Scandic Hotel Aarhus

:
september 2012

Hotel Scandic Aarhus City er meget gennemført i indretningen. Særligt lyssætningen giver en variation i det ellers meget åbne og sammenhængende rum og en fin oplevelse af nærvær.

Der er en flot rumlig dynamik i sammenhængen mellem reception, bar, morgenmadscafé og restauranten, der er forbundet af en rolig atmosfære.

Foto fra P. Olesens nedbrydning: Der lå en stor opgave med nedbrydning af bygninger på grunden, før hotelbyggeriet kunne påbegyndes.

previous next

Nyt hotel med atmosfære

Sider

Byggefakta

Scandic Hotel Aarhus
Østergade 8-12
8000 Aarhus
Danmark

Bygherre:
NorCap A/S, A. Enggaard A/S
Bygherrerådgiver:
Krook & Tjäder
Arkitekt:
Aart Architects A/S
Totalentreprenør:
A. Enggaard A/S
Ingeniør:
Moe & Brødsgaard A/S
Areal:
17000 kvm.
Byggesum: 
235 mio. kr.
Byggeperiode:
april 2010 - marts 2012

Svanemærket

Hotel Scandic Aarhus City er på mange fronter meget moderne. Det kommer til udtryk på mange måder bl.a. med egen honningproduktion på taget, hvor der også er opsat solceller. Og så er hotellet Svanemærket. Alle hotellets senge er leveret af Ekornes ASA i Norge, de er både Svanemærkede og i en høj kvalitet. Der er værelser og suiter i forskellige størrelser på hotellet, smagfuldt og nordisk indrettet. Suiterne ligger øverst i penthousen og har derfor egen terrasse med udsigt over byen og havnen. Hetag Tagdækning Nord A/S har haft opgaven med at afslutte tagene med stålplader, mineraluld og to lag tagpap. En kompliceret opgave i det kompakte byggeri, hvor byggekranen blev taget ned inden taget blev lagt. På de nederste tage er der suppleret med sedum, der forskønner de store tagflader over konferencefaciliteterne. Her sidder også store og små ovenlys til mødelokalerne og til baren.

Graduerede opholdszoner

Konferencefaciliteterne ligger samlet bag receptionen og har sit eget område til servering for gæsterne i pauserne, men kan også tage hotellets lounge i brug. På den måde overlapper mange af hotellets funktioner hinanden og giver en fleksibilitet, der ikke går ud over stedets stærke personlighed. Bønnelycke Arkitekter MDD har designet hele interiøret og mange af møblerne. Henrik Bønnelycke fortæller om strategien for det store åbne område i forbindelse med receptionen. Med stor præcision er der arbejdet med kontraster og variation.

- Når der kommer musikere og spillere, trækker gardinet til side og flere mennesker kan opleve koncerten. Faktisk vil man også fra caféen en halv etage over tage del i musikken.

Hotellets opholdsområde hænger entydigt sammen i design og udtryk, men glider fint over i varierende funktioner. Under caféen ligger restauranten The Grill i åben forbindelse og formår igen at være sit eget sted. Bønnelyckes indretning er udtryk for en udviklet æstetisk sans og lang erfaring i, hvad der fungerer i praksis, hvilket endelig betyder at man går derfra med pulsen lidt lavere.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2012 nr. 4

Plejecenter og genoptræning

Bistrupvang

Stilfuldt plejecenter med sprøde detaljer

Sport

Dybbøl-Hallen

Sportshal på de gamle skanser

Bolig

Emiliedalen

Variationer over hvide boliger med glas og zink

Uddannelsescenter

Handelshøjskolen Aarhus

Transparent multirum i stram teglskal

Domicil

Krifa Aarhus

Blikfang til svungne facadebånd

Bolig

Lyngby Søpark

Langtidsholdbare boligblokke i Lyngby

Kulturcenter

Magion

Magien slippes løs i Grindsted

Bolig

Seminariebyen

Sammensat seminarieby

Skole

Skolen på Bülowsvej

Det magiske kvadrat

Bolig

Staarupvej Boligbyggeri

Kant på indpassede boliger

Sport

Stevnsbadet

I pagt med særegen natur

Bolig

Søtoften

Passivhuse med dobbelt ankomst