Multiline

:
marts 2009

Tagkonstruktioner på administrationsbygningen er udført som et stort omvendt ”L”, udført i eternit. På elegant vis både adskiller dette administrationen fra højlager og terminal og understreger helheden i et velgennemtænkt byggeri.

Administration, terminal og højlager, med hvert sit ydre udtryk, der både markerer bygningernes forskellige funktioner og understreger det samlede indtryk. Højlageret er anlagt på en 3,5 meter høj sokkel af beton, beklædt med sort granit. Den øvrige del af bygningen er beklædt med blanke stålelementer.

Administrationsbygningen er opdelt i en afdeling for salg, regnskab og logistik. Overalt er indtrykket det samme, lyse, velindrettede og meget indbydende lokaler.

116 meter i længden og forsynet med 15 porte er terminalen en myretue af aktivitet, med varer der bringes og hentes. Terminalen er, ligesom resten af bygningen, opvarmet med strålevarme.

Administrationsbygningen er opdelt i en afdeling for salg, regnskab og logistik. Overalt er indtrykket det samme, lyse, velindrettede og meget indbydende lokaler.

Højlageret er indrettet som en moderne storby med snorlige gader, hvor de imponerende reoler udgør ”byens huse”. Alle varer hos MultiLine har sin egen, faste adresse i systemet. Reolerne er leveret af Constructor Danmark A/S, Lejre.

previous next

Højlager med omtanke

Sider

Byggefakta

Multiline
Kirkebjergvej 17
4180 Sorø
Danmark

Bygherre:
KPC Byg A/S
Arkitekt:
Arkitektfirmaet TKT A/S
Totalentreprenør:
5E Byg A/S
Ingeniør:
Lars Kiilerich-Hansen
Areal:
15744 kvm.
Byggesum: 
120 mio. kr.

Indbygget i terrænet

Når man ankommer til MultiLine, får man indtrykket af et specielt byggeri. Det kræver imidlertid, at man lige kigger en ekstra gang, før det går op for en, hvori det specielle består.

Byggeriet er anlagt i den nordligste del af Sorøs industrikvarter, i et kuperet terræn med fri udsigt over et åbent landskab.

MultiLine er sikret imod at få en tætliggende nabo i al fremtid, for på nabogrunden er anlagt et stort regnvandsbassin, der med tiden vil antage karakter af en lille sø.

Når man betragter den imponerende bygning, går det langsomt op for beskueren, hvori særpræget består. Bygningen er ganske enkelt ”bygget ind” i et højdedrag med den effekt, at selvom højlageret er 16 meter højt, så virker det ikke specielt dominerende i landskabet.

Inden fundamentet kunne støbes, da arbejdet blev påbegyndt i januar 2008, blev der fjernet ikke mindre end 55.000 kubikmeter jord. Allerede her stødte totalentreprenør og ikke mindst den rådgivende ingeniør på den første udfordring – grundvandet. Det står klart, at det anlagte regnsvandsbassin ikke kun skal opfange, hvad der kommer fra oven, men også bidrage til at tage presset fra undergrunden.

Velkomponeret bygning

MultiLine består af tre elementer. Det dominerende højlager, den foranliggende terminal og administrationsbygningen. Hvert element har sit helt specielle særpræg, der på en og samme tid adskiller dem og samtidig er med til at understrege helheden.

Terminalbygningen, der er forsynet med 15 porte til af- og pålæsning, er opført i beton og beklædt med sort granit. Betonelementerne som bygningerne er opført af, er leveret af Esbjerg-firmaet Betonelement A/S.

Det hele er samlet og monteret af virksomheden PH Montage A/S, der har hovedsæde i Spøttrup i Vestjylland. En virksomhed, der har specialiseret sig i at udføre montagearbejde, således at elementerne bliver samlet til den eller de ønskede bygninger. I virkeligheden samme princip som legoklodser, men så sandelig i en anden størrelse og vægtklasse.

To virksomheder har forestået færdiggørelsen af bygningernes yderside. Pro Montage Aps, der også har hovedsæde i det vestjyske, har forestået arbejdet med at montere de imponerende microprofilerede panelfacader på højlageret. I alt 4.300 kvadratmeter paneler af mærket Thyssen-Krupp, der hver måler ikke mindre end 8,40 meter i længden. Der er tale om en facadebeklædning, der både er hurtig at montere og effektiv til sit formål.
Carl Nielsen Facadepuds ApS fra Kongerslev i Nordjylland har forestået facadearbejdet på administrationsbygningen. Sammenholdt med arkitektens særlige idé med denne bygning, er det færdige resultat blevet en administrationsbygning noget ud over det almindelige.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2009 nr. 1

Bolig

Åhaven

Boliger i stringent variation

Kontorhus

Company House

Smukke facader på stribe

Kontorhus

Company Park Com2

Moderne kontorhus i grønne omgivelser

Kulturcenter

DR-Byen segment 4, Koncerthuset

Meteornedslag i Ørestaden

Bolig

Finderup Parken

Boliger i byen med egen park

Hotel og konference

First Hotel Vesterbro

Konferencepavillon i baggården

Bolig

Grønløkkeparken

Nye boliger på gammel industrigrund

Offentlige kontorer

Helsingør Byret

Helsingør Byret i vertikal beklædning

Hotel og konference

Hindsgavl

Kostald forvandlet til hotel

Offentlige kontorer

Kilde Allé

Udsigt og små oaser til skattefolket

Bolig

Magnolia Husene II

Elegance i Porcelænshaven

Domicil

Multiline

Højlager med omtanke

Bolig og kontor

Rørfabrikken

Markante boliger i højden

Domicil

ScanNet

Fra kosteskab til storkontor

Pengeinstitut

Sparbank

Afskærmet bank

Bolig

Stiagergrunden

Den spanske trappe i Værløse

Kontorhus

TV 2

TV 2 holder stilen

Domicil

VKR Holding

VKR-domicil i lysets tegn