Moesgård Museum

Elegant ser det ud, når den store grønne flade er løftet op af terrænet, så siderne er åbne for dagslys, og under fladen opstår en befriende luftighed i de indre rumdannelser og deres kontakt til det fri. Dommerkomitéen ved konkurrencen udtalte: - Forslaget udmærker sig ved at udvise et landskabeligt fuldt integreret grundkoncept, der virtuost angiver en række interessante indskæringer, der løser dagslysproblematikken. Den løftede flade løser altså en lang række funktionelle krav på en fleksibel måde og svækkes ikke af ændringer i projektet. Udefra opleves museet som et indbydende sted med en bearbejdning i alle skalatrin. Udendørs dominerer beton og glas mens det indenfor er træ i store mængder, der slår den venlige tone an. På forunderlig vis får man også inden døre en fin oplevelse af landskabet udenfor, og faktisk udgør foyeren sit eget arkitektoniske landskab. Arkitekt ved Henning Larsen Architects A/S, Niels Edeltoft, fortæller at det været vigtigt i projektet at museet spiller sammen med stedet og giver noget tilbage til landskabet, og det eksisterende herregårdsanlæg. Den tilgængelige tagflade giver stedet en ny landskabelig oplevelse og er med til at gøre museet til et demokratisk hus, der både ude og inde giver adgang til alle.

Synlig beton

Museumsbygningen er i høj grad opført i beton og vel og mærke ikke pakket ind i yderligere facadematerialer. Til gengæld er der gjort en dyd ud af visse finesser i betonen. Der er valgt en hvid beton, synlige konushuller og en glat overflade til de mange in-situ støbte flader. En meget høj sternkant på taget giver bygningen sin monumentale landskabsskala og formidler flot overgangen mellem det grønne tag og den sprøde glasfacade under. I sternelementerne er der 12 meter mellem fugerne, hvorfor elementerne vejer 30 ton og har været en udfordring at montere. Spæncom A/S har leveret facader, bjælker, søjler, TT og TTD elementer. Elementerne er fremstillet og leveret fra henholdsvis Spæncoms afdeling i Aalborg og Kolding. MT Højgaard har haft råhusapteringsentreprisen til 200 mio. kroner.

Det store skrånende tag har en hældning på 10 grader og udgør en flade på 12.000 kvm. Taget er allerede grønt, men endnu ikke klar til offentligt adgang. Herfra bliver det muligt at se ud over landskabet og bugten, holde picnic og der er også forberedt mulighed for at opføre mindre koncerter. Der er også udgang til tagfladen fra caféen indenfor og en udsigtsplatform længere oppe. Det er en stor styrke, at taget på en gang opfattes som en grøn, indrammet helhed og dog er opbrudt med varegård, stier og terrasser.

Dynamisk møde

Der er etableret en stiforbindelse fra den skrånende flade og til en markant rampe på husets gavl mod nord. Ligeledes er indgangen udformet som en rampe fra det bløde landskab til glasfacaden mod vest og etablerer samtidig en offentlig sti på tværs af bygningens indre. Denne linje udstiller meget præcist bygningens relation til landskabet. Museumsbygningen udgør en selvstændig skulptur, der lader landskabet flyde på kryds og tværs.