Strandparken

:
november 2018
Strandparken - stue

Det er gennemlyste boliger, hvor udsigten hører til i absolut topklasse med eng og strand.

Strandparken - badeværelse

Boligerne er med præfabrikerede fem kvm store badeværelser leveret af Badelement A/S.

Strandparken - altaner

Byggeriets altaner danser i den stringente facade og giver et tvist til byggeriet. CSK Stålindustri A/S har leveret stål til byggeriet og som noget nyt også betonaltanerne med stålværn.

Strandparken - facade

De nye lejeboliger på Søndre Havn i Køge er tegnet af Juul Frost Arkitekter A/S. Byggeriet danner en fortolkning af en åben hestesko samt et fritlæggende tårn.

Strandparken - gårdrum

Stranden er trukket med ind i gårdrummet, hvor sand og siv smelter sammen med den omkringliggende natur.

previous next

Strandboliger med gårdstrand

Sider

Byggefakta

Strandparken
Strandparken
4600 Køge
Danmark

Bygherre:
Dades A/S
Arkitekt:
Juul | Frost Arkitekter
Totalentreprenør:
Arkitektgruppen Ejendomme A/S
Ingeniør:
Henry Jensen A/S
Andre aktører:
Bad Element ApS, CSK Stålindustri A/S
Areal:
6200 kvm.
Byggesum: 
90 mio. kr.
Byggeperiode:
marts 2017 - juli 2018

– Det er lidt usædvanligt for os at levere betonaltaner, men projektet var defineret til at være betonaltaner med stålværn, og så tog vi den med og fandt sammen med Arkitektgruppen en løsning, fortæller Steen Bojesen, projektdirektør hos CSK Stålindustri.

Det har f.eks. krævet, at stålet til betonaltanerne er dimensioneret to til fire gange større af hensyn til brandproblematik i forhold til, hvis altanerne udelukkende var af stål.

Siv, sand og stål

Med karréens gårdrum tæt på Strandengen har Juul Frost Arkitekter valgt at fortsætte naturudtrykket og trukket Strandengens beplantningsudtryk ind i gårdrummet. Her er små bede med sand og siv, der dog ikke vokser sig så høje, at sivene skjuler udsigten. Det er et bunddække af planter, der sikrer forskellige blomstertrin i løbet af året.

Bedene er omringet af vandrender til regnvandshåndtering. Renderne er udført i corten, som er et meget anvendt materiale, når man kigger på alt nybyggeri i Køge. Corten ruster hurtigt i overfladen, men har en langsommere gennemtæring end eksempelvis blødt stål. Den flotte røde rustfarve ændres gradvist med årene, og man kan opleve, at stålet skifter farve fra år til år. Renderne sender overskydende vand videre til nogle riste, hvorfra det løber videre til byggeriets LAR-anlæg, der er opført under byggeriets p-kælder. Det har været et krav, at alle bygninger langs Strandpromenaden står for deres egen vandafledning.

Henry Jensen A/S har forestået alt ingeniørarbejde fra projektering af bærende konstruktioner og tekniske installationer som vand, varme, el og ventilation til udførelse. Da byggeriet ligger tæt på vandet, har det været nødvendigt at sænke grundvandet ved at spunse byggegrunden og pilotere med 600 pæle.

Vandudsigt

Alle boliger er indrettet med optimale dagslys- og udsigtsforhold – stedets lys, indkigs- og udsigtsmuligheder er udnyttet bedst muligt i bebyggelsen såvel som i den enkelte bolig. Boligerne gentager sig dog med en særlig karakter i hjørnerne. Tårnet har sine egne gentagelser – en i højre side og en i venstre. Uanset hvor man befinder sig, er boligerne gennemlyste og med mere eller mindre vandudsigt.

Størrelsen på boligerne varierer fra 78 til 110 kvm. Her er køkken fra Invita, hårde hvidevarer fra Siemens, depotrum i lejlighed eller kælder, cykelparkering, elevator og dørtelefon.

Boligerne er indrettet med præfabrikerede badeværelser leveret af Badelement A/S. Det er omkring fem kvm store kabiner med væghængt toilet med skjult cisterne, kinesisk ”White” bordplade, underskab, termostat brusearmatur, termostatisk reguleret gulvvarme og vaskesøjle.

Det er ikke noget at sige til, at alle boliger er lejet ud. At have sådan en udsigt er ikke alle forundt. Men Dades bygger endnu et byggeri på nabogrunden ved siden af. Her kommer der også lejligheder til leje. Overtagelse vil være i efteråret 2019, og også her vil der være to-fireværelses lejligheder i kvalitetsbevidste materialer.

Sider

Find andre byggerier på oversigtskortet

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2018 nr. 5

Hospital

Aarhus Universitetshospital Psykiatrien

Psykiatribyggeri med kreativ sikring

Produktionsanlæg

AKM

Kartoffelmelsfabrik får nyt og massivt anlæg

Forsyningsanlæg

Amager Bakke

Monument, forbrændingsanlæg og skibakke

Bolig

Cimbria Parken

Stål-innovation i Aabenraa

Uddannelsescenter

Erhvervsakademi Sjælland

Total makeover af Erhvervsakademi Sjælland

Skole

Europaskolen

Murstenens tale

Lager

Fællesmagasin Taastrup

Skatkammer i beton

Forsyningsanlæg

Nature Energy Korskro

Måske landets smukkeste biogasanlæg

Bolig

Odinsgaard

Bydelsløftende punkthuse ved ikonisk kirke

Parkeringshus

P-hus Sortebrødre Plads

P-hus i Roskilde klædt i Sortebrødrenes kappe

Hotel og konference

Scandic Hotel, Kødbyen

Hvid modernisme i kødbyen

Bolig

Skovkvarteret etape 1

Københavns grønneste boligkvarter

Bolig

Strandparken

Strandboliger med gårdstrand

Bolig

Tårnfalkebakken - Anebjerg, afd. 45

Intim boligenklave i varieret skala