Assens Rådhus

:
maj 2011

Den gamle sukkerfabrik ligger centralt, og det rå udtryk, fra dengang bygningen var fabrik, er bibeholdt udvendigt.

Torvet åbner op for alle mulighederne i rådhuset, når man træder ind af hovedindgange. Et kraftig lysindfald i atriummet gør torvet til et naturligt samlingspunkt i huset.

Trappeforløbene er oplyst via ovenlys. Asketræbeklædning giver varme til bygningen, der har mange hvide vægge.

Signal Arkitekter har stået for indretningen. Tæpper og møbler er holdt i sort, for at give kontrast til asketræbeklædningen i huset.

Kantineområdet er i to plan og har et råt udtryk i en blanding af sorte møbler, asketræ og stål.

previous next

Rådhuset i sukkerfabrikken

Sider

Byggefakta

Assens Rådhus
Skovvej 2
5610 Assens
Danmark

Bygherre:
Assens Kommune
Arkitekt:
Årstiderne Arkitekter A/S, Arkitektfirmaet Gråbrødrene I/S
Totalentreprenør:
MT Højgaard A/S
Ingeniør:
Rambøll Danmark A/S
Andre aktører:
Signal arkitekter ApS, Deko Loft + Væg P/S, Peikko Danmark ApS, Jeld-Wen
Areal:
8482 kvm.
Byggesum: 
88 mio. kr.
Byggeperiode:
august 2009 - januar 2011

Placeringen af Assens nye rådhus i den gamle fabrik er ikke tilfældig, for bygningens hesteskoform giver en klassisk opbygning, der ofte har været anvendt til rådhuse, med en rådhusplads foran huset, der åbner op hen imod indgangen til huset. I fremtiden skal der også indrettes idrætsanlæg, bibliotek og café i komplekset.

- Fra man svinger ind på rådhuspladsen, vil man opleve, at man befinder sig et helt særligt sted. En sammenligning kunne være rådhuspladser som Markuspladsen i Venedig, hvor man under stofmarkiser nyder en kop kaffe, siger arkitekt Per Laustsen fra Årstiderne Arkitekter A/S, der har tegnet det nye rådhus.

Ved at placere en gennemgående kerne i midten af huset, med plads til alle husets sekundære rum, har Årstiderne Arkitekter i tæt samarbejde med Arkitektfirmaet Gråbrødrene skabt et unikt udtryk i det nye rådhus. Rum som toiletter, stillerum og alle andre lokaler, som skal bruges af personalet i det daglige, er opbygget, så der er skabt naturlige arbejdspladser langs rådhusets ydermure. Det giver en kort afstand fra alle arbejdspladser til projektrum, kopirum osv. Disse funktioner deles med afdelingerne på modsatte side af kernen – ved at dele arbejdszoner og gangzoner i to, kommer man hinanden ved uden at genere hinanden unødigt. Alle døre til de mange lokaler er leveret af Swedoor/Jeld-Wen.

Mødes af stort torv

Hovedindgangen til rådhuset ligger i bunden af rådhuspladsen. Den oprindelige nordvendte adgang er bevaret. Det første indtryk i ankomstområdet, som er et stort torv på 350 kvm, er lyset, der brager ned fra lysskåret øverst i bygningen. Gulvene, der er beklædt med slidstærke mørke klinker, giver en behagelig ro over torvet. Arkitektens idé med det store rum er, at det skal være let at orientere sig, og at man naturligt bliver draget ind mod midten af rummet.

Fire projektrum hænger ud mod atriummet, over det store torv i 1. og 2. sals højde, så borgerne, der besøger rådhuset, kan se, hvor der arbejdes. Peikko Danmark har leveret 320 m Deltabjælker til byggeriet og 290 m L-profiler. Ved anvendelse af Deltabjælkerne til at bære dækkonstruktionen opnås en lavere konstruktionshøjde, hvilket giver plads til fremføring af installation.

Under atriummet og det massive lysindfald er den eksisterende jernkonstruktion bevaret for at vise fabrikkens fortid. Også lofterne i stueplan er monteret mellem de eksisterende bjælker, så man får et indtryk af bygningens fortid. Under atriummets lys er der udstillet gamle effekter fra sukkerfabrikken. Derudover har Signal Arkitekter arbejdet med sammenspillet mellem nyt og gammelt, ved at sammensætte nye moderne inventarelementer med et udvalg af genanvendte gamle unikke møbler.

- Det skal være en sanselig oplevelse at træde ind i bygningen. Når borgerne venter på, at det bliver deres tur, kan de betragte de gamle effekter fra sukkerfabrikken og tænke tilbage på, hvordan bygningen blev brugt tidligere, hvor der blev lavet sukker i enorme mængder, siger Per Laustsen, Årstiderne Arkitekter A/S. Han forklarer, at bygningen er holdt i lyse farver, for at give borgerne og medarbejderne en oplevelse af ro, når de opholder sig i bygningen.

Varm atmosfære

Målet har været at få det arkitektonisk meget spændende hus til at have en varm og god atmosfære at færdes og arbejde i.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2011 nr. 1

Sport

Arena Holstebro

Kompakt og robust arena

Offentlige kontorer

Assens Rådhus

Rådhuset i sukkerfabrikken

Offentlige kontorer

Ballerup Rådhus

Ballerup Rådhus v. 2011

Butik

Bauhaus Odense

Bauhaus version mega II

Domicil

Dansk Plade Team

Med maskinerne i centrum

Sport

DGI Huset Herning

Vandkultur i farver

Domicil

Geodis Wilson

Logistikcenter i patchwork

Plejecenter og genoptræning

Lindehøj Centret

Ældreboliger i Horsens så lyset

Offentlige kontorer

Planlægning & Byggeri

Skulpturel energiarkitektur

Plejecenter og genoptræning

Plejecenter Ceres Allé

Moderne ældreboliger i syv etager

Domicil

Rambøll Danmark, Århus

Rambøll i ny opsætning

Skole

Silkeborg Gymnasium

Gymnasium udvider med lys og luft

Kirke

Thyborøn Kirke

Kirke i kvadrat