Fuglsang Kunstmuseum

Formningsrummet og foredragssalen ved siden af har begge store glaspartier med udsigt til den gamle forvalterboligs frugthave. Bag ved de offentlige samlinger er teknik, depotrum og adgang til førstesalen, hvor museets bibliotek og administration holder til. I administrationen er der tænkt på detaljerne. Alle kontorerne har glasvægge ud til gangen, så en del af glasvæggen ud til køkkenet er matteret. På den måde ses opvask og andet rod ikke af forbipasserende. Fra køkkenet har personalet også adgang til deres egen tagterrasse med udsigt over til Fuglsang Gods.

Referencer til godset

Selve udstillingssalene er delt op i tre afdelinger – tre sale til museets samling af ældre kunst, en stor sal til skiftende udstillinger og en stor sal til moderne kunst, som er delt op af en skillevæg i et stort kryds. Skillevæggen kan fjernes og ruminddelingen ændres, hvis der bliver behov for det.

I de tre sale til ældre kunst finder man mange referencer til Fuglsang Gods. Gulvet er i egetræ med samme parketmønster som findes på godset, mens loftet har ovenlys og et kassetteloft malet med guldbronze ligesom i godsets hovedsal. De tre udstillingsrum ligger en suite, og fra det første udstillingsrum er der frit gennemsyn ned til en flot gipsskulptur, som runder fløjene af. I andet udstillingsrum er museets samling for kunst på papir, mens det sidste rum rummer museets afstøbningssamling. Her er valgt en dyb klassisk gul farve på væggene, der minder lidt om den gule farve på Thorvaldsens Museum.

- Hvis man har hvide vægge, virker afstøbningerne beskidte og i stedet for at se på kunstværket, tænker folk kun på, at de er beskidte. Med gule vægge fokuserer folk på afstøbningen i sig selv, forklarer museumsdirektør Anne Højer Petersen.

Udover de tre afdelinger er der også fire små lommer, hvor kun et enkelt værk og måske et par skitser er udstillet. I lommerne kan publikum læse en mere udførlig beskrivelse af kunstværkerne end inde i de større sale, hvor der hænger flere malerier. Udstillingslommerne er beregnet på de gæster, som gerne vil dykke ned i kunsten og fordybe sig i et enkelt kunstværk.

Lys og lyd

Fra den ældre samling kan man gå til pauserummet eller tværs gennem korridoren til den moderne samling eller særudstillingssalen. Overgangen fra den ældre samling til nyere kunst markeres arkitektonisk med egetræsgulve i et andet mønster og lofter af gitterriste.

En del af de indvendige trædøre er leveret af Trehøje Døre, som har leveret BD-30 og BD-60 døre til byggeriet. I særudstillingen er der særlige indbrudssikrede Skafor Rød-døre – en stor fordel i et rum, der skal kunne rumme kostbare samlinger fra hele verden. Der er også brandsikret mellem udstillingsrummene og administrationen på førstesalen, så en eventuel brand vil have svært ved at brede sig.

I gangarealerne og i særudstillingsrummet er der placeret 50 mm tykke lydabsorberende akustikplader i model Industri Modus fra Ecophon. Pladerne sidder oppe ved konstruktionen, så de ikke er synlige for publikum. Tømrerarbejdet er udført af hovedentreprenør C.C. Brun Entreprise, som selv har udført al betonarbejde og tømrerarbejde på projektet. En af de store udfordringer for C.C. Brun Entreprise har været at lave ovenlyskonstruktionen, hvor man kan skrue op og ned for dagslyset, og samtidig undgå at direkte dagslys rammer de lysfølsomme malerier. En opgave som er blevet løst ved dels at sætte et aluminiumsgitter i loftet, som giver et ensartet diffust lys i rummet og ved at sætte indvendige solafskærmninger ved de store lyskasser.