Kong Frederiks d. IX's Plejehjem

:
marts 2012

De eksisterende lejligheder er lagt sammen to og to, og dermed har beboerne fået mere plads. Lejlighederne indeholder tekøkken, stort badeværelse, stue og soveværelse.

I de store fællesrum er tapeterne den bærende udsmykning. Samtidig har store vinduespartier åbnet for lysindfaldet.

previous next

På retræte i vante omgivelser

Sider

Byggefakta

Kong Frederiks d. IX's Plejehjem
Ribe Landevej 128
6100 Haderslev
Danmark

Bygherre:
Haderslev Kommune
Bygherrerådgiver:
Kuben Management A/S
Arkitekt:
Arkitektfirma A/S Hune & Elkjær
Ingeniør:
Moe & Brødsgaard A/S
Andre aktører:
Jeld-Wen
Areal:
3278 kvm.
Byggesum: 
111 mio. kr.
Byggeperiode:
Februar 2009 - august 2011

- Igen var det vigtigt for os at indrette hjemmet, så det ikke var så langt fra de forhold, beboerne kom fra. Det er jo de færreste, der har helt hvide vægge og et neutralt møblement i det hjem, de har forladt. Jeg er personligt meget glad for, at der ikke har været berøringsangst omkring at hænge ting op på væggene, men at billeder, lamper og amagerhylder har fået plads imellem hinanden, siger Uffe Riis Sørensen.

Genbrug

Da tapeterne har deres eget liv, gjorde det indretningen af fællesrummene til lidt af en udfordring. Det var ikke nemt at hænge billeder op og ikke hvilken som helst reol matchede de smukke mønstre. Men det var en af de ting, som den daglige leder Johanne Erichsen tog som en udfordring.

- Ret hurtigt besluttede vi os for ikke at fylde lokalerne op med almindelige industri-designmøbler, og det selvom der var mange, der stod i kø   sælge til os, siger Johanne Erichsen på klingende sønderjysk.

- I stedet valgte vi at købe ældre møbler fra genbrugsfirmaer, og da disse i flere tilfælde var både billigere og mange af dem også ganske smukke, så var der desuden den bonus, at de passer ualmindelig godt til den beboersammensætning vi har, fortæller Johanne Erichsen.

Så rundt omkring på plejehjemmet finder man mange små miljøer, som blot har den funktion at gøre området mere hjemligt.

I alle lokalerne er der sat nye loftlifte op for at forbedre de ansattes muligheder for at håndtere sengeliggende beboere. Liftene er monteret i et skinnesystem, som sidder helt oppe under loftet, og da de er hvide og placeret diskret, er det faktisk ikke noget som virker synderligt skæmmende for boligen.

Da alle lejlighederne har fået større volumen, er der også blevet plads til at udvide toiletfaciliteterne, så kørestole alle steder passerer uhindret igennem dørene. Dørene er leveret af firmaet Jeld-Wen, og her var det en sjov udfordring at levere døre, som skulle matche nogle af de kraftige farver og tapeter. Oplægget fra arkitekten gik på, at lejlighederne skulle være neutrale, og fællesrummene være præget af farver. Da beboerlejlighederne ligger ud til fællesrummene, blev løsningen, at disse døre skulle være af fineret bøg, mens dørene i administrations­afsnittet skulle være farvede, da der her ikke skulle tages hensyn til de spraglede tapeter.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2011 nr. 5

Domicil

3F Aalborg

3F med tre facader

Hospital

Akutcenter Svendborg Sygehus

Flot indflettet akutcenter

Butik

Bilka Herning

Hug en hæl – og flyt en å

Produktionsanlæg

Fynbo Foods A/S

En hal til marmelade

Kontorhus

Hørbygaard Gods

Historiens vingesus på Hørbygaard

Domicil

Jorgensen Engineering

Fra skrot til slot

Domicil

Kompan A/S

Facadefiligran i motorvejsskala

Hotel og konference

Scandic Sydhavnen

Tvilling med karnapper

Skole

Tingagerskolen

Sigende facader

Skole

Tofthøjskolen

Skolens unge ansigt

Domicil

Vestas Wind Systems

Hovedkvarter med skiferkerne