C. Reinhardt

:
Februar 2011

C. Reinhardts domicil i Ballerup artikulerer sig tydeligt, men uden høje råb. Mannik & Storm Arkitekter arbejder med grafiske virkemidler og kendte materialer. Søjlemotivet er et gennemgående tema.

Husets etager forbindes af gangbroer og en markant hovedtrappe i stål udført af CSK Stålindustri A/S. De karakteristiske Tilo Skyline-gulve af eg fra Woodfloor har en imponerende plankebredde på helt op til 280 mm.

Indgangspartiet til C. Reinhardt er indrammet af de sorte aluminiumskassetter. Lukningsentreprenøren Glasalu fra Esbjerg stod for den del af opgaven, inklusive centerrummets oven- og sidelys.

previous next

Hjertet i centrum

Sider

Byggefakta

C. Reinhardt A/S
Industriparken 21
2750 Ballerup
Danmark

Bygherre:
C. Reinhardt A/S
Bygherrerådgiver:
Go-Consult v/ Gert Olsen
Arkitekt:
Mannik & Storm A/S
Hovedentreprenør:
Georg Berg A/S
Ingeniør:
Niras A/S
Areal:
8800 kvm.
Byggesum: 
100 mio. kr.
Byggeperiode:
juli 2009 - september 2010

Med få virkemidler fremtræder C. Reinhardts domicil enkelt og værdigt i sine omgivelser, men med en karakterfast stemmeføring: Hvid beton, sort zink, glas og stål i en bred leverance fra CSK Stålindustri. Også i omgivelserne er der bidrag af stål. Her i galvaniserede versioner fra CSK i Thisted: spindeltrapper og værn, læsserampe ved lageret, håndlister.

Men især i det ekspressive interiør er der sat aftryk: For eksempel er trapperne – undtagen hovedtrappen – placeret i trappetårne som alle er af stål med rustfri håndlister. Og den store hovedtrappe har fået et ekstra lag af omhu og detaljering i dialog med centerrummets gangbroer; bestemt også et bidrag til den pulserende, dynamiske stemning.

Træ i bredformat

For erhvervsbyggeri i vor tid har de kreative og gerne opfindsomme løsninger i søgeren. Og i hvert fald skal de være individuelle og personlige. I C. Reinhardt-huset gælder det således også valget af trægulve, der giver det gyldne modspil til et ellers teknisk præget hus i sort og hvidt helt frem til et program af hvidlakerede døre i trækarme fra Sweedor/Jeld-Wen, heraf en del i brandsikrede versioner BD30 og BD60.

Trægulvene fra Woodfloor ligger i centerrummet og på gangbroerne og er netop C. Reinhardts helt personlige signatur og udmelding om, at her værdsættes autenticitet og kvalitet. Der er såmænd kun tale om ca. 400 kvm, men med et stærkt budskab: Egeplanker i den usædvanlige dimension 280 mm i bredden, lagt i forbandt, en helt ny sort af lamelplanker fra Woodfloor. For at sikre formstabilitet er plankerne – på op til fire m længde – specialfremstillet med 8 mm slidlag af eg, fulgt af en 5 mm kerne af gran og endelig afsluttet med endnu et lag eg på 8 mm: I alt 21 mm.

- Løsningen er fuldstændigt stabil på trods af de imponerende planker, der kan gå helt op i 5 m, oplyser Woodfloor, der får plankerne fremstillet hos en producent i Østrig. Overfladen er færdigbehandlet med oxyderende olie, der hærder med en varmepåvirkning: robust og miljøvenligt!

C. Reinhardt er en familievirksomhed på over 80 år og godt på vej i sin tredje generation, ledet af Jesper Reinhardt. Traditionerne mærkes, men her hviles ikke på fortidens laurbær. Det artikuleres af det moderne hus. Tydeligt, men uden at hæve stemmen.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2010 nr. 5

Domicil

C. Reinhardt

Hjertet i centrum

Forskningscenter

Center for Protein Research

Proteinforskning i fleksible rammer

Domicil

Danva

Domicil i vandets tegn

Sport

Ejby Aktivtetscenter

Fra bedaget hal til moderne aktivitetscenter

Domicil

EnergiMidt

Klædt i dynamisk solcellearkitektur

Domicil

Eurowind Energy

Vinddomicil med vinger

Skole

Frederiksborg Gymnasium & Hf

Kunsten rykker i nye lokaler

Domicil

Gentofte Skøjtehaller

Arkitektur i minusgrader

Sport

Jyske Bank Boxen

En venue, der vil noget

Skole

Kirkebakkeskolen

Når folk og rum følges ad

Kulturcenter

Kulturværftet

Kulturværftet har lagt til kaj

Domicil

Lemvigh-Müller

Eminencen i Herlev

Sport

Lyseng Idrætscenter

Rustik multihal med orange skær

Transportcenter

MAN Last & Bus

Tysk grundighed med dansk effektivitet

Bolig og kontor

MunkePorten

Facadekunst i Hillerød

Sport

Nordkraft, DGI

Fra rå industri til moderne idrætsmekka

Pengeinstitut

Nykredit Roskilde

Finanshus med højt til loftet

Hospital

OUH Patienthotel

Plads til patienterne

Kulturcenter

Skuespilhuset

Teatrets hus. Version 5