Havneholmen Tower

:
maj 2010

Havneholmen Tower, her set fra Bryggebroen, der fører over til Islands Brygge, er den højeste bygning på halvøen, der ellers præges af høje byggerier.

Glasbyggerne A/S har leveret og monteret de store hærdede glasplader med silketryk på bagsiden. Hver plade holdes fast af otte specialudviklede bøsninger, der gør det muligt at justere placeringen helt nøjagtigt.

Hovedtrappen hænger som et skulpturelt element i ti etager i atriet, der fungerer som adgangsvej mellem de to hovedbygninger.

Gangbro i atrium. Glasbygningen er holdt strengt i stål og glas, og det eneste element, der bløder op er den varme brune merbaubelægning fra Everfloor A/S på gulve og trappetrin.

For at nå op på det krævede antal p-pladser er en del indrettet i to plan på øverste kælderdæk. Løsningen har været mulig med et automatisk p-anlæg fra Nussbaum Danmark.

previous next

Himmel­stræbende bæredygtighed

Sider

Byggefakta

Havneholmen Tower
Havneholmen
1561 København V
Danmark

Bygherre:
Skanska Øresund A/S, Norrporten AB
Arkitekt:
Wingårdh Arkitektkontor AB
Totalentreprenør:
E. Pihl & Søn A/S
Ingeniør:
Midtconsult A/S
Andre aktører:
Schønherr A/S
Areal:
23700 kvm.
Byggesum: 
330 mio. kr.
Byggeperiode:
januar 2008 - marts 2010

Facader med glashud

I de nuancerede facader, som er leveret og monteret af Glasbyggerne A/S, er der dog ikke noget spor af de bagvedliggende beton­elementer, da hele facaden, bortset fra vinduespartierne, er beklædt med elementer af glas og aluminium.

Den udvendige brystning er på hver etage beklædt med glasplader i afvekslende sorte og hvide bånd. Pladerne, der er udført i 6 mm hærdet glas, er silketrykt på bagsiden. Pladerne, der hver måler omkring 1 × 2 m, er fastgjort i en afstand af 7 cm fra facaden med otte specialudviklede bøsninger. Ved montage klikkes alle bøsninger på glaspladen, og glaspladen holdes op mod facaden. Når glaspladen er placeret med rigtig fugeafstand i begge retninger, bores der gennem bøsningerne, hvorefter skrue og plug stikkes igennem og skrues fast. Systemet gør det muligt efterfølgende at finjustere elementerne helt nøjagtigt, da bøsningen kan optage tolerancer fra 55-85 mm. Der er anvendt 10.800 bøsninger til hele byggeriet.

Dokumenteret holdbarhed

Bøsningerne er udviklet i samarbejde med designfirmaet CBD og det rådgivende ingeniørfirma Ole G. Jørgensen, der har fungeret som rådgiver for Glasbyggerne. Ingeniørfirmaet, der er specialister på samspillet mellem glasbeklædning og den bærende facade, har også ydet teknisk bistand i forbindelse med dimensionering af facadeelementerne, således at det kan dokumenteres, at dimensioner og befæstigelse lever op til gældende standarder og normer.

- Ikke mindst når der er tale om et havnemiljø med stærk blæst, er det af yderste vigtighed at facadebeklædningen kan holde til vindpåvirkning og sug, og at der tages hensyn til de kræfter, bevægelser i facaderne overfører til både beklædning og vindueselementer, fremhæver Lars Gert Jørgensen fra ingeniørfirmaet.

Grønt byggeri

- I løbet af projekteringsfasen blev det besluttet af Skanska Øresund, at byggeriet skulle være bæredygtigt, fortæller projektleder Thomas G. Jensen fra Pihl & Søn.

For at byggeriet skulle leve op til kravene i en European GreenBuilding-certificering blev der iværksat en række tiltag, blandt andet blev vinduerne på de nordvendte facader forsynet med trelagsglas med en lav U-værdi på 0,8, og der blev etableret solceller på store dele af det vestvendte skrå tag.

Byggeriet er også i færd med at blive certificeret efter det amerikanske LEED-system, hvorefter et byggeri kan opnå forskellige certificeringer op til og med platin, vurderet ud fra en lang række faktorer om energiforbrug og miljøvenlighed.

På et tidspunkt var det endog på tale at synliggøre husets grønne profil ved at give glaselementerne grønne og hvide striber. Den ide blev dog droppet til fordel for de endelige sorte og hvide striber.

Parkeringskælder i tre plan

På grund af de lidt snævre pladsforhold på Havneholmen var der i lokalplanen krav om, at byggeriet skulle rumme et stort antal parkeringspladser til både cykler og biler i kælderen. Det vandnære miljø gør det nødvendigt med omfattende spunsning for at sikre et stabilt fundament, og den tre etager dybe parkeringskælder er da også opbygget som en vandtæt konstruktion med dobbelt bund.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2010 nr. 2

Hotel og konference

Cabinn Metro

En klog mands værk

Domicil

Dansk Supermarked og Bilka

Kontorhus med dynamisk atrium

Kontorhus

Havneholmen Tower

Himmel­stræbende bæredygtighed

Sundhedscenter

Horsens Sundhedshus

Innovativt sundhedshus tegnet til mennesker

Butik

Ikea Aalborg

Ny Ikea i Ålborg Syd

Hotel og konference

Motel1

Automatiseret motel med svævende krop

Hospital

Odense Universitetshospital

Fra råhus til multi­funktions­hospital

Offentlige kontorer

Roskilde Rådhus

Et hus fuld af krinkelkroge

Shoppingcenter

Sillebroen Shopping

Bløde kurver til nyt shoppingcenter

Bolig og butik

Slagterigrunden, Fjordglimt

Slagterigrunden vokser til

Bolig

Slagterigrunden, Mellem Broerne II

Slagterigrunden vokser til

Pengeinstitut

Sparekassen Hobro

Sparekassen hænger sammen

Skole

Tingbjerg Skole

Ombygning danner skole

Kontorhus

Tronholmen 3

Under den gule bro

Kontorhus

Winghouse

Business class i Ørestad

Kontorhus

Zenit Company House

Kontorbyggeri i miljøets tegn