SuperGros a/s
Kærup Industrivej 12
4100
Ringsted
Danmark
På begge etager fortsætter indretningen med kontorlokaler i varierende størrelse i de tre fløje, nord øst og syd. Det er muligt at gå hele vejen rundt på disse to etager ad en lang gang.
Gangen i sydfløjen er en anelse bredere end i de øvrige fløje. Forklaringen ligger oven over loftbeklædningen. En velfungerende arbejdsplads stiller store krav til både VVS-løsninger og elektronik. Ventilation, varmeanlæg og el-installationer ligger som en gigantisk labyrint overalt i gangene på alle etager, men skjult af loftbeklædningerne. For at få plads til det hele har det været nødvendigt at gøre den ene gang lidt bredere.
Selve loftbeklædningen er en løsning, leveret af virksomheden Saint-Gobain Ecophon A/S fra Hvidovre. Systemet hedder Ecophon Advantage E, der er monteret i et synligt skinnesystem, der både er enkelt og let at håndtere.
Også gulvbelægningen er værd at bemærke. Nemlig den flotte højkantparket. I alt 960 kvm egemosaik udført i engelsk Mønter natur-sortering og leveret af Woodfloor A/S, der har hovedsæde i Rudkøbing på Langeland.
På en og samme tid har det været ønsket at indrette en arbejdsplads, der fremstår lys og indbydende. Omvendt er der også behov for, at de enkelte medarbejdere kan have ro omkring sig.
Løsningen er leveret af Deko Loft + væg p/s fra Tåstrup, der har leveret glasvægge med tilhørende døre, således at de enkelte kontorer er åbne ud mod gangarealerne, men dog alligevel lukkede. Det sikrer både maksimalt lysindfald og arbejdsro.
Ønsket om at skabe en fælles arbejdsplads for fire virksomheder, der på en og samme tid fremstår om en helhed og dog med plads til forskellighed, er lykkedes.
Hele bygningen er fremstillet i betonelementer, fremstillet hos Midtjysk Betonvare & Elementfabrik A/S, Herning. Leveret til byggepladsen i Ringsted, hvor de er monteret. De vandrette dele i bygningen, etageadskillelse og taget, er leveret af virksomheden Spæncom A/S, Hedehusene. Nærmere bestemt elementer, der har betegnelsen Extrumax Huldæk.
Byggeriet blev påbegyndt i efteråret 2009. Hovedentreprenøren, Midtjysk Totalbyg A/S, har således skullet indrette sig med to på hinanden følgende meget hårde vintre. Det har forsinket færdiggørelsen af byggeriet, men ikke i det omfang, man kunne have frygtet.
I det spirende forår kan man på udenomsarealerne konstatere, at kun ganske få detaljer mangler, før hele projektet endeligt kan afsluttes.