Arena Randers hal 4

:
juni 2020
Arena Randers hal 4 - tribune

Alle tribunerne i multiarenaen er fleksible. Nogle kan foldes ind, mens andre kan køres helt væk eller bruges til at bryde arenaen op i flere store rum.

Arena Randers hal 4 - hal

Den nye multiarena – hal 4 – er en gennemført konstruktion med udsøgt akustik i et imponerende stort rum. Under loftet hænger et net af gangbroer, som gør det let at forberede hallen til de mange forskellige arrangementer.

Arena Randers hal 4 - konferencesalen

Konferencesalen over multiarenaen har plads til i alt 500 mennesker, når foldevæggen i olieret egetræ trækkes til side. Selv med relativt højt til loftet er det sorte træbeton med til at give et varmt og behageligt rum.

Arena Randers hal 4 - facade

Arena Randers fremstår i dag som en helt ny bygning, der rækker ud mod byen med sit enorme udhæng.

Arena Randers hal 4 - aluminiumsbeklædning

Sammenbygningen af det nye og det gamle er skjult bag en elegant aluminiumsbeklædning.

previous next

Rå og vellykket multiarena

Sider

Byggefakta

Arena Randers hal 4
Fyensgade 1
8900 Randers
Danmark

Bygherre:
Foreningen Randers Idrætshaller, Arena Randers
Arkitekt:
Link arkitektur AB
Totalentreprenør:
Max Bögl
Ingeniør:
Orbicon A/S
Areal:
9000 kvm.
Byggesum: 
81 mio. kr.
Byggeperiode:
maj 2018 - maj 2020

Gulvet i den nye hal dæmper også, men ikke så meget akustisk som fysisk. Det flade-elastiske gulv er særligt velegnet til håndbold og springgymnastik, men også meget behageligt at gå og stå på til arrangementer. Gulvet er bygget op af krydsfinerplader med en støddæmpende skum under og lukket af med en to millimeter gummibelægning lagt ud i flydende lag. Den hærdede grønne overflade er med til at give Hal 4 sit unikke udtryk.
Logistikken er også på plads til koncerter og andre arrangementer, som benytter sig af store sceneopsætninger. To sættevogne kan køre ned i kælderen og læsse udstyr af direkte på den nye hals gulv. Her er plads til at opsætte en scene på 27 gange 15 meter, og tæt på er der indrettet et indsatsrum ved den ene nødudgang, så beredskab både har let adgang til en eventuel indsats i huset og udrykninger til skadestuen. Højt hævet over scene-placeringen findes både en skybox og et tv-podie med tilhørende studie.
Flere konferencer
En del af planen med hal 4 har været at sikre bedre forhold til konferencer. Arena Randers vil lokke flere til med en ny sal, der har plads til 500 gæster, hvis den ikke opdeles af den store, lydtætte foldevæg i midten. Fra konferencesalen er der både udsigt til arrangementerne i hal 4 og til den smukke natur omkring Gudenåen syd for Arena Randers.
Hovedindgangen til arenaen har fået en skulpturel trappe med ovenlys, receptionsområde og plinte i egetræ. Under trappen er der indrettet garderobe og toiletter, så de ligger naturligt for de mange gæster på vej ind og ud. På førstesalen over trappen er der som en del af byggeriet indrettet et nyt produktionskøkken med kapacitet til 2.000 kuverter. Som en del af ombygningen har Arena Randers fået lagt rør til fadøl og sodavand ud til alle kiosker. Dermed er det daglige slæb med fustager begrænset til en enkelt kølecontainer i kælderen, som kan sørge for, at tørsten slukkes ved flere arrangementer på samme tid.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2020 nr. 2

Kulturcenter

Arena Randers hal 4

Rå og vellykket multiarena

Bolig

Astahus

En generøs bygning

Hotel og konference

Bryggen Guldsmeden Hotel

Bæredygtig hoteldrift på Islands Brygge

Uddannelsescenter

DMJX Campus Katrinebjerg

Et studiefællesskab i skyen

Plejecenter og genoptræning

Fællesskabets Hus

Fællesskabets Hus bringer byen sammen med de ældre

Bolig

Møbelfabrikken

Fra legendarisk møbelfabrik til moderne lejeboliger

Bolig

Nadinehus

Langtidsparkering

Uddannelsescenter

Next Vestskoven Gymnasium

Et uddannelsesmæssigt vartegn er skudt i luften i Albertslund

Bolig

Parkkanten

Boliger ved Vestvolden

Bolig

Skovkvarteret II

Et liv ved Kalvebod Fælled

Bolig

Strandterrasserne

Fra tag til terrasser

Bolig og butik

Tornhøjcentret

Center til nye tider

Transport og logistik

Ventrupparken

Gennemtænkt logistikcenter i Greve