Scandic Sydhavnen

:
marts 2012

Konferencerummenes ‘break-out’ – et fælles opholdsrum til kaffepauser – er møbleret af Punktum A/S, der også har leveret konferenceborde og -stole samt møbler og inventar til foyeren, restauranten, atriumgården og til værelsefløjen.

previous next

Tvilling med karnapper

Sider

Byggefakta

Scandic Sydhavnen
Sydhavns Plads 15
2450 København SV
Danmark

Bygherre:
I/S Lorenzen Ejendomme
Bygherrerådgiver:
Fastighetspartner AB
Arkitekt:
AK83 Arkitektkontoret A/S
Totalentreprenør:
KPC København A/S
Ingeniør:
Midtconsult A/S
Andre aktører:
Bad Element ApS, Egetæpper A/S, Saint-Gobain Ecophon A/S, Artemide Scandinavia A/S
Areal:
6379 kvm.
Byggesum:
Ikke oplyst
Byggeperiode:
august 2009 - september 2011

Derudover har der også været foretaget en ombygning af det eksisterende hotel. Bl.a. er hele glasfacaden i det eksisterende indgangsparti blevet skiftet ud til en mere avanceret glastype, Scanglas SGG Cool-Lite X-Treme.

Gulvbelægningen i foyer og restaurant i den gamle bygning er skiftet ud, så det smelter sammen med den nye tilbygning med konferencerum. Store grå kvadratiske fliser giver stedet et råt, men smukt industrielt look. Der er tilkommet en ekstra elevator og et opgraderet trapperum med kig til foyerområdet. Receptionen og køkkenet er flyttet, og det, der før var bagsiden af hotellet, er nu blevet til en skøn udendørs atriumgård med glasfacader hele vejen rundt i varierende glastyper – her kan man sive ud direkte fra restaurant og konferenceområdet.

Break-out

Sammensmeltningen med atrium­gården, det ‘gamle’ hotel og konferenceområdet er så helstøbt, at man rent faktisk ikke opdager, at dette uderum er nyt – eller at det for otte år siden var en del af hotellets endevæg. Selve foyeren er blevet en smule forlænget og ender nu ikke som en endevæg, men som indgangen til konferencerummenes ‘break-out’ – et fælles opholdsrum til kaffepauser. Break-out-rummet er møbleret af Punktum A/S, der også har leveret konferenceborde fra det tyske firma Kusch+Co og stole fra norske HÅG til konferencerummene. Derudover har Punktum leveret møbler og inventar til foyeren, restauranten, atriumgården og til de 105 nye værelser.

Plads til biler

De tre konferencerum er placeret side om side – bl.a. med mulighed for. at bilfirmaer kan præsentere den sidste nye model, da der i det ene konferencerum ud til den modsatte side er en døråbning med dobbeltdøre i glas og en lille rampe, så bilen kan køres helt ind i konferencerummet. Konferencerummene kan endvidere lægges sammen, hvis der er brug for mere plads.

Saint-Gobain Ecophon A/S har leveret lofter til hele projektet, bl.a. et nedhængt loftsystem Focus E til konferencerummene og værelserne – et T15-system, der har en smallere stribe mellem loftpladerne end den mere traditionelle T24, samt Focus B til kælderen med direkte opklæbning, og hygiejnelofter til storkøkkenet.

Forskudte kontorer

Går man videre ovenpå, er der også her et mindre ‘break-out’-område samt mindre forskudte konferencerum. En fiks lille detalje er, at rummene bliver større og større, jo længere ned ad gangen, de er placeret – og hvor behovet for gangplads bliver mindre og mindre. Rummene er placeret en smule forskudt med en lodret glasskive, så man har et lille kig ind til alle rummene ned langs gangen. Som regel ser man blot en flad linje, men her er det nærmest en lille bid af rummet, der popper ud på gangen, og næste rum popper lidt længere ud og sådan fortsætter det.

- Det giver noget liv, og man kan behøver ikke gå helt hen til et rum for at se, om det er optaget, for man har lige et lille kig ind via glasskiven, siger Jan Amby.

Både oppe og nede er der naturligvis toiletter – igen springer en lille detalje i øjnene. Toiletskiltene er, udover de sædvanlige kendetegn i forhold til køn, også udstyret med blindskrift, så man kan føle sig frem til henholdsvis dame- og herretoiletterne.

Opdaterede værelser

I den nye værelsesfløj, som jo forbindes af ‘glashængslet’, der er en mellemgang og fungerer som flugtvej, har man valgt en skæv endevæg i glas, så der er lysindfald, når man kigger ned langs gangene. Det gør det imødekommende i forhold til mange andre mørke hotelgange.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2011 nr. 5

Domicil

3F Aalborg

3F med tre facader

Hospital

Akutcenter Svendborg Sygehus

Flot indflettet akutcenter

Butik

Bilka Herning

Hug en hæl – og flyt en å

Produktionsanlæg

Fynbo Foods A/S

En hal til marmelade

Kontorhus

Hørbygaard Gods

Historiens vingesus på Hørbygaard

Domicil

Jorgensen Engineering

Fra skrot til slot

Domicil

Kompan A/S

Facadefiligran i motorvejsskala

Hotel og konference

Scandic Sydhavnen

Tvilling med karnapper

Skole

Tingagerskolen

Sigende facader

Skole

Tofthøjskolen

Skolens unge ansigt

Domicil

Vestas Wind Systems

Hovedkvarter med skiferkerne