Arla Innovation Centre

:
juni 2017
Arla Innovation Centre - facade

A.S. Facader A/S har leveret facaderne til kontordelen af huset. Stikfalskassetter i kobber er udført med stor præcision, og resultatet er en holdbar og elegant facade.

Arla Innovation Centre - mejeri og kontor

Arla Innovation Centre er tegnet af Rambøll Danmark. Funktionerne forsøgsmejeri og kontor er visuelt adskilt som to sammensatte bygningskroppe, men indvendigt tæt forbundet.

Arla Innovation Centre - atrium

Det centrale atrium i Arla Innovation Centre er lodret forbundet med ovenlys, trapper og et vandelement, mens de kurvede og transparente former virker som en centrifugalkraft i rummet.

Arla Innovation Centre - branddør

– Vi har de seneste år arbejdet intenst med udvikling og test af branddøre og er langt fremme på området. Derfor kan vi byde ind på store og komplekse løsninger som den aktuelle til Arlas Innovationscenter, fortæller Søren Rahbek, salgschef hos Door System A/S.

Arla Innovation Centre - ståldør

I260-C rustfri ståldør. Døren er testet fra begge sider og som 2-fløjet dør.

Arla Innovation Centre - siddemøbel

Med et enkelt greb har Formsprog designet et siddemøbel, som også er disk og mødested, og som giver meget identitet til Arla Innovation Centre.

Arla Innovation Centre - kontor

Fra mejeristernes kontorområde, er der direkte indkig til pilot plant. Der er ikke langt fra tanke til handling.

Arla Innovation Centre - multimøbel

Som et andet centrum i huset, ud over Formsprogs siddemøbeldesign, kan man også samles omkring et smukt multimøbel i underetagen ud for kantinen.

previous next

Mødet mellem natur og tanke

Sider

Byggefakta

Arla Innovation Centre
Agro Food Park 19
8200 Aarhus N
Danmark

Bygherre:
Arla Foods amba
Totalrådgiver:
Rambøll Danmark A/S
Arkitekt:
Rambøll Danmark A/S
Hovedentreprenør:
Jørgen Friis Poulsen A/S
Ingeniør:
Rambøll – Arkitektur & Byudvikling
Andre aktører:
A.S. Facader
Areal:
10000 kvm.
Byggesum: 
270 mio. kr.
Byggeperiode:
maj 2015 - december 2016

Hovedparten af bygningens kælder er reserveret til teknikrum. Det skyldes den tekniske kompleksitet i bygningen, som både omfatter specialforsyninger som isvand, damp, RO-vand og en lang række gasser. Et eksempel på bygningens tekniske niveau er, at der er mere end 25 ventilationsanlæg i bygningen.

For Arla Foods har det været essentielt at arbejde med bæredygtighed i alle byggeriets niveauer. Arla Innovation Centre er opført som bygningsklasse 2020, og ud over et lavt energiforbrug bærer hele indretningen præg af den tankegang, fra vandelementet, den grønne plantevæg til de organiske former i atriet.

Tekniktungt hus

Elegant ser det ud, når de to bygningskroppe samstemmigt møder det bløde landskab som en helhed. Men bag de rolige facader ligger et kompliceret byggeri, der er opført i hovedentreprise af Jørgen Friis Poulsen A/S. Mejeri, laboratorier og kontor under samme tag kræver et godt overblik, og der er meget teknik at indarbejde, som rækker ud over et traditionelt byggeri, som procesventilation, forsyning af gasser, køl, damp og lignende. Ud over at være et tekniktungt hus er det også et byggeri, hvor man selv under opførelsen har lavet ændringer for at få det bedst mulige hus. Det har selvfølgelig været en udfordring for JFP, men gennem godt samarbejde og respekt for hinandens kompetencer er tingene blevet løst. Thomas Dalsgaard Hoff, projektleder i JFP, fortæller, at med et byggeri, der er så komplekst på så mange parametre, har det for at nå det høje resultat krævet en meget fokuseret og fleksibel produktionsledelse, og det har under udførelsen været nødvendigt med et meget koncentreret samarbejde mellem Arla, Rambøll og JFP’s team.

Godt samarbejde en forudsætning

Bygningsdelen i kobber rummer kontorarbejdspladserne og laboratorierne. Den er opført som en let konstruktion i en totalløsning, udført af A.S. Facader A/S. Fra den indvendige gipsvæg, konstruktionen til beklædningen i kobber. En klassisk og smuk facade, der er udført med store krav til håndværket og samarbejdet på byggepladsen. Det elegante udtryk kræver kompromisløse løsninger og endda specialfremstillet værktøj. Stikfalskassetter i kobber er samlet af mange typer/størrelser – for at få “linjerne til at løbe over for hinanden”, som Per Vestergaard fra A.S. Facader udtrykker det. Ud over kobberfacaden i en totalløsning har firmaet leveret glas-/alupartier og glastaget over atriet. Til mejeridelen har A.S. Facader leveret stålrammer, der både er syrefast og rustfrit stål. Per Vestergaard er glad for det færdige resultat, men fortæller, at det også har været betinget af det gode samarbejde med entreprenørfirmaet Jørgen Friis Poulsen og respekten for håndværket.

Nyeste standard

Mejeriet kræver en del specialinventar, da der er store krav til holdbarhed, sikkerhed og hygiejne. Door System A/S har leveret rustfri ståldøre til mejeriet. Branddøre, der følger de nyeste europæiske standarder, som bl.a. betyder, at dørene er brandtestet på begge sider. EI260-C-branddøren er også testet og godkendt med vindue – en løsning, der tidligere ikke var certificeret. Derudover har Door System leveret en bred palet af produkter såsom rustfri frostrumsdøre, skydeporte og hurtigporte – alle produkter i høj kvalitet, der matcher resten at innovationscenterets interiør.

Sider

Find andre byggerier på oversigtskortet

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2017 nr. 3

Bolig

Amerika Have

Amerika Plads har kastet anker

Forskningscenter

Arla Innovation Centre

Mødet mellem natur og tanke

Domicil

Axel Towers

Det runde Danmark

Butikscenter

Bauhaus, Valby

Selvbyggertemplet i Valby

Børneinstitution

Børnebyen Vandværket, bygning B

En lille landsby for børn midt i byen

Bolig

Frederikskaj 2

Sydhavnens nye skønhed

Skole

Katrinedals Skole

Skolen som campus

Bolig

Kubehusene

Byggeklodser supersize

Bolig

Lottrupgården, CeresByen

Kompakt, urban boligkarré med levende profil 

Domicil

Nordea A/S

Nordea City

Bolig

Nordre Havnepromenade

Luksuslejligheder stævner ud i fjorden

Bolig

Ternevænget

Lavt boligbyggeri med lebensraum

Museum

Tirpitz

Under sandet

Bolig

Valdemarsgade/Sonnesgade

Fleksible bylejligheder med udsigt

Boliger

Østerbro Brygge, etape 2

Fra hashklub til grønt brokvarter