Foss Innovation Centre II

:
juni 2019
Foss Innovation Centre II - gardiner

Inde i bygningen kan indeklimaets temperatur og solindfald reguleres med JM-WR rullegardiner, der styres fra arbejdspladserne. Jyllands Markisefabrik har leveret.

Foss Innovation Centre II - kontor

Bygningens udformning gør den overskuelig og brugervenlig med god plads, der indbyder til kreativitet og videndeling.

Foss Innovation Centre II - marmor

5E Byg A/S har vær­et hoved­entreprenør på udførelsen, der er baseret på bærende beton­elementer, beklædt med travertin af højeste kvalitet fra stenbrud i Tivoli nord for Rom.

Foss Innovation Centre II - atrium

Bygningens proportioner er afsat efter opmålinger fra Tvilum Landinspektørfirma A/S. Arbejdspladsernes kontorer og laboratorier er grupperet omkring det åbne atrium.

Foss Innovation Centre II - haveanlæg

Foss Innovation Centre II ligger i det åbne landskab. I tilgift er der plantet nytte- og prydhave til brug for medarbejdernes rekreation. Projektet er udtænkt af Rambøll Arkitektur og Foss Analytics.

previous next

En tvilling på Foss Allé

Sider

Byggefakta

Foss Innovation Centre II
Foss Allé 1
3400 Hillerød
Danmark

Bygherre:
Foss A/S
Totalrådgiver:
Rambøll – Arkitektur & Byudvikling
Arkitekt:
Rambøll – Arkitektur & Byudvikling
Hovedentreprenør:
5E Byg A/S
Ingeniør:
Rambøll Danmark A/S
Andre aktører:
Tvilum Landinspektørfirma A/S
Areal:
10400 kvm.
Byggesum: 
225 mio. kr.
Byggeperiode:
oktober 2017 - maj 2019

5E Byg havde Tvilum Landinspektørfirma A/S med sig til at afsætte bygningen, inden opførelsen kunne sættes i gang i efteråret 2017. Tvilum har udviklet sig til en komplet udbyder af alle former for teknisk og fysisk planlægning ude og inde og følger ofte hele processen, så den tekniske opmåler også er med, når virksomhedens rum skal placeres, organiseres og indrettes. Til denne sag udførte Tvilum Landinspektørfirma opmåling af eksisterende forhold i landskab et i forhold til byggeprojektet. Opmålingen omfattede bygningernes afgrænsning, placering af skel, veje, belægninger, brønde, aptering, beplantning og forhold i terræn. Det gav et projekteringsgrundlag, som kunne målrettes alle typer af kundesegmenter, ikke alene arkitekter og ingeniører, men også entreprenøren 5E Byg og bygherren.

– Foss Innovation Centre II er et projekt, som det har været en stor glæde at være med til at opføre, hedder det i en udtalelse fra 5E Byg. Det skyldes de gode forhold i hele opførelsesfasen og bygherrens ønske om alene at anvende de bedste løsninger og materialer.

Facadelukning

I forhold til den tidligere etape af innovationscentret er 2019-udgaven forædlet med endnu bedre energi- og komfortmæssige løsninger. F.eks. er der flere solceller på taget til varetagelse af og bidrag til egen strømforsyning; facadens lukning er ganske vist udført med samme system fra Tarpgaard A/S på basis af Schüco FW50+ i samarbejde med Fruensgaard Byg; men ruderne er opgraderet med endnu bedre energidata, oplyser 5E Byg, som også noterede sig, at facadelukning foregik på en ny rekordtid.
De finjusterede energidata har så til gengæld gjort behovet for en effektiv og fleksibel solafskærmning ekstra påtrængende. Opgaven blev løst i en dialog med Jyllands Markisefabrik A/S, der – navnet til trods – henter størsteparten af sin omsætning på det østlige Danmarks ekspansionsadresser.

Til dette projekt adresserede opgaven behovet for et behageligt og blændfrit indeklima uden at måtte give afkald på den udsigt, som bygherren netop sætter pris på med den eftertragtede formæling mellem ude og inde.

Enkel åbenhed

Bygningens udformning gør den overskuelig og brugervenlig med god plads, der indbyder til kreativitet og videndeling.

Indretningen vægter især åbenhed, videndeling og transparens og gør det på en sådan måde, at man næsten kan kalde det en oplevelse at gå på arbejde for de 400, som huset har plads til.

Gallerier i tre etager er placeret rundt om det generøse ovenlys, hvorom aktivitet og medarbejdere cirkulerer som planeter på deres bane. Rumopdeling sker oftest med glas, og overfladerne er lyse og lette, gerne med en tydelig reference til naturen – som husets trægulve og trapper.

I inventar og indretningsløsninger i øvrigt er det overskrifter som enkelhed, det uprætentiøse og duelighed, der dominerer. Man fornemmer klart det høje kvalitetsniveau som en tone gennem alt i Foss Innovations Centre, men også den diskrete charme, som netop den mestrer, der er født med den.

Det var nok også en god ide at lade de samme rådgivere stå for begge etaper af Foss-centret. I 2012 hed tegnestuen ganske vist Sahl Arkitekter, men de indgik siden i fusion med Rambøll.

Så Foss på klientkontoen er forblevet i familien.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2019 nr. 3

Offentlige kontorer

Byens Hus

Samlende servicecenter i glas og tegl

Bolig

Cortex Park Vest 5 og 9

Dansende boligblokke med grønne kiler

Hospital

Dansk Gigthospital

Det lysner for gigthospitalet

Bolig

Den Grønne Fatning

Forskelligheden længe leve!

Domicil

Foss Innovation Centre II

En tvilling på Foss Allé

Bolig

Fælledkanten

Leg med tegl

Bolig

Kanalkanten og Nordkajen

Vandkant til leje

Hotel og konference

Legoland Castle Hotel

Hotel med eventyrværelser

Domicil

Mascot International

Transparent vartegn med logo-geometri

Domicil

Moe II

Udbygning med blød kube

Bolig

Morelgrenen og Mirabellegrenen

Skarpt og organisk klyngeboligbyggeri

Butik

NHG 24

I et københavnsk palazzo

Bolig

Organistens Hus og Laxness Hus

Kirken med sit tårn

Bolig

Rahbek Hus II

Opdateret klassicisme

Bolig og kontor

Riffelsyndikatet

Riffelsyndikatet blev til boliger og butik

Kulturcenter

Ungdomsøen

Renovering med patina