Udsigten – Ny Retspsykiatri Sct. Hans

:
juni 2021
Udsigten – gårdanlæg

Udsigten indeholder flere små gårdanlæg, hvor der også vil være træningsfaciliteter.

Udsigten – patientværelse

Der er 126 patientværelser – alle med udsigt og uden tremmer for vinduerne. Det er en del af den helende arkitektur, som har været i fokus.

Udsigten – ventilationsarmatur

Lindab har bl.a. leveret ”Security” ventilationsarmaturer, der er sikret med såkaldte ”Snake Eye” sikringsskruer, der kræver specielt  værktøj for at demontere.

Udsigten – badeværelse

Badelement har leveret præfabrikerede badeværelser til bl.a. alle patientværelser.

Udsigten – skalmur

Facaderne er skalmuret og med krydsforbandt murværk. Udover sokkel og skalmuring har Hansen & Andersen A/S også varetaget flisearbejde indenfor, bl.a. i køkkener, terapiområde og handicaptoiletter.

Udsigten – udearealer

Udsigten er anlagt i et stærkt kuperet og skrånende terræn og med fire sengeenheder.

previous next

Ny retspsykiatri med helende arkitektur

Sider

Byggefakta

Udsigten – Ny Retspsykiatri Sct. Hans
Boserupvej 2
4000 Roskilde
Danmark

Bygherre:
Region Hovedstadens Psykiatri
Bygherrerådgiver:
Niras A/S
Totalrådgiver:
KHR Arkitekter A/S
Arkitekt:
KHR Arkitekter A/S, Rubow Arkitekter A/S
Ingeniør:
Oluf Jørgensen A/S, Spangenberg & Madsen A/S
Areal:
21000 kvm.
Byggesum: 
550 mio. kr.
Byggeperiode:
marts 2018 - maj 2021

Helende arkitektur

Rubow Arkitekter A/S har bistået med arkitekturen til Udsigten, hvor der er arbejdet med helende arkitektur, hvor både åbenhed og det at kunne afskærme har haft fokus.

– At have en grund til rådighed med fantastisk udsigt over Roskilde Fjord og marker er jo en ekstra bonus og matcher ind i helhedsplanen, hvor naturen netop er draget ind, og spiller en vigtig rolle. Naturen er et formildende element til mennesker med psykiske lidelser. En helt central følelse for mennesker, som er lukket inde, er, at de ikke føler, de er lukket inde. Ved at trække naturen ind, så alle sengestuer har et udblik i stedet for at kigge ind i en mur, så får du netop følelsen af ikke at være lukket inde i et stor anlæg, forklarer Susanne Hansen, partner og kreativ direktør, arkitekt MAA hos Rubow Arkitekter A/S.

Derudover er der lagt fokus på bevægelsesmuligheder og træningsfaciliteter. Der er multihal, et stort uderum med boldbane og et terapibassin.

– I retspsykiatrien handler det om at understøtte og hjælpe patienterne med at blive sunde og raske. Jo hurtigere du selv kan tage vare på din krop, des hurtigere healer du, lyder det fra Susanne Hansen.
I forhold til den helende arkitektur, så er der og så tænkt over lyskilder. F.eks. følger uderummet døgnets rytme og årets gang. Når der er mørkt, er der mørkt, og ikke noget kunstigt lys, der lyser op.
Arkitekturen af det store bygningsanlæg konkurrerer ikke med de eksisterende, historiske bygninger, men der er dog paralleller som murværk og farver. Udsigten har sågar et par pyntetage, som trækker paralleller, men er ellers anlagt med flade, grønne tage.

– Arkitektonisk er der truffet det valg, at Udsigten udefra ikke syner som et stigmatiserende anlæg, men som en bygning af arkitektonisk kvalitet, siger Susanne Hansen.

Krydsforbandt murværk

Netop Udsigtens facader er disponeret ud fra en fortolkning af de eksisterende klassiske bygninger. Det er her, genkendeligheden er søgt. Det er Hansen & Andersen A/S, der har haft sokkel- og fagentreprisen på murværket. Byggeriet er blevet skalmuret med en hårdtbrændt sten fra Wienerberger Egernsund, Magma. Det er en sten født med patina, der spiller op mod det gamle Sct. Hans.

– Der har været et godt forarbejde. Vi har sammen med rådgiver valgt murstenen og byggede først en prøvemur på 16 meter. Det er lidt usædvanligt at lave en prøvemur i den størrelse, men der var et ønske om at kunne se hele farveudtrykket på sokkel og med vinduesparti, inden man gik i gang, fortæller projektleder Rasmus Toftebjerg Andersen fra Hansen & Andersen A/S.

Det er ikke hverdagskost for firmaet at deltage så tidligt i processen på et byggeri.

– Men det har været rigtigt spændende at være med fra start, og samtidig er det ikke så tit, vi får lov at arbejde med krydsforbandt, da det er en bekostelig affære, siger Rasmus Toftebjerg Rasmussen.

Det krydsforbandte murværk betød, at halvdelen af de 600.000 mursten skulle klippes over på pladsen under udførelsen, så man nåede op på 900.000 mursten.

Udover sokkel og skalmuring har Hansen & Andersen A/S også varetaget flisearbejde indenfor, bl.a. i køkkener, terapiområde og handicaptoiletter.

Sider

Find andre byggerier på oversigtskortet

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2021 nr. 2

Bolig

Bertram Knudsens Vej

Boliger i rødt tegl med egen sø

Bolig

Brahes Bakke

Af jord er vi kommet

Uddannelsescenter

Campus Horsens

Lys og dynamisk campus-arkitektur

Forsyningsanlæg

Egtved Varmeværk

Kompakt varmeværk med smukke betonfacader

Bolig og butik

Frekvensen

Dynamisk boligbyggeri til en sprælsk bydel

Domicil

Hempel Campus

Markant nybyggeri til virksomhed i vækst

Domicil

KAB-Huset

Et teglhus som trukket op af jorden

Bolig

Lilli Gyldenkildes Torv

Torvebyggeri på første sal

Ungdomsbolig

Nygården

Fordums industriområde blev til fremtidens studieboliger

Bolig

Ship

SHIP – porten til lystbådehavnen

Bolig

Søhesten

Karrélænge med røde skærmtegl

Bolig

Sølyst

Den urbane have

Bolig

Trekronergade 124

Om-matrikulering gav plads til det gode byliv

Bolig

Trongården

Alt-i-en landsbyen

Hospital

Udsigten – Ny Retspsykiatri Sct. Hans

Ny retspsykiatri med helende arkitektur

Hotel og konference

Wakeup Copenhagen III Borgergade

Hotel-udvidelse med suverænt restaurant-design