Ressourcerækkerne

Det mest markante resultat af tankegangen er genbrugen af hele teglfelter i facaderne. Teglfelterne stammer fra nedrevne byggerier og fungerer som yderste lag i facaderne. En bred frise langs tagfoden og partier over alle vinduerne er beklædt med sort træ.

Træet er genbrug fra metrobyggeriet og flammebehandlet jf. den ældgamle japanske teknik Shou Sugi Ban, der stammer fra en tid, før træværket begyndte at råbe på Gori. Flammebehandlingen kan udføres mere eller mindre voldsomt, alt efter hvilket udtryk man gerne vil have frem, og gør træets overflade modstandsdygtigt mod forskellige former for nedbrydning. Efter flammebehandlingen lukkes træet med en oliebehandling. Træet fra metroen er store sveller, der er skåret op på et savværk. Træet er også anvendt til inventar i gården og som belægning på terrasser og altaner.

– I stedet for de sædvanlige laminerede trægulve i boligerne er der lagt massive egegulve. Der er tale om fraskårne plankeender eller planker med mindre fejl fra Dinesen Gulve. Taghavehusene er bygget af frasorteret træ fra norske Kebony og gamle døre og vinduer fra en stor andelsforening, fortæller Niklas Nolsøe.

Genbrugte teglfacader

– Når det gælder murværk fra før 1960, er det muligt at afrense og genbruge de enkelte mursten. Men omkring 1960 begynder man at komme cement i mørtlen, hvilket betyder, at man ikke længere kan skille mørtel og sten ad på en lønsom måde. Det gav os idéen til at genbruge hele murfelter, men den teknologi skulle udvikles helt fra bunden i samarbejde med blandt andet Moe og Teknologisk Institut. Der skulle laves en masse tests for at finde ud af, om murværket rent faktisk kan holde, og hvordan det skal skæres ud, håndteres og transporteres, siger Niklas Nolsøe.

Den endelige løsning blev, at murværket blev skåret ud af bygningerne i felter på 1x1 meter og transporteret til Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik A/S, hvor hvert felt blev bagstøbt med beton.

– For os var det noget helt nyt og spændende at være med til, og det passede perfekt, fordi vi lige havde opført en ny hal og købt nye forme ind, fortæller Pia Rokkjær fra Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik.

– Arkitekterne havde hyret deres egen murer ind, som kunne gå i den nye hal og lægge felterne og eventuelt supplerende løse sten i formene, hvor vi kunne støbe nogenlunde som vi plejer. Vi har dog støbt lidt tykkere end sædvanligt – 95 mm i stedet for normalt 70-80 mm beton. De bagstøbte teglfelter fungerer som front i de færdige sandwichelementer. Med isolering og bagmur når de op på en tykkelse på 655 mm. Projektet har selvfølgelig krævet meget planlægning, men processen og samarbejdet med murer og arkitekt har fungeret over al forventning, siger Pia Rokkjær.

Råhus af beton og træ

Ifølge Niklas Nolsøe skal der arbejdes videre med konceptet med henblik på at reducere tykkelsen på bagstøbningen, alternativt finde en helt anden løsning til at stabilisere murfelterne. Lendager Group vil også arbejde videre med, hvordan murmaterialerne skal sources. I praksis blev murestykkerne skåret ud af større, nedrivningsmodne byggerier som skoler og haller med større teglflader for at få en rationel proces, men håbet er på sigt, at man også kan bruge facader fra småhuse.