Axel Towers

:
juni 2017
Axel Towers - adgang

Adgangen til Axel Towers sker enten via trapper eller elevator. I parterret gives plads for butikker og en medarbejderankomst.

Axel Towers - tårne

Axel Towers er helt frigjort fra sine omgivelser, efter idé af Lundgaard og Tranberg Arkitekter. Byggepladsen var svært tilgængelig, men fint organiseret af totalentreprenøren Züblin A/S.

Axel Towers - cirkelslag

Cirkelslagene er det helt centrale tema i projektet, som er disponeret i fem tårne. Arkitektvirksomheden De-Site har bistået ATP Ejendomme med rådgivning om proces og disponering.

Axel Towers - indretning

Indretningens gyldne stilfærdighed tilføres kant med moderne belysnings- og møbeldesign og billedkunst – som her et maleri af Kasper Eistrup.

Axel Towers - lobby

Lobby og foyer hos Gorrissen Federspiel. Her ankommer firmaets gæster. Gulvene er udført med en praktisk sandsten – Burlington – fra Londero Mosaik.

Axel Towers - gulve

Tæppeland Erhverv havde ansvaret for alle gulvløsninger i Axel Towers, inkl. tårnenes mange trapper, hvis trin er udført i egeparket, men med robuste forkanter af den hårde træsort wengé. Undergulvene er fra NFM Flytgolv i underentreprise. Trægulvene har Tæppeland Erhverv lagt som sildebensparket i eg.

Axel Towers - etagedæk

Etagedækkene i Axel Towers er udført med den lette Bubbledeck-beton, på hvilken NFM Flytgolv derefter har etableret 22.000 kvm undergulve med flydeproduktet NFM Cem Flyt Snabb.

Axel Towers - kontorer

Disponeringen baserer sig på tunge kerner med elevatorer, toiletter, teknik og birum, mens kontorer og mødelokaler findes ved de lette facader bag glasvægge fra Deko Loft + Væg P/S.

Axel Towers - vaske

Blandt de opgaver, arkitekterne De-Site løste, var udformningen af vaske i natursten fra E. Nielsens Mekaniske Stenhuggeri. Det krævede et større researcharbejde, oplyser De-Site.

Axel Towers - trægulve

Trægulvene er lagt med egeparket i sildebensmønster med limprodukter fra Sika Danmark A/S: Casco. Efterbehandlingen er Sikas Synteko-olie.

Axel Towers - tagterrasser

Sæsonernes udeliv kan nydes på flere tagterrasser hos Gorrissen Federspiel, bl.a. denne på 9. etage ved medarbejdernes kantine. Tombak-beklædningen på taghuset er fra AE Stålmontage A/S.

Axel Towers - toilet

Toiletfaciliteterne har været underkastet en særlig designproces sammen med arkitekterne De-Site. Londero Mosaik har lagt gulvet med kalksandstenen Tuscan Beige.

Axel Towers - underetage

I underetagens ankomst for medarbejdere findes bl.a. cykelparkering, indrammet af sektioneringsløsninger i stål fra Novoferm Danmark A/S.

previous next

Det runde Danmark

Sider

Byggefakta

Axel Towers
Axeltorv 2
1609 København V
Danmark

Bygherre:
Ejendomsselskabet Norden A/S, ATP Ejendomme A/S, Industriens Pension, PFA Pension
Bygherrerådgiver:
Rossenconsult A/S, Procon Danmark A/S
Arkitekt:
Lundgaard & Tranberg Arkitektfirma A/S
Totalentreprenør:
Züblin A/S
Ingeniør:
Alectia A/S
Andre aktører:
Novoferm Danmark ApS, Site A/S, Sika Danmark A/S
Areal:
40200 kvm.
P-anlæg:
17200
Byggesum: 
750 mio. kr.
Byggeperiode:
maj 2014 - april 2017

– En sjælden og professionelt udfordrende opgave i de afrundede, små rum, lyder vurderingen fra De-Site-partner og arkitekt maa Jette Lind Johansen, der bl.a. i samarbejde med E. Nielsens Mekaniske Stenhugggeri A/S og direktør Ole Grage forestod formgivning og fremstilling af nye vaske i natursten og de specialtilpassede naturstensgulve i toiletter og VIP-området.

I forvejen er toiletterne udført med eksklusive naturstensgulve fra Londero Mosaik, der har lagt den gyldent tonede kalksandsten Tuscan Beige samt de elegante, sortbrune Black Coffee-stengulve og vaske i VIP-området.

Totaldesign

Totaldesign har i hele indretningen af domicilet været et nøglebegreb, som delvis også præsenterede sig selv om en nødvendig følge af ejendommens karakter, struktur og ikke mindst form med et flertal af krumme flader og linjer med krav om, at her skulle tænkes nyt og anderledes.

For egen regning kan vi tilføje, at det til organiske menneskers trivsel giver god mening at udforske andre bygningsgeometrier end firkantens. At den har været ordførende i et par århundreders industrielle byggeri skyldes snarere nød end lyst; i takt med, at nye teknologier og computerstyret design åbner vejen til andre linjer end rette, vil progressive designere også følge den vej. Således også i projektet Axel Towers.

Vanskelig byggeplads

At bygge rundt var imidlertid måske en af de mindste udfordringer i projektet; f.eks. skulle hele processen med den største in situ-støbning nogensinde i Danmark – 20.000 kbm beton – i en 20 m dyb byggegrube foregå på den knappest tænkelige plads. Axel Towers har et såkaldt “fodaftryk” på 1.600 kvm. Hele grunden er på bare 4.000!

Der har derfor ikke været plads til oplagring af materialer; i stedet blev facadeelementerne hængt på plads samme dag, som de ankom til pladsen. Det skete med en byggekran, placeret på bygningernes bundplade nederst i byggegruben!

Det tjener derfor totalentreprenør Züblin til ære, at flere af byggesagens parter udtaler velmenende og opmuntrende ord om en solid og professionel byggestyring og en byggeproces præget af medansvar og god etik – og med hus til tiden: Tysk grundighed og omhu!

De karakteristiske facader er udført med en 80/20 kobber/zink tombak-legering og en både vandret og lodret brise soleil, som giver tårnene deres helt særlige udtryk og samtidig er centrale for indeklimaet ved at skærme for solen på en varm sommerdag.

Tung kerne

Det er en arkitektonisk hovedpointe, der med sin skyggetegning giver dybde og relief til de markante bygninger, samtidig med at facadens dybe profiler skærmer for solen og bryder vinden om de krumme facader.

Tårnenes statik hviler på en tung kerne med trapper, elevatorer, birum og teknikskakte i cirkelslagenes centre, som efterlader etagearealerne langs de slyngede facader til fri indretning af åbne arbejdsarealer, cellekontorer, møde- og stillerum af forskellig størrelse samt publikumsrettede, åbne funktioner, herunder en række butikslejemål i gadeplanet. 

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2017 nr. 3

Bolig

Amerika Have

Amerika Plads har kastet anker

Forskningscenter

Arla Innovation Centre

Mødet mellem natur og tanke

Domicil

Axel Towers

Det runde Danmark

Butikscenter

Bauhaus, Valby

Selvbyggertemplet i Valby

Børneinstitution

Børnebyen Vandværket, bygning B

En lille landsby for børn midt i byen

Bolig

Frederikskaj 2

Sydhavnens nye skønhed

Skole

Katrinedals Skole

Skolen som campus

Bolig

Kubehusene

Byggeklodser supersize

Bolig

Lottrupgården, CeresByen

Kompakt, urban boligkarré med levende profil 

Domicil

Nordea A/S

Nordea City

Bolig

Nordre Havnepromenade

Luksuslejligheder stævner ud i fjorden

Bolig

Ternevænget

Lavt boligbyggeri med lebensraum

Museum

Tirpitz

Under sandet

Bolig

Valdemarsgade/Sonnesgade

Fleksible bylejligheder med udsigt

Boliger

Østerbro Brygge, etape 2

Fra hashklub til grønt brokvarter