Bestseller

:
oktober 2015
Bestseller - Havnefront

Bestsellers Aarhus kontor er på en gang enkelt og meget komplekst i sit udtryk. Om aftenen fremstår bygningen sitrende og meget urban med de store oplyste glaspartier og pilastrenes filigran.

Bestseller - Terrasser

I alt 10 fine gårdhaver eller terrasser sammenbinder Bestseller bygningen. Herfra kan medarbejderne trække frisk havluft og eventuelt holde uformelle møder i godt vejr.

Bestseller - Restaurant

Kantinen kaldes restauranten og det forstås, når man oplever de elegante og stemningsfyldte rum, restauranten optager. Det sorte loft fungerer som en samlende flade og er leveret af Rockidan A/S.

Bestseller - Indgang

Indgangspartiet er meget fint bearbejdet med et meget elegant glasparti og en indbygget gulvmåtte, special fremstillet til Bestseller i Aarhus. Måtten er leveret af KBC Profiler & Tilbehør A/S.

Bestseller - Indre gade

Den indre gade i Bestseller er præget af ovenlys og en stor rumlighed. Brede trapper, hængende trapper og gangbroer giver en fin dynamik til helheden.

Bestseller - Gulv

Hørning Parket A/S har leveret alle trægulvene, der er udført som massive trægulve i røget egetræ enten som plankegulve eller som her i det klassiske sildebens mønster.

Bestseller - Invendig

Kalksten fra Sicilien, leveret af Zurface A/S, skaber en enestående sammenhæng i Bestsellers Aarhuskontor. Samme sten er anvendt både ude og inde på gulve, trapper og på facaden.

Bestseller - Badeværelse

Alle badeværelser og tekøkkener er indrettet med kalkstensfliser og kalkstensbordplader, der fint modsvares af skabe i røget egetræ. Alt sammen meget smukt gennemarbejdet og detaljeret.

Bestseller - Indgang udvendig

Om aftenen ses tydeligt, hvordan den ydre facade fortsætter ind i bygningen. Indgangspartiet står som et præcist prisme foran de sammenstillede bygningskroppe.

previous next

Arkitekturens haute couture

Sider

Byggefakta

Bestseller
Inge Lehmann's Gade 2
8000 Aarhus C
Danmark

Bygherre:
Bestseller A/S
Arkitekt:
C.F. Møller Danmark A/S
Totalentreprenør:
MT Højgaard A/S
Ingeniør:
Cowi A/S
Andre aktører:
C.F.Møller Landscape
Areal:
22000 kvm.
Byggesum:
Ikke oplyst
Byggeperiode:
oktober 2011 - juni 2015

- Bygningens stringente udtryk hænger sammen med brugen af ganske få udvalgte materialer, som til gengæld har stor stoflighed og kvalitet – naturstenen, egetræet, den pladsstøbte beton og matteret metal. De samme materialer går igen alle steder, nogle gange brugt på nye måder f.eks. som lofter eller vaskekummer. Den rige stoflighed og detaljering betyder, at interiørerne ikke bliver kedelige eller sterile, som man ellers kunne tro med et så forenklet udtryk – tværtimod er det med til at skabe en stemning og karakter i rummene som går langt ud over et standard kontormiljø, fortæller Julian Weyer.

Gulvet og trapper i det langstrakte gaderum er kalksten, mens alle øvrige gulve er trægulve. Og det er usædvanligt smukke gulve udført i 200 mm bredde planker i røget, massiv egetræ. Gulvene er leveret af Hørning Parket A/S, der har mange års erfaringer i individuelle og mere tekniske løsninger. Sekundære trapper er også udført med egetræ på trinene. På direktionens to etager øverst i den høje bygningskrop, er der i stedet for plankegulv lagt sildebensparket med smukke detaljer omkring afslutningerne af gulvet.

Alle trægulve er limet fast med lim fra Sika Danmark A/S. De i alt 12.500 kvm trægulve er fuldlimet med Sika Bond 54 parquet. Det er det første store projekt med bredde planker, der er fuldlimet. Der er anvendt en elastisk lim, der reducerer støj med 12 dB, hvilket betyder en del for den samlede akustik. Limningen foregår med enten en stor maskine til de store flader eller en mindre batteridrevet til mindre flader. Deko Loft + Væg har leveret UV bestandigt FG Fire glasvægge til Bestseller, hvor der blev stillet særlige krav til glasset.

Stilfuldt indre i smukke materialer

Interiøret er holdt enkelt og stramt i få materialer og stofligheder. Kalksten er anvendt på de mest trafikerede gulvflader og som den indre facade omkring indgangen, hvor receptionen også er klædt i den smukke kalksten. Glatte betonvægge udgør også en del af den indre facade sammen med hvide vægge og spinkle glasværn.

Som en fin modvægt til de kølige overflader er der anvendt røget eg på trappeværn og som sagt visse trappetrin. Trapperne fungerer som enkle skulpturer i det ellers åbne gaderum og en perfekt kulisse for ‘byens catwalk’. Det mørke egetræ, som fint matcher gulvene, er anvendt flere steder i huset til skabe, tekøkkener, badeværelser og auditoriet. Her har Bruno Hansen Furniture fra Sorø leveret de mange specialløsninger. Tekøkkener har også bordplader og vægfliser i kalksten, dog bearbejdet med en slibning, der giver et helt andet eksklusivt udtryk, selvom det er den samme Sicilianske kalksten.

Også badeværelserne er udført med bord/vask i slebet kalksten fra Zurface A/S, kalkstens fliser på væggene og skabe i røget egetræ. Belysningen er begrænset og giver rummet en venlig atmosfære.

I bygningen er der i alt 5 personelevatorer og 1 vareelevator, alle leveret af Kone A/S, som har været med til at projektere Bestseller. Brian Pedersen fra Kone A/S fortæller, at Kone har sin egen ingeniør afdeling, der udover bidrag til projekteringen, har kalkuleret People Flow i bygningen, og justeret elevatorernes hastighed derefter. Bygningens elevatorer er tilpasset bygningens arkitektur med forskudte etager og af hensyn til mennesker med handicap, stopper elevatorerne også på de indskudte etager. Brian Pedersen fortæller videre, at alle husets elevatorer har adgangsbegrænsninger, styret via individuel adgangskontrol.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2015 nr. 4

Plejecenter og genoptræning

Aarhus Friplejehjem

Bløde former og farver til de ældre

Domicil

Alfa Laval Aalborg

Bæredygtigt domicil med maritimt præg

Kontorhus

Bestseller

Arkitekturens haute couture

Uddannelsescenter

Campus Aarhus C, VIA University College

Uformelt undervisningshus i robuste rammer

Produktionsanlæg

Danmark Protein

Stålsat proteinfabrik i Nr. Vium

Museum

Danmarks Rockmuseum

Et museum for fuld musik

Biograf

Field's

Da biffen kom til Ørestad

Shoppingcenter

Frederiksberg Centret

Shopping på nudansk

Bolig

Harbour Park

Byboer søger sundudsigt

Domicil

Innovest

Cirkulært domicil i naturlig harmoni

Skole

Kirkebjerg Skole

Læring i landsbyen

Hospital

Psykiatrisygehuset GAPS

Fokus på sikkerhed og komfort

Uddannelsescenter

Syddansk Universitet TEK

Mange huse under et enkelt tag

Transportcenter

Trafiktårnet Øst

Nyt vartegn for Banedanmark

Offentlige kontorer

Varde Rådhus

Moderne rådhus til tiden

Forskningscenter

Videnbyen i Cortex Park

Forskerpark med indbyggede overraskelser