Deloitte

:
marts 2008
Materialerne på Deloittes diskrete facade er valgt, så de passer ind i det gamle havnemiljø. Foto: Reklamefotograferne
Receptionen er trukket helt tilbage, så den ikke forstyrrer blikket, når man træder ind i receptionen – der ligesom alt andet har udsigt over havnen. Foto: Reklamefotograferne
Deloittes nye domicil er placeret for enden af Odense Havn. Kontormiljøet er indrettet, så alle i huset får glæde af den smukke udsigt. Foto: Reklamefotograferne
Udsigt fra receptionen op gennem Himmelrummet, hvor mødelokaler i glas svæver næsten frit i rummet. Foto: Reklamefotograferne
Fra dækkene langs kontorerne kan man både nyde udsigten til Odense Havn, det åbne atrium og himmelen ovenover. Foto: Reklamefotograferne
Medarbejderne kan både nyde maden og udsigten på samme tid. Foto: Reklamefotograferne
previous next

Rummeligt atriumhus

Sider

Byggefakta

Deloitte
Tværkajen 5
5000 Odense C
Danmark

Bygherre:
Deloitte & Touche
Arkitekt:
Henning Larsen Architects A/S
Totalentreprenør:
KPC Byg A/S
Ingeniør:
Rambøll Danmark A/S
Areal:
4100 kvm.
Byggesum: 
60 mio. kr.

Rummeligt atrium

Når man bevæger sig op ad trappen til selve kontormiljøet, bliver man mødt af et åbent atrium. Kontorlokalerne er placeret i U-form rundt om dette, så alle kontorer i huset kan nyde godt af den fantastiske udsigt, som man får det fulde udbytte af gennem den store glasfacade. Den er opbygget af 50 mm energiruder, FW50+ fra Schüco. Der er desuden suppleret med blændglas, Emalit fra Scanglas, foran etagedækkene. Begge er leveret af Glasbyggerne A/S sammen med Schüco Royal S65 glasdøre og Schüco Royal S70BS oplukkelige vinduer.

Hele husets transparente og lette glaskonstruktion stiller krav til etageadskillelserne. For at reducere højden på disse og samtidig understøtte byggestilen, har man valgt at benytte Peikko Danmarks Deltabjælker, som har en lavere bjælkeprofil end en traditionel betonbjælke. Det gør, at der frigives plads til diverse installationer. Deltabjælken har desuden den fordel, at de store kropshuller (Ø 150 mm) sammen med skråtstillede kropsflanger forenkler placeringen af fugearmering. Det sparer tid og penge for entreprenørerne. I alt er der leveret 700 m Deltabjælker til Deloittes domicil.

I det åbne atrium er små oaser i form af bløde loungemøbler og små runde borde placeret rundt omkring i lokalet, så medarbejderne kan slappe af eller holde et uformelt møde i de lækre omgivelser. Stolene er holdt i orange, doucegrøn og korn – farver, som i øvrigt går igen i huset på vægge rundt omkring, idet hver etage har fået sin egen farve.

- Solen kan godt være skarp ved vandet, og derfor kan huset godt tåle noget kulør – og farver får os jo til at føle glæde, understreger Margrete Grøn fra Henning Larsens Tegnestue.

Svævende mødelokaler

Fællesarealet har, som alle andre steder i huset, en fantastisk udsigt over vandet. Over os hænger mødelokaler i glas nærmest fritsvævende ud i rummet fra 2. og 3. sal og skaber en egen dynamik.

Når man går rundt på de åbne dæk mellem kontorerne, forstår man godt den diskrete facade på husets sydlige, vestlige og østlige side. Det er mod nord, det sker – det er her, man kan nyde husets særlige placering helt ned til vandet. Den nedtonede facade forstærker indtrykket af den helt åbne udsigt til den anden side, som man helt naturligt tiltrækkes af, når man færdes inde i bygningen.

- Det er en storslået placering. Derfor har det allervigtigste selvfølgelig været at få omgivelserne draget helt ind i huset, sådan at så mange som muligt kunne nyde godt af udsigten. Og man kan faktisk se vandet fra alle kontorerne, siger arkitekten fra Henning Larsens Tegnestue og understreger, at der er lagt stor vægt på medarbejdernes trivsel.

Hun lægger ikke skjul på, at hun er godt tilfreds med resultatet og med, at det er lykkedes at få skabt et så spaciøst indtryk på en forholdsvis lille grund. Atriummet er i det hele taget en vigtig del af det transparente byggeri. Derfor har man også valgt nogle meget brede gange langs kontorerne, hvor man rigtigt kan nyde udsigten og overblikket over hele kontormiljøet.

Støj og sol

Det er jo på ingen måde givet, at så store rum giver et godt arbejdsmiljø. Man kunne for eksempel godt forestille sig, at der ville være en del støj. Men det er ikke tilfældet. Her er faktisk overraskende stille.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2008 nr. 1

Domicil

Brightpoint

Skarpe volumener og skiftende facader

Domicil

Deloitte

Rummeligt atriumhus

Kontorhus

Energinet.dk

Svævende domicil til Energinet.dk

Bolig

Firkløverparken

Fleksible kvalitetsboliger i Firkløverparken

Museum

Fuglsang Kunstmuseum

Kunst, kultur og natur i ét

Domicil

Heden & Fjorden

Funktionalitet frem for alt

Offentlige kontorer

Hillerød Rådhus

Den moderne sognegård

Hospital

Højbakkegård

De store dyrs hospital

Domicil

J. Kruuse A/S

Effektivitet møder nordisk elegance

Bolig

Kidholm

Sydhavnens nye facader

Transportcenter

Leman

Transportcenter med hightech

Domicil

Lyreco Danmark

En velsmurt maskine

Butikscenter

Middelfartvej

Stærke kædebutikker og luksuriøs fitness

Domicil

NNIT

Åbent hus

Kulturcenter

Skuespilhuset

Et hjerte af sten

Sport

Sydthy Kurbad

Vestjysk forkælelse under stjernehimlen