Hotel Opus Horsens

:
Februar 2008

J. Langkjær Stålbyg A/S har produceret portalen – en bærende stålkonstruktion ved hotellets hovedindgang.

Danoline-lofter i halvskjult skinnesystem ses over gangene.

Hotellets 150 m lange facade ud mod Egebjergvej er i virkeligheden fire bygninger sat sammen til en spændende helhed.

Langs bagsiden af bygningen ligger værelsesafsnittet med altaner.

Tagrender i karakteristisk Utzon-tilsnit er monteret af Hovedgård Blikkenslager- forretning.

Glasalu A/S har leveret og monteret glasfacader som underentreprenør for Ove Larsen A/S.
Tagene er en kombination af falset alu fra Hovedgård Blikkenslagerforretning med flade toppe af pap, monteret af Fri-Tag.

Rustfri stålsceptre og håndlister i bruneret messing er en Utzon-designet trappeværnsløsning, leveret af LS Trapper & Stål.

Ved receptionen viser 40-tommer skærme oversigter over møder i konferenceafdelingen. En del af den store AV-ordre til Audio Visuelt Centrum.

Arkitekten trækker naturen ind i huset ved hjælp af disse "træer", konstrueret som bærende limtræsspær.

Receptionsskranken er en specialordre til Reidarsborg.

Søjlerne i receptionen er finspartlet af råhusentreprenøren Ove Larsen. Bjælkerne bæres af konsoller på søjlerne.

Det komplicerede Kerto-listeloft med ovenlys og mange skjulte installationer ses her i den store konferencesal.

Firkantede specialdesignede rullende buffetter ses her i det såkaldte showkøkken, alt sammen leveret af Bent Brandt. De skarpkantede hvide betonsøjler og bjælker er spartlet og malet af Ove Larsen A/S.

Fra hotellets restaurant.

AB Consult har leveret mobilvægge. De største i den store konferencesal har en højde på 4,5 m Tæppet er fra Dansk Wilton.

Tæpperne med mønster designet af Mikael Mammen og leveret af Dansk Wilton ses i en lys udgave på hotellets værelser.h

Swedoor-Jutlandia har leveret askefinerede døre til hotellet.

previous next

Hotel til oplevelser

Sider

Byggefakta

Hotel Opus Horsens
Egebjergvej 1
8700 Horsens
Danmark

Bygherre:
Geschwendtner I/S
Arkitekt:
Kim Utzon Arkitekter A/S, Mikael Mammen
Totalentreprenør:
Ove Larsen A/S
Andre aktører:
Hundsbæk & Henriksen A/S
Areal:
14000 kvm.
P-anlæg:
2700
Byggesum: 
135 mio. kr.

Der var en enkelt undtagelse fra princippet om fagentrepriser. Murermester Ove Larsen A/S, Vejle, fik tildelt en tredelt storentreprise på råhus, lukning og malerarbejde. Det har været en opgave, der har lagt beslag på store dele af firmaets 140 ansatte.

- Vore murere har opmuret omkring en halv million gule mursten. De mange kvadratmeter Kerto listelofter i pyramideform i sale og foyer har virkelig krævet dygtige tømrere. I det hele taget et utroligt hus, hvor intet er standard eller lige linjer, fortæller René Skovgaard, indehaver af Murermester Ove Larsen A/S om udfordringen.

Tagpap og falset aluminium

Maleropgaven og de nævnte dele blev udført inhouse, men ellers har Ove Larsen benyttet sig af underentreprenører: Ejvind Laursen A/S på jord og kloak, Glasalu A/S på lukning, herunder ovenlys i lobby og sale plus glasskydedøre, mens tagarbejdet på hotellets fire tage har været fordelt på to firmaer: Hovedgaard Blikkenslagerforretning ApS og Fri-Tag A/S.

De flade tagtoppe er beklædt med pap, udført af Fri-Tag i Bække med en kombination af kolde tage lagt på ventilerede trækonstruktioner med indbygget isolering samt varme tage med isolering i selve tagafslutningen. Fri-Tag er en del af Tæt Tag Derbigum.

På de skrå tagflader har Fri-Tag nøjedes med at lægge undertag. Her har Hovedgård Blikkenslagerforretning monteret et falset aluminiumstag, bestående af 2.000 kvm Falzonal-plader fra Muncholm A/S. En moderne og vejrbestandig tagløsning, udført efter gamle håndværkstraditioner.

Hovedgård Blik står desuden for montage af de kvartcirkelformede og stordimensionerede tagrender, fremstillet i zink af Hørning Maskinfabrik med markante rendejern. Et klassisk Utzon-produkt, hvilket bringer os tilbage til arkitekturen og disponeringen af byggeriet.

Fire bygninger på et plateau

Hotellet er udformet som et 150 m langt kompleks, opdelt i fire selvstændige bygninger. De sammenbyggede enheder er placeret på et plateau i niveau med Egebjergvej. Dette indeholder teknik-, lager- og depotrum samt en stor del af hotellets parkeringsbehov, udformet som 2.700 kvm søjlefri p-kælder under plateauet mellem hotellets bygninger og pladsen ud mod vejen. Plateauet hæver hotellets entré op i niveau med hovedvejen, hvorved der skabes udsynsmuligheder fra alle hotellets hoved rum mod øst.

Udendørs p-pladser bliver placeret mod øst, nord og syd i forlængelse af og langs med bygningen, hvilket giver rum til en stor granitbelagt forplads med beplantning i hele hotellets længde. De fire bygningskroppe kan groft opdeles i to værelsesfløje mod nord, en restaurant- og konferenceblok mod syd og endelig en centerblok, der forbinder to af fløjene og bl.a indeholder foyer/lobby med reception.

Foran centerblokken markeres hoveddøren af en kvadratisk indgangsportal afgrænset af fire opsvejsede galvaniserede stålsøjler, der bærer en tagkonstruktion af stålbjælker. Dette halvtag er udført af J. Langkjær Stålbyg A/S i Vildbjerg, der også har suppleret med bærende stål inde i bygningen.

Ærlige betonkonstruktioner

Det er dog primært et betonhus, hvad man ikke er tvivl om, når man kommer ind i lobbyen. Den består af et stort, firkantet rum, markeret og holdt oppe af fire træsøjler, som arkitekten sammenligner med træer, hvis kroner bærer glas-/alukonstruktionen i toppen, 13-14 m over gulvet.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2007 nr. 5

Domicil

Blue Water Shipping

Blue Water Shipping med overblik

Kontorhus

Dong Energy

Et hus med energi

Domicil

Erik Bagger

Designmekka med albuerum

Bolig

Friskohus

Trafikhelle med 206 boliger

Hotel og konference

Hotel Nyborg Strand

Konferencecenter i svævende stil

Butikscenter

HTH Køkkenforum

Køkkencenter på den gamle mose

Butik

IDEmøbler Bornholm

Enkelt og stilrent bolighus

Sport

Idræts- og Aktivitetscenter Birkerød

Den nye sportssko i Birkerød

Bolig

Marbæk Have

Luft til loftet

Butik

Metro - Cash & Carry

Det ultimative modulbyggeri

Kulturcenter

Nicolai

Sådan tegnes Nicolai

Ungdomsbolig

Rytoften

Kvalitet inden for rammen

Domicil

Sara Lee

Et levende centralrum forener fløjene

Kontorhus

Stenfiskerkajen

Lys og skygge på kajen

Bolig

Sømosen

Sydspansk stemning i Ballerup

Uddannelsescenter

Transportskolen TEC Hvidovre

Funktionaliteten er et ”must”

Bolig

Æblehaven

Æbler i mosen