The Residence CPH

:
august 2020
The Residence CPH - tagterrasse

Aftrapningen af etagerne i den vestlige og sydlige fløj giver mulighed for store tagterrasser til de øverste lejligheder med fin udsigt.

The Residence CPH - taghuse

Taghusene er beklædt med lakerede sandwich-plader i aluminium leveret og monteret af AE Stålmontage A/S. Den gyldne farve er nøje afstemt med vinduerne og altanernes alubeklædning.

The Residence CPH - stue

De veludstyrede lejligheder har alle eksklusive egeparketgulve fra Maretti Trægulve.

The Residence CPH - portåbning

Det mest markante element på østfacaden er den tre etager store portåbning, der fører ind til gårdrummet. Etagerne ved siden af hen mod hjørnet krænger så at sige med ind og skaber en overraskende effekt.

The Residence CPH - gårdrum

Gårdrummet er præget af lyse belægninger og store højbede med beplantninger, der tager afsæt i eng- og strandnære plantearter.

The Residence CPH - facade

Boligblokken The Residence CPH indeholder 182 lejelejligheder og ligger smukt i det sydvestlige hjørne af Enghave Brygge ud til Københavns inderhavn.

previous next

Afdæmpet elegance ved vandet

Sider

Byggefakta

The Residence CPH
Linus Paulings Vej 2-26
2450 København S
Danmark

Bygherre:
NRE Construction A/S
Arkitekt:
Mangor & Nagel A/S
Ingeniør:
Hundsbæk & Henriksen A/S, Regnestuen ApS
Andre aktører:
Bad Element ApS
Areal:
21000 kvm.
Byggesum:
Ikke oplyst
Byggeperiode:
januar 2018 - april 2020

– I stedet for hele tiden at skifte materialer i facaderne eller lave vertikalt opdelte huse, ville vi hellere arbejde med en mere homogen karréstruktur, som vi kender den fra Københavns brokvarterer, hvor man i højere grad arbejder med ét materiale. Jeg synes, vi er lykkedes godt med vores fortolkning af lokalplanen, hvor vi i stedet arbejder med skiftende rytmer i facaderne, skæve vinkler og knæk. Skiftene handler om, hvorvidt der er altaner eller ikke altaner, detaljering af basen med mønster- eller reliefmurværk, tilbagetrækning af indgangspartier og visse steder indeliggende altaner, så hver facade får helt sin egen identitet, siger Peter Foght-Sørensen.

Forskelligartede facader

Den lange, lige, ubrudte nordfacade er den mest stringente med en rytmisk placering af vinduerne på etagerne. På grund af pladsforholdene på gaden, vil facaden mest blive oplevet tæt på, så der er arbejdet med detaljeringen af basen i form af tilbagetrukne indgangspartier, recesmurværk og altaner med hulmurværk. Penthouseetagen, der flere steder flugter med hovedfacaden, er beklædt med gyldne aluminiumsplader.

På den korte østfacade er hovedgrebet en kæmpestor portåbning ind mod gårdrummet. Ved siden af åbningen krænger de tre nederste etager af bygningen hen mod hjørnet så at sige delvist med ind mod gården. Den vestlige facade slår et knæk i plan, og etagerne trappes gradvist ned fra syv til tre mod syd, hvor man ud mod vandet finder den mest dramatiske facade på byggeriet.

– Beliggenheden på en ø med vand på alle fire sider giver fantastiske muligheder for udsigt, og i udformningen af karréen er der lagt stor vægt på at optimere udsigtsforholdene fra alle lejligheder. Karréens store åbning mod havnebassinet mod syd samt aftrapningerne i bygningens højde medvirker til dette, men er også valgt for at prioritere sollyset i gårdrummet og opholdsarealerne her. Ud over aftrapningen har vi også udnyttet en bestemmelse i lokalplanen om, at man delvist kan øge dybden, så uden på bygningens hovedfacade har vi tilføjet et ekstra terrasserende lag, der giver en yderligere oplevelse af sydfacaden, fortæller Peter Foght-Sørensen.

Begrænset farvepalet

Materialemæssigt er der arbejdet med en palet af varme, lyse nuancer. De murede facader med lyse fuger fremstår sandfarvede som store rolige flader. Stueetagernes facader er gjort oplevelsesrige med mønstermurværk, nicher og store glaspartier. Altanerne står ligesom vinduernes udvendige dele i en lys gylden aluminiumsoverflade, som kontrasterer med det matte murværk, men hvor altanernes aluminium er malet, er vinduerne anodiserede.

Et markant element på de øverste facader er taghusene, der er beklædt med lakerede aluminiumsplader.

– De rå betonbagmure har vi beklædt isolering og yderst med en komposit aluminiumsplade. Pladerne har yderst en indfarvet 0,5 mm aluplade og bagest en rå 0,6 mm aluplade. I mellem ligger et kernelag i termoplast. Konstruktionen giver en billigere og meget let plade med en vis isoleringsevne, der er meget nem at skære og montere. Hjørnesamlingerne er dækket med en indfarvet vinkel i 0,5 mm alu. Der er tale om et fransk produkt, hvor vi havde lidt en udfordring med at finde en farve, der passede med den ønskede RAL-farve, men det lykkedes pænt, fortæller projektleder Dragos Todoran fra AE Stålmontage A/S. Firmaet har også stået for de alu-klædte indgangspartier mod nord, hvor der er anvendt en malet 2 mm aluminiumsplade som bl.a. loftsbeklædning.

Sider

Find andre byggerier på oversigtskortet

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2020 nr. 3

Bolig

Carlsbakken

Ny boligtrekant på Hillerøds campusområde

Skole

Dalby Skole og Gymnastikforening

Farverig skole bindes sammen

Bolig

Digterparken

Lejeboliger i lyst og luftigt teglbyggeri

Hospital

DNV Gødstrup Psykiatrisk

Psykiatrien er åben

Bolig

Frimærket

Frimærket i Herlev – en frankering på 145 millioner

Bolig

Greensquare Garden

Bæredygtige boliger nær Amager Strand

Bolig

Herning Sky

Høje Herning

Bolig

Karetmagerlunden

Bæredygtig byudvikling

Kulturcenter

Naturkraft

Kraftfuldt oplevelsescenter

Bolig

Studiohouse

Det nye Gellerup

Bolig

The Residence CPH

Afdæmpet elegance ved vandet