Vollsmose Torv

:
september 2011

Vollsmose prøver igen. Denne gang med et opdateret udseende og et nyt navn.

Hovedstrøget ved indgangspartiet er renoveret med bl.a. nye lofter.

Konkurrenceparameteret er noget ledelsen er meget opmærksomme på, men da lige netop grøntsager er noget, der bruges meget af her i området, er der blevet plads til tre grønthandlere i centret.

Far og datter foran deres butik ’Afrique’, der sælger afrikanske specialiteter. Butikken er et typisk eksempel på butiksstørrelsen i medinaen. Af brandsikkerhedshensyn går butiksenhederne ikke helt op til loftet.

Flere af de små ukurante butiksenheder venter på en ejer, og ifølge udlejningschef Jakob Stilov er der stor interesse for at starte forretning op. Typen er ikke det primære, så hvis ledelsen ikke finder basis for endnu en grønthandel, så finder de ivrige iværksættere bare på noget andet.

Denne dame har, sammen med sin mand, tre butikker i centret – med dametøj, møbler og tæpper. De ser potentialet i centret og er sikre på, at 95 pct. er lejet ud til nytår.

previous next

Vollsmose Center – nu med arabisk kulør

Sider

Byggefakta

Vollsmose Torv
Vollsmose Allé 10
5240 Odense NØ
Danmark

Bygherre:
Dan Mark Ejendomme
Arkitekt:
Skovhus Architects A/S
Totalentreprenør:
NJ-Gruppen A/S
Ingeniør:
OBH-Gruppen A/S, Grontmij A/S
Areal:
20000 kvm.
Byggesum:
Ønskes ikke oplyst
Byggeperiode:
marts 2010 - marts 2011

På den anden side har Jakob Stilov, som en erfaren rotte med 15 år i branchen, skullet vænne sig til at arbejde med selvstændige enkeltmandsvirksomheder, der ikke nødvendigvis åbner butikken kl. 10 og lukker kl. 18, som er reglen i andre butikscentre. For hvis hylderne er tomme, skal der købes nye varer ind, og så må butikken lukkes imens. Det er vilkårene og en del af charmen. Derfor er det også den personlige oplevelse, der promoveres i avisannoncerne – hvor man f.eks. får sat ansigt på damen, der laver de populære tyrkiske madpandekager. De handlende er lokale og nærværende, og dette vil forhåbentlig på sigt også tiltale flere danske kunder.

Et centrum i Vollsmose

Mens medinadelene er nybyggede og gør centret mere interessant, er hovedstrøgene bibeholdt i deres oprindelige form. Her er der blot restaureret og opdateret til et nutidigt udtryk, dog med mulighed for at ændre til mindre bazarenheder senere, hvis disse bliver en stor succes.

Denne indretningsmæssige renovering ses bl.a. i grønthandlen ved indgangspartiet, som nu fremstår særdeles indbydende. Deko loft + væg, som er Skandinaviens førende udbyder af flytbare skillevægge, har stået for ombygningen. De har flyttet de oprindelige vægsystemer og bygget nye profilvægge og monteret Decoustic lofter. Herudover har de leveret Deko døre som er brand­døre med specialfremstillede karme.

I grønthandlen ved indgangspartiet, som er den absolut største i centret, har 3D Contractor A/S også været med. Firmaet har – både her og andre steder i centret – stået for en del af det indvendige murer- og flisearbejde, og de betegner hele projektet som særdeles vellykket.

- Alle gav den en skalle, og vi blev færdig til tiden, fortæller direktør Karsten Berg.

Omkring centertorvet, som danner rammen om musik og optræden, er alle caféer og spisesteder samlet, hvilket giver en god og central dynamik. Overgangen fra det oprindelige naturstensgulv til medinaens nye klinkegulv gradueres fint ved hjælp af klinker i lyse og mørke toner.

I centrets underetage er der tilføjet et nyt indgangsparti, der åbner sig mod det bagvedliggende boligområde. Med ca. 13.000 beboere i Vollsmose danner byggeriet et naturligt centrum i bydelen, og derfor skal der skal være nem adgang ind og ud. Ved indgangen er der klargjort lokaler til eksempelvis fitness eller foreningsliv, efterhånden som udviklingen sker.

Grundet den centrale placering er det også naturligt, at der er direkte adgang til den tilstødende svømmehal, og at både bibliotek, billardklub og politistation har til huse i centret. Billardklubben har i forbindelse med det nye indgangsparti måttet vige pladsen, og politistationen har benyttet muligheden for at flytte til en bedre planløsning. Murbo ApS, der oprindeligt er et traditionelt murerfirma, som nu varetager flere forskellige håndværkeropgaver, har stået for ombygning af både billardklub og politistation. Murermester Harry Hansen, fortæller, at det var deres brede dækning af kompetencer, der gjorde det naturligt at byde ind på opgaven, som også har indbefattet vinduesudskiftning, facade-, terræn- og flisearbejde.

Et projekt uden fast form

Det er NJ-Gruppen A/S, som bl.a. varetager totalentrepriser samt projekt- og byggestyring overalt i Danmark, der har været totalentreprenør på projektet. Ifølge Jens H. Nissen, som er administrerende direktør, har det været et både spændende og udfordrende projekt at være en del af.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2011 nr. 3

Butikscenter

Arkaderne

Genfødsel i Brøndby

Hotel og konference

Bella Sky Comwell

Ørestadens Valentino

Uddannelsescenter

Campus Varde

Visionært studiemiljø

Kontorhus

Design City Vest

Portal til en ny bydel

Bolig og butik

Domus Axel

Nyt kraftcenter i Fredericia midtby

Hotel og konference

Favrholm Campus

Kontrastrigt kursuscenter

Butikscenter

Fredensborg Bycenter

Bycenter støbt som puslespil

Museum

Graceland Randers

Graceland på dansk

Distributionscenter

HFG Food Factory

Avanceret logistik i enkle rammer

Sport

Royal Golf Center

Svævende golfcenter

Offentlige kontorer

Viborg Rådhus

Åben skulptur til administration

Skole

Virum Gymnasium

Opdateret modernisme til fremtidens kloge hoveder

Butikscenter

Vollsmose Torv

Vollsmose Center – nu med arabisk kulør