Den enkle, hvide bygning markerer sig med de små forskydninger og altanerne, men en fin glasudsmykning i gavlen giver plejecentret sin identitet og lethed. Klinges Tegnestue har designet udsmykningen, som består af farvede glaslameller ved en ‘udendørs’ nødudgangstrappe. Tidligt i processen opstod et samarbejde med Bo·glas a/s, og sammen fandt Bo·glas og Klinges Tegnestue den rigtige løsning med en farvekombination i translucent glas. Valget faldt på Bo·safe® med ni forskellige Vanceva®-farver, hvor det var et krav, at en farve skulle være svagt matteret. Dette blev løst med Vanceva cool white-folien. Lamellerne er 3000×350 mm i 2×8 mm Bo·safe hærdet, lamineret glas. Farverne spænder fra nuancer i grøn, blå, orange og hvid (mat). Med farvesystemet kan skabes 1.000 forskellige nuancer, hvilket muliggør skræddersyede løsninger.