Mineralvandshuset og Mineralvandsfabrikken

I boligerne har netop køkkenerne en helt særlig plads; her mødes nemlig ikke bare mennesker, men også alle formgivningens materialer som marmor, egetræ, rå beton og stål. Stålet fra V-Steel A/S spejler industribygningens historiske oprindelse, mens marmor og egetræ bløder industriens ferske linjer.

Historisk tyngde

Mens materialer som stål og facadernes sinusbølgede skærmtegl fremhæver modernitet og samtidighed, leverer formgivningen den historisk tyngde i såvel det gamle som det nyopførte. Mineralvandshusets terrasserede form skaber ikke bare uderum og gårdhaver på plateauer i varierende etagehøjder; nej, geometrien trækker også en tråd til oldtidens arkitektur, som den kan opleves i Grækenland og Italien.
– Jeg er meget imponeret over det udtryk, som byggerierne repræsenterer, siger Carlsberg Byens administrerende direktør Jens Nyhus i en udtalelse.

– Det er altid en udfordring at bygge op ad eksisterende og særligt fredet byggeri, fordi det kan begrænse mulighederne. Det har dog ikke været tilfældet her, hvor det efter min vurdering nærmere har fungeret som inspirationskilde og skabt en unik, æstetisk flot bygning, der ganske vist peger fremad, men i høj grad også respekterer historien, lyder det fra Jens Nyhus.

De byggerier, der opføres i Carlsberg Byen, skal arkitektonisk læne sig op ad kulturarven, så på den måde kommer de fredede bygninger til at bestemme udtrykket for hele kvarteret.

Mineralvandsfabrikken

Carlsbergs brygger J.C. Jacobsen var den første til at påbegynde produktion og aftapning af sodavand på sifoner i Skandinavien. Han havde så stor succes med sin mineralvandsproduktion, at det blev nødvendigt med en ny fabrik, da produktionen kom helt op på 12 millioner kvartflasker i omkring 1918.

Således blev Mineralvandsfabrikken og tilhørende lager opført med formålet om at varetage både produktion og lagring af Carlsbergs populære mineralvandsdrikke.

Mineralvandsfabrikken, der i dag er en fredet bygning, blev opført i årene 1920-1927 efter tegninger af arkitekten Carl Harild, som også stod bag flere af de øvrige fredede bygninger på den gamle bryggerigrund som bl.a. Maskincentralen og Kedelhallen.

I dag står bygningen stadig som et flot symbol på den tid, den blev opført, men bærer samtidig præg af godt 80 års intens brug, hvor skiftende behov i bryggeriet har gjort, at fabrikken løbende har gennemgået store forandringer både ind- og udvendigt.