Hotel Opus Horsens

:
Februar 2008

J. Langkjær Stålbyg A/S har produceret portalen – en bærende stålkonstruktion ved hotellets hovedindgang.

Danoline-lofter i halvskjult skinnesystem ses over gangene.

Hotellets 150 m lange facade ud mod Egebjergvej er i virkeligheden fire bygninger sat sammen til en spændende helhed.

Langs bagsiden af bygningen ligger værelsesafsnittet med altaner.

Tagrender i karakteristisk Utzon-tilsnit er monteret af Hovedgård Blikkenslager- forretning.

Glasalu A/S har leveret og monteret glasfacader som underentreprenør for Ove Larsen A/S.
Tagene er en kombination af falset alu fra Hovedgård Blikkenslagerforretning med flade toppe af pap, monteret af Fri-Tag.

Rustfri stålsceptre og håndlister i bruneret messing er en Utzon-designet trappeværnsløsning, leveret af LS Trapper & Stål.

Ved receptionen viser 40-tommer skærme oversigter over møder i konferenceafdelingen. En del af den store AV-ordre til Audio Visuelt Centrum.

Arkitekten trækker naturen ind i huset ved hjælp af disse "træer", konstrueret som bærende limtræsspær.

Receptionsskranken er en specialordre til Reidarsborg.

Søjlerne i receptionen er finspartlet af råhusentreprenøren Ove Larsen. Bjælkerne bæres af konsoller på søjlerne.

Det komplicerede Kerto-listeloft med ovenlys og mange skjulte installationer ses her i den store konferencesal.

Firkantede specialdesignede rullende buffetter ses her i det såkaldte showkøkken, alt sammen leveret af Bent Brandt. De skarpkantede hvide betonsøjler og bjælker er spartlet og malet af Ove Larsen A/S.

Fra hotellets restaurant.

AB Consult har leveret mobilvægge. De største i den store konferencesal har en højde på 4,5 m Tæppet er fra Dansk Wilton.

Tæpperne med mønster designet af Mikael Mammen og leveret af Dansk Wilton ses i en lys udgave på hotellets værelser.h

Swedoor-Jutlandia har leveret askefinerede døre til hotellet.

previous next

Hotel til oplevelser

Sider

Byggefakta

Hotel Opus Horsens
Egebjergvej 1
8700 Horsens
Danmark

Bygherre:
Geschwendtner I/S
Arkitekt:
Kim Utzon Arkitekter A/S, Mikael Mammen
Totalentreprenør:
Ove Larsen A/S
Andre aktører:
Hundsbæk & Henriksen A/S
Areal:
14000 kvm.
P-anlæg:
2700
Byggesum: 
135 mio. kr.

Rummet har i to plan åbne svalegange og åbne trappeforbindelser på de tre sider. Det fungerer som hotellets naturlige samlingspunkt og fordelingsområde ud til de forskellige funktioner. Og betonen? Den er, som arkitekt Martin Hahn fra Kim Utzon Arkitekter udtrykker det, samlet med synlige eller ”ærlige” konstruktioner.

Elementerne hertil er ikke en skaffevare i Danmark, understreger Hundsbæk & Henriksen:

- Danske betonvarefabrikker er ikke gearet til at fremstille skarpkantede hvide elementer. Gennem bygherren fik vi kontakt til den tyske fabrik Oskar Heuchert GmbH & Co., som kunne støbe de ønskede bjælker og søjler præcist som ønsket af arkitekten, idet der blev lavet en speciel stålform til hver elementtype, fortæller Troels Bramming, byggeleder hos Hundsbæk & Henriksen.

Efterfølgende er de markante indvendige hvide søjler og bjælker blevet spartlet og malet af Ove Larsens folk.

Monumental skranke

Trapperne mellem niveauerne i lobbyen er en leverance fra LS Trapper og Stål A/S i Ølgod, der også står for udvendige rækværker ved værelsesbalkoner samt spindelflugtvejstrapper. De indvendige værn er Utzon-designede med rustfri sceptre, der bærer håndlister i bruneret messing.

Projektets indretningsarkitekt har været Mikael Mammen, Århus. Han har bl.a. designet den kombinerede receptionsskranke og bar i tæt samarbejde med leverandøren, Reidarsborg a.s. i Løsning. Et monumentalt møbel i poleret granit, sort linoleum og støbte kakler med en bagvæg af læder, glas og spejle. Reidarsborg har også leveret ergonomiske arbejdspladser i form af skriveborde og opbevaringsmøbler i den nye RB Office-serie med sort laminat som det gennemgående materiale. Desuden er der leveret 1.000 stk. stabelbare mødestole, mærket Session. De er fremstillet helt i træ, enten ahorn eller sort laminat, og med beklædning af skind.

Vægge til foldning

En anden tidligere Munkebjerg-leverandør, der har fået genvalg i forbindelse med Hotel Opus Horsens, er AB Consult Gulv- og Vægsystemer ApS i Pandrup. Leverancen består af 10 stk. foldevægge til sale og mødelokaler. De største af dem kan dele den store konferencesal op i tre og har en højde på 4,30 m. De egefinerede vægge har en høj lyddæmpning, der gør det muligt at holde møder og konferencer på begge sider af væggen samtidig, og når væggene foldes sammen, glider de ind i en niche i væggen.

Den store sal indeholder i den ene ende en mobilscene, der kan hæves og sænkes ned under gulvniveau med udstyr og møblement. Også salens hængependler kan hæves og sænkes alt efter, hvilken type arrangement, salen skal bruges til. Faber Danmark A/S i Ryslinge har leveret omkring 30 lampehejse og et IHC-styresystem til el-installatøren.

Fem stjerner til AV’en

Hotel Opus er klassificeret som 4-stjernet hoteldel, men 5-stjernet konferencedel. Det sidste skyldes bl.a. AV-udstyret fra Audio-Visuelt Centrum A/S i hjembyen. Alle større møderum er møbleret med moderne konferencefaciliteter, såsom lysstærke projektorer, trådløse mikrofoner, digitale overhead og højttaleranlæg.

Endvidere er mange mødelokaler udstyret med et unikt rumstyringssystem, hvilket betyder, at lys og mørklægning samt alt AV-udstyr betjenes fra en touchskærm. Ved hvert mødelokale findes en infoskærm, som viser informationer om dagens mødeprogram. Alle skærminformationer styres centralt fra receptionen og er interfacet med hotellets booking system.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2007 nr. 5

Domicil

Blue Water Shipping

Blue Water Shipping med overblik

Kontorhus

Dong Energy

Et hus med energi

Domicil

Erik Bagger

Designmekka med albuerum

Bolig

Friskohus

Trafikhelle med 206 boliger

Hotel og konference

Hotel Nyborg Strand

Konferencecenter i svævende stil

Butikscenter

HTH Køkkenforum

Køkkencenter på den gamle mose

Butik

IDEmøbler Bornholm

Enkelt og stilrent bolighus

Sport

Idræts- og Aktivitetscenter Birkerød

Den nye sportssko i Birkerød

Bolig

Marbæk Have

Luft til loftet

Butik

Metro - Cash & Carry

Det ultimative modulbyggeri

Kulturcenter

Nicolai

Sådan tegnes Nicolai

Ungdomsbolig

Rytoften

Kvalitet inden for rammen

Domicil

Sara Lee

Et levende centralrum forener fløjene

Kontorhus

Stenfiskerkajen

Lys og skygge på kajen

Bolig

Sømosen

Sydspansk stemning i Ballerup

Uddannelsescenter

Transportskolen TEC Hvidovre

Funktionaliteten er et ”must”

Bolig

Æblehaven

Æbler i mosen