Lærkehaven

:
september 2010

Afdeling 34 i Lærkehaven er struktureret i en svag vifteform, der sikrer meget dagslys og at kontakten til landskabet bibeholdes.

På begge sider af de lave rækkehuse er der træterrasser, der indbyder til udeophold og samvær med naboerne. KonceptBolig A/S har været totalentreprenører på de energirigtige boliger. I baggrunden de hvidpudsede passivhuse (afd. 35).

Den ældste del af Lærkehaven (afd. 33), tegnet af Herzog + Partnere, er organiseret i en meget fin plan, hvor de ellers meget ens huse tilsammen giver en oplevelse af variation og meget gode uderum.

previous next

Energivenlige familieboliger med kant

Sider

Byggefakta

Lærkehaven
Asmusgårdsvej
8250 Lystrup
Danmark

Bygherre:
Boligforeningen Ringgården
Bygherrerådgiver:
Viggo Madsen A/S, Grontmij / Carl Bro A/S
Arkitekt:
Herzog + Partner, Schmidt, Hammer & Lassen A/S
Totalentreprenør:
O.Lux GmbH & Co., Koncept Bolig A/S, ÖHS GmbH
Ingeniør:
Alectia A/S, Viggo Madsen A/S
Andre aktører:
Kristine Jensens Tegnestue
Areal:
12300 kvm.
P-anlæg:
120
Byggesum:
Ikke oplyst
Byggeperiode:
maj 2008 - juni 2010

Den sidste bebyggelse (afd. 34) er også rækkehuse fordelt i syv stænger, der ligger i en fin vifteform, hvor landskabet får lov at glide ind imellem. Boligerne ligger kun i et plan og er derfor mere seniorvenlige. Arkitektonisk er disse boliger beslægtede med de andre ved brugen af puds og træ. Tagene skråner og giver den samlede afdeling en flot profil.

Høje krav til udførelsen

KonceptBolig A/S har været totalentreprenører på afd. 34, som er 40 boliger i energiklasse 1. Firmaet har specielt interesse i bæredygtigt, energirigtigt byggeri, og firmaets byggestyringssystemer kan med fordel benyttes i alle former for byggeopgaver. Disse systemer sikrer tillige, at bygherren har fuldt overblik over økonomien – i hele byggefasen. Brian Jørgensen fra KonceptBolig A/S fortæller:

- Hos KonceptBolig ‘brænder’ vi for at skabe gode resultater, både for os selv og vore samarbejdspartnere. Vi er først tilfredse, når projektet er afleveret, uden anmærkninger – og til tiden.

KonceptBolig er en værdig samarbejdspartner, når det gælder byggeri udført i totalentreprise, hovedentreprise eller i partnering. KonceptBolig udfører opgaver for både boligselskaber og private investorer.

Thylands Tømrer & Totalentreprise ApS har haft entreprisen med tømrerarbejde i boligerne. Det har især omfattet gulvlægning, der har stillet særlige krav til damptæthed. Køkkenmontering og opsætning af døre har også været en del af entreprisen, særligt  skydedøre mellem entré og køkken har været fine tømreropgaver. Thylands Tømrer & Totalentreprise ApS har også haft mureropgaver ved badeværelserne, hvor der efterfølgende er gennemført en kvalitetssikring af vådrumssikringen. Omkring kogeøen i køkkenet er der opmuret vægge af blokke.

Landskabsplan med bære­dygtige elementer

Lærkehaven er et enestående byggeri i Danmark – den største samlede bæredygtige og klimavenlige boligbebyggelse og samtidig en fin samling huse bygget i præfabrikerede træelementer. Området vil tilsammen spare 100 tons CO2 om året sammenlignet med bygningsreglementets standardkrav.

Bebyggelsen er delt i tre afdelinger, men er samtidig fint knyttet sammen af en landskabelig plan, hvor der er lagt væk på udsigt til landskabet, gode opholdsrum og plads til børn. Et anlagt vådområde bevæger sig ned mellem afdelingerne, hvor regnvand opsamles i en sø, der er forbundet med Hjortshøj Bæk i øst. Således er de miljøvenlige intentioner som vandopsamling og solceller, ikke bare en del af bygningerne, men er en del af Lærkehaven som helhed.

SHE-samarbejde

Lærkehaven indgår i det europæiske SHE-samarbejde (Substainable Housing in Europe). Projektet er et EU-støttet samarbejde mellem boligforeninger i Italien, Frankrig, Portugal og Danmark. Formålet er at opføre miljø- og energirigtige boliger med et markant forsøgsindhold i de fire lande og at udvikle en ramme for kontinuerlig udveksling af viden og erfaring.

Lærkehaven har modtaget flere priser. I 2005 modtog Lærkehaven den danske Elspare-pris. I 2007 vandt bebyggelsen sammen med Ringgårdens partnere i SHE-samarbejdet EU’s energi- og miljøpris. I 2008 blev Lærkehaven kåret som The Overall Best Project på en international byggekonference i Valencia. Lærkehaven var udstillet i forbindelse med COP 15 og i EXPO 2010 i Shanghai.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2010 nr. 3

Domicil

Abena

Det store A i Aabenraa

Sport

Arena Midt

Udfordrende arena

Domicil

Dahl Advokatfirma

Advokater omkring et atrium

Plejecenter og genoptræning

Dronning Anne-Marie Centret

Nænsom opdatering af plejecenter

Domicil

Elro Energi

Elegante vinger til let glashus

Bolig

Frederik 8.s Palæ

Empire og wi-fi

Domicil

G4S

Minimalisme i rødt og hvidt

Plejecenter og genoptræning

Glarbjerghus

Brudte facader i gule sten

Bolig

Lærkehaven

Energivenlige familieboliger med kant

Pengeinstitut

Middelfart Sparekasse

Sparekasse i unik geometri

Skole

Sophienborgskolen

Ny skolebygning i baghaven

Ungdomsbolig

Teknisk Kollegium Horsens

Kollegieboliger i stram stil

Skole

Tradium Murerfagskolen

Eleverne murede med

Sport

ValHallen

Et valhalla for idrætslivet

Domicil

Widex

Widex er landet