio. kr.
Byggeperiode:
marts 2018 - december 2019

Skolen åbner op

Med renoveringen og udvidelsen af skolen åbner skolen op for foreningsliv og fritidsklub. De tre nye bygninger udgøres af en værkstedsbygning på 1.220 kvm med faglokaler og madskole, en tumlesal på 460 kvm med idræts- og bevægelseshus for indskoling, og som kronen på værket en bygning på 7.550 kvm, der rummer udskoling, musikskole og idrætshal med tilhørende omklædningsfaciliteter. Idrætshallen er delvist nedgravet. Samtidig er der helt nye udendørsfaciliteter, og der er terrasse og haver på flere af skolens tage.

Der er anvendt forskellige løsninger til de tre bygningers fundamenter alt efter jordforholdene. Hvor grundvandet stod højt, er der anvendt pælefundering, og ellers er der benyttet bundplader og stribefundament.

Skulpturelle trapper

I den største af de tre tilbygninger er der flere ting, der springer i øjnene. Bygningens to trapper fra stue til 1. etage og fra 1. til 2. etage. For de er forskellige af udtryk. Fra foyeren er hovedtrappen placeret som et skulpturelt element i rummet, der giver adgang til det store fællesområde for udskolingen, som spænder over to etager. Fra 1. etage til 2. etage er der et håndbygget trappeforløb i træ som et indskudt element. Bygningen har desuden forbindelse til værkstedsbygningen via en gangbro på 1. etage.

Fra udskolingens fællesareal på. 2. sal er der udgang til to tagterrasser. Den ene er beregnet som et uderum for læring.

Fokus på indeklima

Der har været stor fokus på indeklimaet og ikke mindst akustikken i den nye koncertsal med navnet Svanesalen, og orkestersalen. Der er bl.a. benyttet akustikplader på vægge, og listebeklædning med akustikdug går igen i alle tre tilbygninger – også som et arkitektonisk valg og identifikation.

I koncertsalen er der bygget et træpodie i højkantsparket med håndbyggede skuffer på hjul til at skubbe ind i podiet. Der er knap syv meter til loftet og med en dobbeltfacade ud mod søen og parken ved Reberbaneparken. Den dobbelte konstruktion er lavet, fordi det er en koncert- og orkestersal, som ligger i en skole, hvor der skal være mulighed for undervisning samtidig med, at der bliver spillet musik. Der er høje lydkrav til konstruktionerne, hvorfor man laver ”rum i rum”. Dette gøres både ved vægge men også ved glaspartierne, da lyden ellers kan vandre i konstruktionen.

De store vinduespartier mod parken er udført med en afskærmning af tegllameller. Vinduesrammer, inddækninger m.v. er udført i anodiseret aluminium i en kobberbrun nuance. En farve, der er afstemt med valget af teglstenene.

Musikskolen i Helsingør har med denne bygning fået dobbelt så meget plads i forhold til de tidligere lokaler, der lå et andet sted i byen.

Øget fokus på sikkerhed og spærringer

Renovering, nedrivning og tilbygninger er alt sammen foregået over tre etaper, mens skolen har været i drift. Ifølge projektleder Daniel B. Jørgensen har den daglige drift været projektets største udfordring.

– Skolen ligger midt i byen, hvor der dagligt færdes mange biler og mennesker. Samtidig har der også skullet være undervisning, så derfor har vi haft øget fokus på både sikkerhed og spærringer, fortæller han.

I starten af januar blev Skolen i Midtbyen så officielt indviet – nu med plads til 1.000 elever og 200 lærere.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2020 nr. 1

Hospital

Akutsygehus Fase 2, Sygehus Sønderjylland

Fjerde gang er harmoniens gang for akutsygehus

Kontorhus

Boxit

Signaturbyggeri med et twist

Kontorhus

Cowi, Nobelparken

Cowi kontorkompleks afslutter Nobelparken

Bolig

Holbæk Fjordtårn

Mellem hav og by

Bolig

Karolinehaven

Det rolige element

Hospital

Kvinde-Barn Hus, Regionshospital Nordjylland

Timet og tilrettelagt sygehusbyggeri

Bolig

Magnolieholm

Holmgang

Plejecenter og genoptræning

Plejecenter Solhøj

Nybygget plejecenter skal give ældre et værdigt liv

Forlystelsescenter

Racehall CPH

Søjlefri gokartbane med Ferrari-rød indgang

Sport

Royal Stage

Fleksibel multihal med sovepladser på toppen

Bolig

Skademosen

Trærester bliver til boliger

Skole

Skolen i Bymidten

1800-tallet møder nutiden i skolebyggeri

Bolig

Skøjtehaven

Boliger bygger bro

Bolig

Østerlunden Byggefelt 1-4

Nyt liv til den gamle COOP-grund i Odense