Haldor Topsøe
Heimdalsvej 4-6
3600
Frederikssund
Danmark
- Det stiller jo store krav til koordinering og ikke mindst sikkerhed. For det har betydet, at vi i perioder har været 60 mand på pladsen, hvor der normalt kun ville have været 30. Men det er lykkedes – der har været et godt flow, lyder det fra projektleder Jacob Riis Sørensen fra DS Flexhal A/S.
Det er Tvilum Landinspektørfirma A/S, der har foretaget de matrikulære ændringer, der nu er noteret i Kort & Matrikelstyrelsen. Firmaet har endvidere udført afsætning af det nye byggeri samt registreret ledninger og brønde på hele grundarealet, således at kortdata kan vises i Haldor Topsøe’s CAD-system og hjemmeside.
Den nye bygning rummer omklædning og bad til 750 personer, køkken til 24 timers produktion, kantine til 120 personer og administration til 60 personer. Der er endvidere to fitnessrum til de ansatte med tilhørende omklædning, bad og sauna.
Omklædningen er et kapitel for sig selv, for hver medarbejder har to skabe i to forskellige rum – nøje logistisk gennemtænkt. Når en medarbejder møder ind, går vedkommende først ind i omklædningsrummet til civilt tøj. Her er der sorte skabe til alle medarbejdere – skabe med ventilation, så evt. vådt tøj kan tørre imens. Dernæst går turen ind til omklædningsrum nummer to adskilt af en dør, hvor de samme skabe står – dog ikke med fuld låge, men et åbent rum under hvert skab. Og her er der et sæt rent arbejdstøj til hver dag og plads til at aflevere det beskidte tøj – på den måde slæber man ikke snavs med fra det ene rum til det andet. Imellem er naturligvis et baderum.
- Denne her løsning har været lidt dyrere, da firmaet, der vasker tøjet, kommer her og henter og afleverer og lægger det ud til hver enkelt medarbejder. Til gengæld har vi sparet 150 kvm, som ellers ville være gået til tøjdepot og service, fortæller Torben Hjelm.
Et vigtigt element har også været de to fitnessrum. Det ene ligger i stuen, mens det andet ligger på første sal i det toetagers byggeri. Det er rum med masser af lys og udsigt. Administrationsafsnittet har både cellekontorer oppe og nede samt storrumskontorer. Alle døre er leveret af Jeld-Wen Door Solution – både massive såvel som branddøre BD30 og BD60.