Plejecenter Ceres Allé

:
maj 2011

Klinges Tegnestue har tegnet byggeriet med de 72 plejeboliger på Ceres Allé i Århus.

Gangene med 12 boliger fordelt ‘omkring’ et fælles køkken-alrum er opbrudte, og små nicher med dagslys og indretning giver en fin oplevelse.

Den enkle, hvide bygning markerer sig med de små forskydninger og altanerne, men en fin glasudsmykning i gavlen giver plejecentret sin identitet og lethed. Klinges Tegnestue har designet udsmykningen, som består af farvede glaslameller ved en ‘udendørs’ nødudgangstrappe. Tidligt i processen opstod et samarbejde med Bo·glas a/s, og sammen fandt Bo·glas og Klinges Tegnestue den rigtige løsning med en farvekombination i translucent glas. Valget faldt på Bo·safe® med ni forskellige Vanceva®-farver, hvor det var et krav, at en farve skulle være svagt matteret. Dette blev løst med Vanceva cool white-folien. Lamellerne er 3000×350 mm i 2×8 mm Bo·safe hærdet, lamineret glas. Farverne spænder fra nuancer i grøn, blå, orange og hvid (mat). Med farvesystemet kan skabes 1.000 forskellige nuancer, hvilket muliggør skræddersyede løsninger.

previous next

Moderne ældreboliger i syv etager

Sider

Byggefakta

Plejecenter Ceres Allé
Ceres Allé 13
8000 Århus C
Danmark

Bygherre:
Århus Kommune
Arkitekt:
Klinges Tegnestue, Arkitekter M.A.A.
Totalentreprenør:
MT Højgaard A/S
Hovedentreprenør:
Viggo Madsen A/S
Andre aktører:
Peikko Danmark ApS, Schneider Electric Buildings Denmark A/S
Areal:
6600 kvm.
Byggesum: 
120 mio. kr.
Byggeperiode:
april 2009 - december 2010

I plejecentret er der to teamledere, der hver har tre etager som ansvarsområde. Teamleder Susanne Lindberg er meget glad for huset: 
- Trapperne har en rigtig god grund og stigning, så vores medarbejdere let kommer mellem etagerne. Det centralt beliggende køkken-alrum fungerer rigtig godt. Vi var lidt overraskede over de orange gulve i gangene, men nu mærker vi, at farven giver en fin varme til rummet.

Moderne faciliteter og energioptimering

Plejecentre er efterhånden ret teknologisk indrettet, og Ceres Allé er ingen undtagelse. Der er automatik i forbindelse med døre, gardiner, lifte og belysning, men også ved toiletterne. Panda VVS A/S fra Århus har udført alle VVS-installationer og har også leveret fælles handicaptoiletter. Badeværelserne er blevet leveret som færdige badekabiner, og de har fået eftermonteret bidét og tørrefunktion på alle toiletter.

Panda VVS A/S har også leveret en fin lille detalje ved altanerne, hvor de har fremstillet en særlig vandopsamling på undersiden af dækelementet.

Ventilations- og varmeanlægget er omfattende i så stort et byggeri, men betyder til gengæld en god komfort og energioptimering. Schneider Electric Buildings Denmark A/S har haft til opgave at levere et anlæg med automatik til ventilationsanlæg og temperaturstyring. Anlægget er tilpasset, så det kun er i funktion, når der er behov for det, f.eks. i fællesområdet. Tilsvarende er vand- og varmetemperaturen tilpasset adfærd og behov, der gør anlæggene billigere i drift. Til anlægget hører også et varmegenvindingssystem.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2011 nr. 1

Sport

Arena Holstebro

Kompakt og robust arena

Offentlige kontorer

Assens Rådhus

Rådhuset i sukkerfabrikken

Offentlige kontorer

Ballerup Rådhus

Ballerup Rådhus v. 2011

Butik

Bauhaus Odense

Bauhaus version mega II

Domicil

Dansk Plade Team

Med maskinerne i centrum

Sport

DGI Huset Herning

Vandkultur i farver

Domicil

Geodis Wilson

Logistikcenter i patchwork

Plejecenter og genoptræning

Lindehøj Centret

Ældreboliger i Horsens så lyset

Offentlige kontorer

Planlægning & Byggeri

Skulpturel energiarkitektur

Plejecenter og genoptræning

Plejecenter Ceres Allé

Moderne ældreboliger i syv etager

Domicil

Rambøll Danmark, Århus

Rambøll i ny opsætning

Skole

Silkeborg Gymnasium

Gymnasium udvider med lys og luft

Kirke

Thyborøn Kirke

Kirke i kvadrat