Fællesmagasin Taastrup

:
november 2018
Fællesmagasin Taastrup - mezzanin

Der er flere steder adgang til en etage mere i den høje bygning, hvor der er valgt mezzanin som indskudt dæk, så der opnås mere plads i højden.

Fællesmagasin Taastrup - hylder

Magasinet er inddelt i ca.3.100 kvm funktionsareal og ca. 5.100 kvm magasinareal. Der er sat knap 50 km hylder op, som fortsætter op i en højde på 7,5 meter.

Fællesmagasin Taastrup - indgang

Københavns Kommune har etableret et nyt, fælles magasin for Københavns Stadsarkiv, Thorvaldsens Museum, Nikolaj Kunsthal og Københavns Museum i Taastrup. Base Erhverv har været totalentreprenør på byggeriet.

previous next

Skatkammer i beton

Sider

Byggefakta

Fællesmagasin Taastrup
Erik Husfeldts Vej 4
2630 Taastrup
Danmark

Bygherre:
Byggeri København
Bygherrerådgiver:
C.F. Møller Danmark A/S, Niras A/S
Arkitekt:
Arkitektfirmaet Nord A/S
Totalentreprenør:
Base Erhverv A/S
Ingeniør:
Ingeniørfirmaet Viggo Madsen A/S
Areal:
8200 kvm.
Byggesum: 
92 mio. kr.
Byggeperiode:
juli 2017 - juli 2018

Klimaet i magasinarealet har været centralt, da det skal variere alt efter hvilke genstande, der skal opbevares. Magasinarealet indeholder et basismagasin og syv specialmagasiner. Betonen har kunnet udnyttes til klimastyringen, hvor magasiner, der har brug for kulde, får det fra jorden, da man her ikke har isoleret under gulvene.

– Betonen holder på kulden, og så er det modstandsdygtigt over for brand, som også har været en anden væsentlig faktor, fortæller Morten Ljungberg Pedersen, projektleder hos Base Erhverv, der har været totalentreprenør på byggeriet.

Derudover er der benyttet affugtningsanlæg i to specialmagasiner for at holde fugtigheden nede, bl.a. der hvor der opbevares genstande af stål, så de er beskyttet mod rust. Der er også brugt ekstra kølemaskiner bl.a. til magasinet, hvor der opbevares fotos og negativer. Her er rummet endvidere isoleret med 20 cm isolering beklædt med facadeplader for at holde yderligere på kulden.

Sluser og sikkerhed

Så klima- og brandsikring har været væsentlige kriterier, og der er yderligere blevet sikret med en sikringssluse mellem funktionsarealet og magasinarealet. I forbindelse med slusen tjekker medarbejdere sig ind via en brik på en skærm ude foran slusen, inden de går ind. Først når de står i den lukkede sluse, tænder lyset i magasinafdelingen, der ellers ligger mørkt hen. Her er ingen spænding på elinstallationerne for at mindske risikoen for brand.

Mobile reoler

Til opbevaring af de mange genstande er der benyttet stålhylder og rigtigt mange endda. Knap 50 kilometer hylder i en højde på 7,5 meter. Mange af hylderne er mobile. Det betyder, at de kan stå tæt, men alligevel give plads mellem rækkerne ved at skubbe dem fra hinanden. Malerier er hængt på mobile malerigitre, så de kan trækkes ud.

Her er flere steder adgang til en etage mere i den høje bygning, hvor der er valgt mezzanin som indskudt dæk, så der opnås mere plads i højden. Det giver et lagerområde eller arbejdsområde mellem stueetagen og loftet, og derved kan man udnytte plads, der ellers ville være spildt. Heroppe på dækket er højden tre meter ud af de 8,5 meter, og etagen benyttes bl.a. til opbevaring, heriblandt kortskabe.

Arbejdsplads og læsesal

Fjernmagasinet er naturligvis en arbejdsplads for flere, og som en del af magasinet er der indrettet faciliteter til konservering, registrering og med plads til frivillige og forskere. Derudover er der indrettet en læsesal i kontorafsnittet på første sal til studerende og andre, der er nysgerrige på Københavns historie. Det sker efter aftale forinden. Læsesalen har glasvægge med et kortmotiv af Holmen i København. Ude på gangen er der små åbne afsnit, der vender mod stedets lyse fordelingsrum, som er bygningens hjerte. Herfra kan man følge med i trafikken af genstande, der bliver kørt frem og tilbage til stedet.

Det er som sagt et funktionelt magasin, hvor skønheden ligger i indholdet, der er pakket ind – ikke i vat – men i den rå beton, så de historiske genstande kan opbevares bedst muligt.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2018 nr. 5

Hospital

Aarhus Universitetshospital Psykiatrien

Psykiatribyggeri med kreativ sikring

Produktionsanlæg

AKM

Kartoffelmelsfabrik får nyt og massivt anlæg

Forsyningsanlæg

Amager Bakke

Monument, forbrændingsanlæg og skibakke

Bolig

Cimbria Parken

Stål-innovation i Aabenraa

Uddannelsescenter

Erhvervsakademi Sjælland

Total makeover af Erhvervsakademi Sjælland

Skole

Europaskolen

Murstenens tale

Lager

Fællesmagasin Taastrup

Skatkammer i beton

Forsyningsanlæg

Nature Energy Korskro

Måske landets smukkeste biogasanlæg

Bolig

Odinsgaard

Bydelsløftende punkthuse ved ikonisk kirke

Parkeringshus

P-hus Sortebrødre Plads

P-hus i Roskilde klædt i Sortebrødrenes kappe

Hotel og konference

Scandic Hotel, Kødbyen

Hvid modernisme i kødbyen

Bolig

Skovkvarteret etape 1

Københavns grønneste boligkvarter

Bolig

Strandparken

Strandboliger med gårdstrand

Bolig

Tårnfalkebakken - Anebjerg, afd. 45

Intim boligenklave i varieret skala