Kolding Sky – Design City

:
oktober 2021
Kolding Sky – facade

5E Byg A/S leverede en præcis totalentreprise med indeliggende altaner (loggia) i facaden og vertikale vinduesbånd over to etager, der fremhæver det slanke tårn.

Kolding Sky – altaner

I købstaden Kolding er en bygning på 19 etager i hvid beton umisforståelig futurisme, men udført i et let aflæseligt designsprog af Arkitema.

Kolding Sky – elevator

Bygningens infrastruktur består af både trappe og elevatorer, der kan sende trafikken op i huset til de i alt 98 boliger. De to elevatorer af den nye model S810 er leveret af SJEC Danmark A/S.

previous next

Fremtiden er høj

Sider

Byggefakta

Kolding Sky – Design City
Kolding Åpark
6000 Kolding
Danmark

Bygherre:
AP Ejendomme A/S
Bygherrerådgiver:
COBE ApS, LB Consult ApS
Arkitekt:
Arkitema Architects K/S
Totalentreprenør:
5E Byg A/S
Ingeniør:
Ingeniør'ne A/S
Areal:
9680 kvm.
Byggesum: 
200 mio. kr.
Byggeperiode:
oktober 2019 - juni 2021

– En certificering er ikke uden omkostninger, understreger entreprenøren. Arbejdet hermed indebærer en del administrative opgaver og dokumentation ud over selve materialevalget og de byggetekniske dispositioner.

– Selv hvis projektet ikke skal ende med en faktisk certificering, yder 5E Byg alligevel en indsats for at identificere områder, hvor der kan optimeres på bæredygtighed inden for de givne økonomiske rammer.
– Kolding Sky har været en rigtig god opgave at løse med sine indfarvede betonfacader og indeliggende altaner, som tilsammen giver bygningen det enkle og minimalistiske udtryk, lyder kommentaren fra 5E Byg A/S, der også glæder sig over de 99 udlejningsboligers høje kvalitet.   

– Kvaliteten har lige fået et markant løft, som det har været en fornøjelse at være med til at gøre til virkelighed, konkluderer 5E Byg A/S.

Elevatorerne

Højhusets infrastruktur er løst med flugtvejs- og forbindelsestrapper, men især med elevatorer fra SJEC Danmark A/S. SJEC er med årene blevet et verdenskendt mærke, som især bruger holdbarhed og en innovativ energisparende teknologi som argumenter for at vælge den rigtige elevator.

– Valget og specificeringen af elevatorer bør ske på et informeret og oplyst grundlag, argumenterer SJEC Danmarks konsulent på sagen, Klaus Jacobsen, som derfor anbefaler, at elevatorleverandøren inddrages tidligst muligt i projekteringsprocessen:

– Det betyder, at de tekniske beskrivelser udføres korrekt fra begyndelsen, og at de projekterende ingeniører får den mest effektive og korrekte løsning ind i projektet på et kvalificeret beslutningsgrundlag, argumenterer Klaus Jacobsen.

Halogenfrit

Svanemærket har i dette tilfælde betydet et særligt fokus på halogenfrie materialer og løsninger, der kan reducere eller helt eliminere anvendelsen af kemikalier i forbindelse med vedligeholdelse og rengøring.
Til Kolding Sky valgte bygherre og rådgiverne producentens elevatortype M300M i to udgaver på henholdsvis 630 kg og 1000 kg – sidstnævnte at fungere som brandmandselevator. Begge kører med hastighed på 1,75 m/s. Designet af elevatorerne er tilpasset bygherrens ønske med rustfrit stål på døre og kabine og sorte lofter med akryl og LED lys.

Bundlinjen er, at Kolding Sky er blevet et ikonisk højhus, der har potentiale til at blive et vartegn for byen. Hovedparten af boligerne i størrelser på 70-120 kvadratmeter er udlejet. 

Sider

Find andre byggerier på oversigtskortet

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2021 nr. 3

Bolig

Brunder Tårnhuse

Tårnhuse i parkbebyggelse

Bolig

Gads Hus

Helstøbt byggeri med fine facader

Bolig og butik

Søtorvet – Etape 1

Boliger ved sø og å

Bolig

Thors Bakke

Hvidt højhus på historisk grund

Bolig og butik

Tuxens Tårn

Tårn på hollandsk