Hede Nielsens Fabrikker

:
Februar 2009

Den tidligere Hede Nielsen-fabrik er nu med stor succes ombygget til bl.a. Retten i Horsens og Fitness dk. Facaderne er stort  set uændrede trods nye vinduer.  RUMarkitekter A/S har stået  bag det omfattende ombygningsprojekt.

Belægningen omkring den tidligere fabrik er leveret af euro-sten as og passer fint ind i miljøet. Rosendal & Sønner A/S har renoveret betonpillerne og repareret murværket.

I Rettens offentlige rum med glaselevator og gangbroer ses, at RUMarkitekter har tilføjet nye elementer til byggeriet og gjort fabrikken til en indbydende bygning.

Virksomheden Air Liquide sad også i bygningerne inden ombygningen og har nu fået nogle nye og moderne kontorer et andet i bygningen.

Den største retssal af 8, her med plads til nævningeting. Her er møblerne overvejende nyindkøbt til stedet.

Fitnesscentret udnytter fabrikkens søjlekonstruktion og får nogle fine rumligheder at boltre sig i. Lofterne er Troldtekt i lys natur. Se også wellnessafdelingen i Fitness DK.

Wellnessafdelingen i Fitness DK har både sauna, dampbad, koldt skyl og varmebænk i et stemningsfyldt miljø. Ud over den øvrige teknik har Saga Trim leveret saunaer i mahognitræ.

previous next

Fabrikkens forvandling

Sider

Byggefakta

Hede Nielsens Fabrikker
Godsbanegade 2
8700 Horsens
Danmark

Bygherre:
Svanen Development A/S
Bygherrerådgiver:
Oluf Jørgensen A/S
Arkitekt:
Rum A/S
Hovedentreprenør:
Kirkebjerg A/S
Ingeniør:
Oluf Jørgensen A/S
Areal:
10000 kvm.
Byggesum:
Ikke oplyst

Bygningen har været skrællet fuldstændig indvendig, bortset fra jernbetonkonstruktionen, der fortsat er den bærende konstruktion. Ole Mortensen fra entreprenørfirmaet Thorntoft & Mortensen A/S fortæller dog, at betonmassivet har krævet en effektiv støjdæmning fra fitness-etagerne, hvor lydvibrationer sendes ud i konstruktionen, hvis ikke der er taget højde for det i f.eks. den nye gulvlægning. Derudover har Thorntoft & Mortensen A/S kun godt at sige om bygningsarbejdet, der er en typisk opgave for entreprenørfirmaet. Omdannelsen er foregået i etaper, så lejeren gradvist har flyttet ind. I øjeblikket er den sidste etape ved at blive istandsat til Sprogcenter Midt.

Facaden genoplivet

De bærende konstruktioner er synlige i facaden og fremstår nu efter en rensning som et fint geometrisk mønster, hvor store vinduespartier og brystningsmure i røde mursten, udfylder de ensartede felter imellem søjler og bjælker. Rosendal & Sønner A/S er et lokalt murerfirma, der har stået for istandsættelsen af facaden med rensning af søjler og mindre reparationer af murværk. Dertil har et stillads ikke været nødvendigt, men er udført fra lift leveret af Helge Frandsen A/S.

De nye vinduer har naturligvis ikke så slanke profiler som de gamle stålvinduer, men er erstattet af træ-/aluvinduer med tilsvarende opsprosning. De to nederste etager i den ene fløj er udnyttet til parkering, hvilket også har været en praktisk foranstaltning under ombygningen, hvor der ikke har været plads andre steder på grunden. Den sparsomme belægning omkring byggeriet og særligt ved indgangene er granit sten leveret af euro-sten as. Efter bygherrens ønske er der valgt sten fra et kinesisk brud, hvor der er kontrol med arbejdsforhold og -miljø. Et produkt med såkaldt bæredygtig produktion. Granitstenene dækker fladen, trapper, terrænspring og kørearealer.

Retten i Horsens

Retten flyttede ind i fabrikken efteråret 2007 som de første og erstatter Retten i Horsens, Skanderborg og Brædstrup. Der er indrettet 8 retssale i forskellige størrelser, én med plads til nævningeting. Derudover er der kontorer for dommere, jurister og øvrig administration. Den offentlige adgang er begrænset til de to nederste etager, hvor retssalene er fordelt.

RUMarkitekter har ført et meget tæt samarbejde med Retten, for at få især adgangsforhold på plads. At få det til at gå op med adgange for dommere, nævninge, vidner og påhørere har krævet intenst arbejde med planerne. Omkring ankomstområdet i Retten har man i ombygningen tilføjet en fin glastilbygning, der rummer venteområde til den store sal, en glaselevator med adgang til gangarealer, hængt på den oprindelige facade.

Under gangbroerne er der beklædt med træ, som passer til den rustikke indretning. Glasbygningen giver en fin luftighed og åbenhed og gør Retten mere tidssvarende. Ved denne tilbygning har der været anvendt stillads og lift fra Helge Frandsen A/S.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2008 nr. 6

Domicil

Aluwind

En leg med kontraster

Butik

Bygma

Eksklusiv byggeleverandør

Domicil

Danfoss Redan

Danfoss-domicil med lys fra oven

Butikscenter

Esbjerg Storcenter

Udvidet hamskifte med lyskegle

Bolig

Flintholm Have

Diskret blær

Bolig

Frederikskaj

Forkromet organisering bag kobberbeklædt byggeri

Bolig

Hjortholm, Sluseholm

Karneval på karré-øer

Bolig

Klosterbakken

Midt i byens skønne natur

Domicil

Kontorhuset Ndr. Ringgade

Slankt kontordomicil

Domicil

Logstor

Ud af røret efter brand

Shoppingcenter

Nørreport Centret

Shoppingpalads af glas

Bolig

Promenadebyen

Lys, luft og livskvalitet langs promenaden

Distributionscenter

Sanistål

Lagerhal med attitude

Domicil

Scan Office

Kvarterets grimme ælling forvandlet til en svane

Bolig

Zinkhuset

Zinkklædt kube på søjlefødder