Videnbyen i Cortex Park

:
oktober 2015
Videnbyen i Cortex Park - Facade

Videnbyen i Cortexpark ved SDU i Odense er i virkeligheden fire separate bygninger, der er samlet i et enkelt kompleks. Samt en spektakulær ”glashat”, der rummer lidt af en overraskelse.

Videnbyen i Cortex Park - Atrium

Et imponerende atrium er centrum i Videnbyen. Herfra kan man komme til alle fire bygninger i komplekset via de imponerende stålbroer, der løber på kryds og tværs .

Videnbyen i Cortex Park - Idrætshal

Den spektakulære ”glashat” viser sig, når man når husets tredje etage, at rumme en velindrettet idrætshal. Virksomheden Redtz Glas & Facade A/S har leveret det U-glas, der udgør væggene. Stålkonstruktionerne, som glasvæggene er bygget op om, er leveret af J. Langkjær Stålbyg A/S.

Videnbyen i Cortex Park - Tagterrasse

På Videnbyens øverste etage er indrettet en stor og indbydende tagterrasse, hvor man udover udsigten over Odense også kan tage det specielle hus konstruktion i nærmere øjesyn.

previous next

Forskerpark med indbyggede overraskelser

Sider

Byggefakta

Videnbyen i Cortex Park
Cortex Park 26
5230 Odense M.
Danmark

Bygherre:
Ejendomsselskabet Den Fynske Forskerpark A/S
Totalrådgiver:
Creo Arkitekter A/S
Arkitekt:
Creo Arkitekter A/S, Adept A/S
Ingeniør:
Rambøll Danmark A/S
Andre aktører:
Schul Arkitekter
Areal:
7730 kvm.
Byggesum: 
98 mio. kr.
Byggeperiode:
august 2014 - august 2015

- Det er af hensyn til brandsikkerheden i huset, forklarer Ricki Vestergaard.

- Røg vil jo stige til vejrs og glasvæggene medvirker til at den vil trænge ind i de enkelte bygninger, men samle sig under loftet i atriummet.

Det er Deko Loft + Væg P/S, der har leveret disse glasvægge og glasdøre.

En uventet overraskelse

De enkelte bygninger er indrettet forskelligt. Nogle har større lokaler end andre, ligesom der er forskel på om der er faste vægge eller glasvægge.

Men en af de fremtidige brugere af huset, University College Lillebælt, har bidraget til, at man på tredje og fjerde sal får sig en gedigen overraskelse. Her finder man noget, man ikke ligefrem forventer at finde på dette sted i en bygning.

Her finder man en idrætshal med alt det udstyr, man forventer at finde i en sådan bygning. Men altså placeret på tredje og fjerde etage.

- Det er den udbygning man kan se rage ud fra bygningen udefra, fortæller Ricki Vestergaard.

- Samtidig er det den del af huset, der gav anledning til de største hovedbrud under både projektering og byggeri. For indrømmet, det er en idrætshal med en særpræget placering.

Også en anden aktør har haft en del arbejde med denne idrætshal. Nemlig J. Langkjær Stålbyg A/S fra Vildbjerg, der har leveret de omfattende stålkonstruktioner, der bærer hele denne del af huset.

- Vi har udarbejdet den stålkonstruktion, der bærer idrætshallen og som kan ses som det stålmønster man kan skimte gennem glasvæggene, fortæller Oddur Tronheim fra J. Langkjær Stålbyg A/S.

- Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det har været en meget speciel opgave for os at udføre. En opgave, der har givet en hel del hovedbrud, for hvordan placerer man lige sådan en idrætshal på den måde.

Han lægger ikke skjul på, at det har været en opgave, der har stillet krav til evnen til at tænke kreativt og anderledes.

- Stålkonstruktionerne er selvfølgelig specialkonstruerede, fortsætter Oddur Tronheim.

- De er ankommet til stedet i mindre stykker, hvor vi samlede dem på et areal vi gik lov at låne lige ved siden af huset. Da det var gjort blev de løftet på plads med en kran.

Specielle glaskonstruktioner

Ydervæggene i hallen udført af Odense-virksomheden Redtz Glas og Facade A/S.

- Vi har leveret og minteret det U-glas, der ses udvendig på bygningens tredje og fjerde sal, fortæller Daniel Lyth Frederiksen fra Redtz Glas og Facade A/S.

- Herudover har vi leveret de glasfacader, der omkranser tagterrassen på fjerde sal. Men også facaden ind mod bygningen er beklædt med U-glas. Ligeledes er der i sportshallen monteret U-glas indvendig på facaderne mod nord og øst. Det betyder, at facaderne er rene glasfacader, opbygget i to lags U-glas med en indlagt isoleringsplade, der dog tillader, at der strømmer dagslys ind i sportshallen.

Udover de imponerende glasfacader omkring idrætshallen har Redtz Glas og Facade A/S også leveret de fire bygningers Trippelfacader ind mod bygningens atrium. De er cirka 12 meter høje og den største har en bredde på 5,2 meter. I hver af disse partier er der en karruseldør fra Tormax Danmark.

Glasset i disse facader er to-lags med tre forskellige typer af solafskærmning, afhængig af hvilket verdenshjørne de vender mod.

- Endelig har vi også leveret i alt 130 kvm. ovenlys, fordelt på fire lysbånd, der hver er 14,3 meter lange, siger Daniel Lyth Frederiksen.

Sider

Find andre byggerier på oversigtskortet

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2015 nr. 4

Plejecenter og genoptræning

Aarhus Friplejehjem

Bløde former og farver til de ældre

Domicil

Alfa Laval Aalborg

Bæredygtigt domicil med maritimt præg

Kontorhus

Bestseller

Arkitekturens haute couture

Uddannelsescenter

Campus Aarhus C, VIA University College

Uformelt undervisningshus i robuste rammer

Produktionsanlæg

Danmark Protein

Stålsat proteinfabrik i Nr. Vium

Museum

Danmarks Rockmuseum

Et museum for fuld musik

Biograf

Field's

Da biffen kom til Ørestad

Shoppingcenter

Frederiksberg Centret

Shopping på nudansk

Bolig

Harbour Park

Byboer søger sundudsigt

Domicil

Innovest

Cirkulært domicil i naturlig harmoni

Skole

Kirkebjerg Skole

Læring i landsbyen

Hospital

Psykiatrisygehuset GAPS

Fokus på sikkerhed og komfort

Uddannelsescenter

Syddansk Universitet TEK

Mange huse under et enkelt tag

Transportcenter

Trafiktårnet Øst

Nyt vartegn for Banedanmark

Offentlige kontorer

Varde Rådhus

Moderne rådhus til tiden

Forskningscenter

Videnbyen i Cortex Park

Forskerpark med indbyggede overraskelser