Louisiana
Gl. Strandvej 13
3050
Humlebæk
Danmark
På sikringssiden har især JSA Sikring haft en hovedrolle med branddøre, brand- og røggardiner samt sikringsgitre som et centralt led i overvågningssystemets adgangskontrol. Museet betjener sig gennem hele bygningskomplekset af ovenlys, som i den nye generation alle er sikrede med gitre og sikringsprodukter fra JSA Sikring, som har investeret mange kræfter i at gøre alle produkter arkitektonisk integrerbare. I sammenhæng med ønsket om at gennemføre renoveringen uden at påvirke Louisianas kendte arkitektur er langt størsteparten af JSA Sikrings indgreb skjult og dermed usynlige i normalt drift.
Integration med diskretion er også overskriften for museets opvarmningssystemer. I de kendte forbindelsesgange med glasfacader etableres opvarmningen med funktionsruder med indlagte, usynlige varmetråde. Men også traditionelle radiatorer fra Ribe Jernindustri kan opleves på det nye Louisiana. En fin løsning er bl.a. etableret som recesser i væggen: Øverste halvdel af en tilbageliggende niche er en montre med glas, mens den nedre er en listefront, bag hvilken man finder en RIOpanel radiator fra Ribe Jernindustri.
En sammenhængende og overbevisende finish af alle nye overflader er endelig opnået med en solid malerentreprise fra en lokal leverandør, vel bekendt med stemning og kultur på Louisiana: Erling Jensens Eftf.
- Vi har løftet hele malerentreprisen med bl.a. opsætning af glasvæv og efterfølgende bemaling med en gennemgående farve, kendt og elsket på Lousiana, den diskrete råhvide. Samtidig stod Erling Jensens Eftf. for behandling af træværk og facader i et stort omfang, ikke mindst med behandlingen af den nye Amroc-pavillon.
- I en fortløbende og sammenhængende proces har vi oplevet et fint samarbejde med faste partnere gennem fire år: Hovedentreprenøren NCC Danmark, ingeniørerne Birch & Krogboe og ikke mindst de mange produktleverandører og udførende. Det er ikke ofte, udfordringen lyder på at opgradere sikkerhed, klimastyring og brandsikring og i det hele taget modernisere alle forhold – uden at det kan ses bagefter. Sådan lød opgaven på Louisiana. Og den er løst.