Krygerhus

:
september 2019
Krygerhus – facade

Selv om Krygerhus ligger tæt på bycentrum i Vejle, er det samtidig trukket lidt tilbage fra vejen, og ligger i læ af skovskrænten – også i højden. Byggeriet fremtræder næsten som en slags naturligt fremvoksende ”klipper” af moderne arkitektur i landskabet.

Krygerhus –

Fra de store altaner er der sublim udsigt og niveaufri adgang ind i boligen.

Krygerhus – køkken

De store, lyse køkkener i boligerne har funktionelle kvalitetsløsninger og et væld af skuffer og skabe. Også her fra køkkenet har man formidabel udsigt.

Krygerhus – altaner

Krygerhus står med de kontrastfulde facader og markante, klare linjer utroligt flot mod den blå himmel og de grønne skovskrænter. Herfra er der vidt udsyn over Vejle by og Ådalen samt Vejle Fjord. Beliggenheden er vel nærmest perfekt med skoven og byen lige ved.

previous next

Spændende facade med vældigt udsyn

Op langs Vejle Ådals grønne skovskrænt tårner sig nu Krygerhus, to hvide boligblokke i hvid beton med iøjnefaldende detaljer

Byggefakta

Krygerhus
Smaragdvej 7
7100 Vejle
Danmark

Bygherre:
Kh10 P/S Kristian Kryger
Arkitekt:
Luplau & Poulsen Arkitekter ApS
Totalentreprenør:
Dansk Boligbyg as
Ingeniør:
Niras A/S
Areal:
6800 kvm.
Byggesum: 
115 mio. kr.
Byggeperiode:
maj 2017 - juli 2019

De nye høje, slanke og smukke boligblokke er opført i to etaper og falder i øjnene med de smukke og livlige, sydvendte facader og talrige altaner. Der hører en stor altan med glasværn til hver lejlighed, og de øverste lejligheder har tilmed en lille altan i gavlen, som har udsigt til Vejle Fjord i øst. Placeringen er perfekt: Skovskrænten som helt tæt nabo udgør en flot baggrund for byggeriet, Vejle bycentrum summer lige udenfor, og her er guddommelig udsigt over både by, fjord og den grønne ådal. Man får fornemmelsen af at bo inde midt i byen og ude i den stille natur på én gang.

Hvide sandwichelementer med pynt

Totalentreprenør på projektet er Dansk Boligbyg, hvor afdelingsleder Bjarke R. Pedersen fortæller:

– Krygerhus er et flot og vellykket projekt, som er forløbet i perfekt samarbejde med bygherre og alle implicerede parter, og jeg vil gerne rose de håndværkere, vi har haft på opgaven. Vi har netop afleveret 2. etape efter et godt projektforløb og planmæssig levering.     – Byggeriet har et lidt anderledes og mere spændende udtryk, end vi som oftest ser ved betonbyggerier, fortsætter Bjarke R. Pedersen.

– Facaden brillerer med sine snehvide sandwich-betonelementer, hvortil de mange og tæt anbragte store altaner og den velvalgte kontrastpynt tilføjer et levende og flot spil, fuld af liv. Det er bygherrens valg i samspil med arkitektfirmaet Luplau & Poulsen, at der skulle bruges mere krudt end vanligt på det visuelle udtryk. Dekorative aluplader på facaden har samme mørke farve som vinduerne, og lodrette trælister er i mørk mahogni, som med tiden vil lysnes. Den kontrastfulde og markante facade står utroligt flot op mod den grønne skovskrænt, som er så karakteristisk for Vejle. Byen ligger jo i Ådalen, der er en naturlig forlængelse af Vejle Fjord, og lige som fjorden er ådalen afgrænset til siderne af de stejle, op til 100 meter høje og bøgeskovklædte skrænter. Terrænet, hvor Krygerhus er opført, ligger lidt forhøjet i forhold til bycentrum og ådal, og den sydlige facade med de markante altaner vender ud mod by og dal, med eminent og meget vid udsigt – også ud mod fjorden.

Generelt løft på parametre

Bjarke R. Pedersen forklarer, at der til byggeriet er sket et løft i kvaliteten både i det arkitektoniske udtryk og indvendigt i de lækre lejligheder, hvad angår materialevalg.

– Man har løftet nogle parametre, f.eks. er alle lejlighederne, som varierer i størrelse, godt indrettet, med 10 cm højere til loftet end vanligt, formidabelt lysindfald, egetræsgulve, klinker/fliser i køkkenområdet, badeværelser med to porcelænshåndvaske og rigtig god belysning med bl.a. LED-lys-spots, mange indbyggede HTH-skabe med rigeligt antal skuffer, og dejlige lyse køkkener med hvide låger og stenbordplader, ligeledes mange skabe og skuffer, siger Bjarke R. Pedersen, og fortsætter:

– Til boligerne hører parkeringsplads og lidt ekstra gæsteparkering. I kælderen (parterre) er der depotrum, cykelkælder samt to disponible gæsteværelser med toilet. Indgangspartiet er smukt og har dørtelefon og postkasseanlæg. Der forefindes elevator, og byggeriet er velindrettet til gangbesværede.

Altanerne måler 2,4 meter i dybden, er udført i højstyrkebeton og har niveaufri altandøre, rækværk i varmgalvaniseret stål med udfyldning af sikkerhedsglas, og på sydfacaden har altanernes vestlige side afskærmning for vind og indkig i hele altanens dybde. Afskærmningen er i mahogni, lige som de dekorative mahognipartier på den hvide betonfacade. I øvrigt ligger byggeriet i en læfyldt skovlomme.

Sider

Find andre byggerier på oversigtskortet

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2019 nr. 4

Domicil

Bravida

Funktioner former arkitekturen totalt

Transportcenter

Cityringen

Undergrundsteatret

Bolig

Damhus Parken

Fra tivoligrund til superliga-boliger

Bolig

Gartnerbyen etape 1

Gartnernes by

Bolig

Himmelbyen

Med gården i 6. sals højde

Bolig

Krygerhus

Spændende facade med vældigt udsyn

Bolig

Ressourcerækkerne

Innovativt genbrug af gamle teglfacader i Ørestad Syd

Bolig

Skiferrækkerne

Rækkehygge

Bolig

Østerlunden – Byggefelt 5

Karrébebyggelse med grønne gårdrum