Bestseller

:
oktober 2015
Bestseller - Havnefront

Bestsellers Aarhus kontor er på en gang enkelt og meget komplekst i sit udtryk. Om aftenen fremstår bygningen sitrende og meget urban med de store oplyste glaspartier og pilastrenes filigran.

Bestseller - Terrasser

I alt 10 fine gårdhaver eller terrasser sammenbinder Bestseller bygningen. Herfra kan medarbejderne trække frisk havluft og eventuelt holde uformelle møder i godt vejr.

Bestseller - Restaurant

Kantinen kaldes restauranten og det forstås, når man oplever de elegante og stemningsfyldte rum, restauranten optager. Det sorte loft fungerer som en samlende flade og er leveret af Rockidan A/S.

Bestseller - Indgang

Indgangspartiet er meget fint bearbejdet med et meget elegant glasparti og en indbygget gulvmåtte, special fremstillet til Bestseller i Aarhus. Måtten er leveret af KBC Profiler & Tilbehør A/S.

Bestseller - Indre gade

Den indre gade i Bestseller er præget af ovenlys og en stor rumlighed. Brede trapper, hængende trapper og gangbroer giver en fin dynamik til helheden.

Bestseller - Gulv

Hørning Parket A/S har leveret alle trægulvene, der er udført som massive trægulve i røget egetræ enten som plankegulve eller som her i det klassiske sildebens mønster.

Bestseller - Invendig

Kalksten fra Sicilien, leveret af Zurface A/S, skaber en enestående sammenhæng i Bestsellers Aarhuskontor. Samme sten er anvendt både ude og inde på gulve, trapper og på facaden.

Bestseller - Badeværelse

Alle badeværelser og tekøkkener er indrettet med kalkstensfliser og kalkstensbordplader, der fint modsvares af skabe i røget egetræ. Alt sammen meget smukt gennemarbejdet og detaljeret.

Bestseller - Indgang udvendig

Om aftenen ses tydeligt, hvordan den ydre facade fortsætter ind i bygningen. Indgangspartiet står som et præcist prisme foran de sammenstillede bygningskroppe.

previous next

Arkitekturens haute couture

Sider

Byggefakta

Bestseller
Inge Lehmann's Gade 2
8000 Aarhus C
Danmark

Bygherre:
Bestseller A/S
Arkitekt:
C.F. Møller Danmark A/S
Totalentreprenør:
MT Højgaard A/S
Ingeniør:
Cowi A/S
Andre aktører:
C.F.Møller Landscape
Areal:
22000 kvm.
Byggesum:
Ikke oplyst
Byggeperiode:
oktober 2011 - juni 2015

Atmosfære og hjemlighed

Også husets restaurant, hvor alle medarbejdere spiser frokost, er der gjort meget ud af belysningen. Særlige lamper er indbygget i loftet, der er helt sort. Rockidan A/S har leveret de specielle lofter, Baswa, et akustik system Rockidan har haft agentur på i Danmark de sidste 15 år. De indbyggede lamper kræver meget stor præcision i loftsfladen, der skal være helt plan, hvorfor det har krævet et nært samarbejde med lampeproducenten.

Restauranten er inddelt i flere zoner med meget forskellig indretning, hvilket giver mange rum i rummet og dermed indtryk af en mere hjemlig og intim situation omkring måltiderne. Køkkenet ligger i åben forbindelse med restauranten, der fremstiller mad til de 800 ansatte. Ved buffeten er der en fin detalje med en rund vandpost med flere haner, hvor medarbejderne kan tappe vand fra vola armaturer.

- Ideen med at designe byggeriet som en ‘by i byen’ tilpasser dets skala og opdeling til omgivelserne, og samtidigt skaber det en mangfoldighed af kig og lysindfald i bygningernes indre via de mange tagterrasser og taghaver. De er på den måde et meget vigtigt element i oplevelsen af de indre rum, og samtidigt et stærkt tilskud til arbejdsmiljøet i bygningerne fordi de som ude-opholdsrum tilbyder en ligeså høj kvalitet som de indre faciliteter – her kan man virkeligt tale om at inde og ude smelter sammen, forklarer Julian Weyer.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2015 nr. 4

Plejecenter og genoptræning

Aarhus Friplejehjem

Bløde former og farver til de ældre

Domicil

Alfa Laval Aalborg

Bæredygtigt domicil med maritimt præg

Kontorhus

Bestseller

Arkitekturens haute couture

Uddannelsescenter

Campus Aarhus C, VIA University College

Uformelt undervisningshus i robuste rammer

Produktionsanlæg

Danmark Protein

Stålsat proteinfabrik i Nr. Vium

Museum

Danmarks Rockmuseum

Et museum for fuld musik

Biograf

Field's

Da biffen kom til Ørestad

Shoppingcenter

Frederiksberg Centret

Shopping på nudansk

Bolig

Harbour Park

Byboer søger sundudsigt

Domicil

Innovest

Cirkulært domicil i naturlig harmoni

Skole

Kirkebjerg Skole

Læring i landsbyen

Hospital

Psykiatrisygehuset GAPS

Fokus på sikkerhed og komfort

Uddannelsescenter

Syddansk Universitet TEK

Mange huse under et enkelt tag

Transportcenter

Trafiktårnet Øst

Nyt vartegn for Banedanmark

Offentlige kontorer

Varde Rådhus

Moderne rådhus til tiden

Forskningscenter

Videnbyen i Cortex Park

Forskerpark med indbyggede overraskelser