Mary's

:
marts 2008

Paladspassagen er omdannet fra at være et tidstypisk, umoderne gaderum til at passe ind i Mary’s med en mere let og luftig stil. Langs butikkerne er der indføjet en balkon, der giver en hel anden rumlighed i passagen.
 

På Kulturtorvet ligger Kulturhuset ”Bygningen”, hvor der på gadeplan skal indrettes en eksklusiv café a la metropolerne. Belægningen på torvet er sorte fliser fra IBF.

Kulturtorvet er en stor overdækket plads, der flyder sammen med en ”udendørs” plads. Det er et imponerende rum med højt til loftet! Stålmontage og trapper er leveret af Richard Thomsen A/S.

Indgangen fra Ved Anlægget er domineret af den flotte glasoverdækning, mens nybyggeriet er mere diskret i sit udtryk.

I den smalle Tønnesgade er der også opført en ny bygning til at udfylde bygningsmassen. Den glasoverdækkede gade skal krydse gaden i næste fase af projektet.

previous next

Mary’s – nye shoppingoplevelser under glas

Sider

Byggefakta

Mary's
Nørregade 29
7100 Vejle
Danmark

Bygherre:
KS Frederiksbjerg Ejendomme
Totalrådgiver:
KPC Byg A/S
Arkitekt:
Arkitema Architects K/S
Ingeniør:
Grontmij A/S
Areal:
22500 kvm.
Byggesum: 
200 mio. kr.

Minimalistiske vinduer til bymiljøet

Til første fase af byggeriet er der tilføjet to nybyggerier tegnet af Arkitema. De er karakteriseret ved arkitektonisk at træde tilbage i forhold til gaderummet og glasoverdækningen. Materialerne er mørk tegl, zink og store glaspartier, der udtrykker høj kvalitet og klassisk byarkitektur. Vinduerne kommer fra Glasalu A/S af typen HSH Facad og Millenium, der kendetegnes ved minimalistiske profiler, svarende til gamle stålvinduer. I det øvrige byggeri har Glasalu ligeledes leveret vinduer med lavenergiglas eller Cool-Lilte-glas samt en række hærdede glasdøre i centret. Øvrige døre (færdigmalede brand- og lyddøre) kommer fra Swedoor-Jutlandia. Tinglev Elementfabrik har leveret 220 mm huldæk til begge nybyggerier og til ombygningen af H&M. Tøjkæden har længe ønsket et større lejemål i Vejle og har fundet det helt rette lokale ved Mary’s med god plads og mange indgange fordelt på to etager.

Lofterne, i alt 2.400 kvm i H&M butikken, er fra Ecophon af typen Gedina kant A, nedhængt i et synligt T-24 skinnesystem. Pladerne er indeklimamærket, svanemærket og i lydabsorbtionsklasse A.

Nye rum under glas

Glasoverdækningen er konstrueret som en lang række stålrammer med glas foldet ned omkring. Det giver en klar defineret tagform, der er nødvendig i de irregulære gaderum. I mellemzonen fra bygningerne til stålrammerne optages afstandsforskellene, og zonen bruges i øvrigt til diverse funktionelle krav. For at undgå overophedning af de overdækkede gaderum er der på glasset påsat silketryk i varierende tæthed. Richard Thomsen A/S har stået for stålmontagen, trapperne og glasværnene – der endnu mangler håndlisterne. De enkle udtryk i stålrammerne og de flotte glasværn giver stedet præg af kvalitet og en næsten international stemning.

Paladspassagen er en eksisterende overdækket gade, som har trængt til en modernisering. De 3 tøndehvælv bevares, men profiler males og opluk af vinduerne er udskiftet. Mest markant for rummet er den indskudte balkon på begge sider af gaden. Det giver et mere intimt rum, der dog åbner sig op i midten. Derved er der etableret en ekstra etage i Mary’s, der fortsætter ind i den næste gade.

Mary’s hjerte

Kulturtorvet er på en gang en del af den kontinuerlige glasoverdækning af Mary’s, og dog adskiller den sig ved at være et torv med en helt anden rumlighed. Her er stålrammerne placeret i to rækker med et afstandsparti til bygningerne. Pladsen er struktureret i en del for den mest naturlige færdsel fra pladsen Ved Anlægget og videre ind i centret, og i en rolig del af torvet med cafémøbler og ophold. De to serier af stålrammer markerer denne struktur uden at torvet i øvrigt virker opdelt. Kulturtorvet har virkelig opnået fordelene ved at være sammensat af nyt og gammelt. På Torvets ene side er der opført en ny bygning med butikker i to etager og deraf en balkon, hvorfra man har et flot vue over Torvet og den ældre, men nyrenoverede bygning, Kulturhuset. Ved brug af betonfliser på Kulturtorvet bevares det bymæssige miljø. IBF Nørresundby A/S har leveret Symfoni-fliser i 3 specialformater, der er skarpkantede og med glatsleben overflade. Fra den aktive til den mere passive del af Torvets gulvflade er der nogle få trin. Det bliver et naturligt sted at opholde sig og mødes. Et minimalt greb, der betyder meget for oplevelsen af rummet som sted for passage og ophold. Trappen er også fra IBF i Multiflex-trin med slebne kanter.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2007 nr. 6

Shoppingcenter

2G Shopping

I S-tog med varekurv

Lufthavn

Aalborg Lufthavn

Loyal udvidelse af Aalborg Lufthavn

Bolig

Åkandehusene

Kant og elegance i Gyngemosen

Bolig

Amerikahus

Amerikahus

Sport

Arena Fyn

En hal til det hele

Bolig

Brohuset

Brohuset bygger bro mellem god arkitektur og almene boliger i Ørestad

Butikscenter

Mary's

Mary’s – nye shoppingoplevelser under glas

Bolig

Porthuset

Døgnet rundt i Ørestad