Ørestad Skole
Ørestad Boulevard/Arne Jacobsens Allé
2300
København S
Danmark
- Kun på den måde kan et så kompliceret byggeri som dette lade sig gøre på den afmålte tid, lyder vurderingen fra HLM Teknisk Landmåling.
Med glas, murværk og stål opnås de dynamiske og musikalske forløb, til hvis afgørende kvaliteter hører at skabe oplevelser og overraskelser. En generøs anvendelse af glas i facader leverer ikke alene transparens og åbenhed, men med en profilløs indramning også ret effektive kontraster.
Bivirkninger i form af brusende dagslys, når skærmarbejde kræver dæmpning eller en brændende sol, når man ønsker lindrende skygge, ja dem regulerer man sig ud af med solafskærmnings-systemer fra Faber. Faber Danmark har således sikret den effektive mørkelægning med 27 individuelle duge fra programmet Faber 1800, en del med motor. Det er effektiv og fleksibel mørklægning specielt til store vinduespartier og med en fuldstændig lystæthed, lover Faber Danmark. Til regulering af sollyset anvendes hele 57 rullegardiner af typen Faber Large med drejestangsbetjening og screen dug. De skærmer for solen, men bevarer fortsat dagslys og udsyn. Faber Large er specielt udviklet til de meget store vinduespartier. De kan monteres i loftet, men også på væg eller i niche og på aluminiumsskinner med stor styrke, forklarer Faber Danmark. El-betjeningen har en løfteevne på op til 10 kg, oplyses det.
Glasanvendelsen fortsætter i indretningen, hvor vægge og døre blandt andet af glas blev leveret af Deko Loft + Væg. Deko har udviklet sig til en specialist i at skabe netop kompositioner af lukkede og åbne forløb, ikke mindst efter tilkomsten af virksomhedens FG-systemer, en logisk forkortelse for fuldglas. I slanke, minimalistiske profiler monteres transparente vægsystemer af hærdet glas, et system der også er kompletteret med tilbehør i form af skørter, beslag og døre.