OJD Trading

:
maj 2012

Som en imponerende installation rejser hovedtrappen sig i forhallen og op gennem alle domicilets tre etager. Sundby Trapper A/S har leveret gelænder og rustfrit værn til denne, såvel som de to øvrige trapper i bygningen.

Adgang til OJD Tradings domicil får besøgende, når de har meldt deres ankomst ved den diskrete dørtelefon, leveret af SiedleNordic A/S.

Med sine 6.000 kvm er lagerhallen en imponerende størrelse at træde ind i. Ovenlysvinduerne løber i seks bånd i hele bygningens bredde og sikrer et optimalt lysindfald. Bemærk den konsekvente brug af den røde farve, der er identisk med farven i OJD Tradings logo.

I domicilets administrationsdel dominerer de lyse farver. Glasvægge sikrer optimalt lysindfald.

Et velindrettet mødelokale, hvor mødedeltagerne ikke lades i tvivl om, at OJD Trading er en virksomhed, der også sætter stor pris på kunst. Kunstinteresserede gæster bør nok ankomme i god tid, så de kan må at tage billederne i nærmere øjesyn, inden pligten kalder.

previous next

En dyd af detaljen

Sider

Byggefakta

OJD Trading
Lerbækvej 16-18
2680 Solrød Strand
Danmark

Bygherre:
OJD Trading A/S
Arkitekt:
Ole Hagen Arkitekter A/S
Andre aktører:
Dampa ApS, Jeld-Wen, Woodfloor AS, Ambercon A/S, Siedle Nordic
Areal:
10000 kvm.
Byggesum:
Ikke oplyst
Byggeperiode:
marts 2010 - juli 2011

C.C. Brun A/S fra Herlufmagle har været en af de store aktører i byggeriet. Oprindeligt havde firmaet løst en anden opgave med byggeri af en ny OJD lagerhal på naboejendommen. Nu fik C.C. Brun også til opgave at stå for byggeri af råhus til det nye domicil.

Desuden fik virksomheden også del i anlægsentreprisen med etablering af en cykelsti.

Monumental indgang

Som besøgende undgår man ikke at blive imponeret, når man står ved hovedindgangen til det nye domicil. Glasskydedørene udgør den nederste del af en stor glasmosaik, der rejser sig i alle domicilets tre etager. Denne del af domicilet er beklædt med Travertin-plader.

Specielt om aftenen, når den imponerende forhal er oplyst, udgør indgangspartiet nærmest en skulptur, hvilket bliver understreget af den store hovedtrappe, man kan se i hallen, der fører til husets etager. Det hele bliver understreget af tre gigantiske lysekroner, der signalerer, at her venter et rum af usædvanlige dimensioner.

Men før man overhovedet kommer indenfor, skal man melde sin ankomst ved dørtelefonanlægget, som sætter besøgende i kontakt med rette vedkommende indenfor.

Her kan man både se og høre, hvem der gerne vil indenfor, inden døren åbnes automatisk. Dørtelefonanlægget er en Siedle Vario Stander med video og DCA, leveret af Hvidovre-virksomheden Siedle Nordic A/S.

Når man passerer indgangsdøren og træder indenfor i forhallen, bliver man ikke mindre imponeret. Som besøgende føler man sig velkommen i en forhal, der virker både varm og indbydende. Et indtryk der understreges af, at hallen er rigt dekoreret med kunstværker af store dimensioner. Der er virkelig plads til nogle store lærreder, og de er udvalgt af OJD, der bestemt ikke var været bange for at vælge farverige og dristige motiver.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2012 nr. 1

Bolig

Askerød Greve

Askerød – bedre end sit rygte

Butikscenter

Føtex Holbæk

Et naturligt indslag i gadebilledet

Domicil

Haldor Topsøe

Modulbyggeri med facadetvist

Skole

Høng Skole

Fremtidens farverige folkeskole

Domicil

KPMG

Af Gaudíske dimensioner

Parkeringshus

Lego

Lego’s nye P-klods

Domicil

NNIT

Novo Nordisk med dobbelt H

Domicil

OJD Trading

En dyd af detaljen

Bolig

Sejlet

Storslået udsigt på havnefronten

Uddannelsescenter

Skagen Skipperskole

Skumbrust skipperskole

Skole

Skolen på Islands Brygge

En skole bliver til

Sundhedscenter

Thors Bakke

Thors Bakke – en by i byen