Karetmagerlunden

:
august 2020
Karetmagerlunden - facade

– Der, hvor projektet er mest støjbelastet, er mod gaden, hvilket vi har løst med lydglas i boligerne mod vejen, fortæller ingeniør Helle Riis fra Rønslev ApS, som har været projektleder på projektet.

Karetmagerlunden - gangsti

Mod Emil Møllers Gade opføres to fireetagers bygninger. De øvrige bygninger stiger i højde, jo længere ind på grunden man kommer, til maksimalt seks etager.

Karetmagerlunden - altaner

De mobile partier med lameller på altanerne giver facaden et dynamisk og varieret udtryk.

Karetmagerlunden - stue

En mobil køkkenø giver en fleksibel indretning.

Karetmagerlunden - stangbebyggelse

Bebyggelsen er udformet som en stangbebyggelse i varierende udstrækning.

previous next

Bæredygtig byudvikling

Sider

Byggefakta

Karetmagerlunden
Emil Møller Gade 69
8700 Horsens
Danmark

Bygherre:
Horsens By Lejligheder ApS
Bygherrerådgiver:
Henning Chr. Andersen Consult ApS
Arkitekt:
Skala Arkitekter A/S
Totalentreprenør:
Dansk Boligbyg as
Ingeniør:
Rønslev
Areal:
5400 kvm.
Byggesum: 
110 mio. kr.
Byggeperiode:
september 2018 - april 2020

Jens K. Larsen, direktør for og medejer af Lastas Trucks Danmark, står bag de mange boliger. Dansk Boligbyg A/S har varetaget byggearbejdet som totalentreprise med Skala Arkitekter A/S som arkitekt og Rønslev ApS som ingeniør. Bygherrerådgiver Henning Chr. Andersen Consult ApS har varetaget byggestyringen, stået for nedrivning, kontraktforhandlinger, prissætning og kvalitetssikring af byggeriet.

– Der har været et rigtig godt samarbejde mellem alle parter, udtaler Henning Andersen, som er indehaver af rådgivningsfirmaet.

Arkitektur

Bebyggelsen er udformet som en stangbebyggelse i varierende udstrækning. Mod Emil Møllers Gade opføres to fireetagers bygninger på hver side af en eksisterende bebyggelse. Disse to bygninger indpasser sig med deres højder til de eksisterende bygningshøjder på tre-fem etager i Emil Møllers Gade.

De øvrige bygninger stiger i højde jo længere ind på grunden man kommer, til maksimalt seks etager.

Bygningerne er roteret i forhold til hinanden, hvilket gør, at man fra sin bolig får udkig mellem bygningerne og samtidig et optimalt lysindfald.

Bygningernes retning er øst-vestgående, hvilket betyder, at de længste facader har retning mod nord og syd. Disse facader er disponeret, så nordfacaden er mere lukket i sit udtryk, og sydfacaden åbnes op med glasfacade og store, sydvendte altaner, hvorfra solen kan nydes.

Tæt på jernbanen

– I forbindelse med udviklingen af projektet fik vi en akustiker til at lave beregninger på støj fra jernbanen. Det viste sig heldigvis at være helt uproblematisk. Der hvor projektet er mest støjbelastet er mod gaden, hvilket vi har løst med lydglas i boligerne mod vejen og ved at disponere opholdsarealerne på bagsiden af bygningerne, fortæller ingeniør Helle Riis fra Rønslev ApS, som har været projektleder på projektet.

En dynamisk arkitektur

Unikt for projektets arkitektur er de mobile partier med lameller på altanerne. Partierne, som nemt kan skydes til siderne i et skinnesystem, gør det muligt at tilpasse graden af privathed og lysindfald, samtidig med at facaden får et dynamisk og varieret udtryk.

Tilgængelige boliger

Lejlighederne varierer fra 2, 3 og 4-værelses lejligheder på mellem 65 og 120 kvm. De består af en rumlig entré, stort badeværelse, køkken/alrum kombineret med stue, gode værelser og stor afskærmet altan med indbygget depotrum. Hele lejligheden er udstyret med gulvvarme og alle lejligheder kan tilgås med elevator.

Virtual reality

Som noget nyt for lejeboliger i Horsens har ejendomsmægleren Nybolig Projektsalg, været koblet på i udlejningsfasen. I byggeperioden har det været muligt for kommende lejere at opleve en virtuel gåtur i lejlighederne ved hjælp af virtual reality-briller og i 3D.

Grønne fællesområder

Planen er, at der etableres grønne arealer, som flyder ind mellem bygningskroppene og danner opholdssteder. Fra det grønne område mellem husene bliver der visuel kontakt til Bygholm Park.

Det høje grundvandsspejl på byggegrunden har affødt en sø til gavn for biodiversiteten i byen og til glæde for bebyggelsens beboere. På grunden er der også etableret en sø til regnvand, som opsamler overfladevand fra tage og belægninger.

– Vi håber, at der med tiden opstår et habitat ved søerne, så de kan blive en del af områdets natur, siger Helle Riis, projektleder fra Rønslev ApS.

Sider

Find andre byggerier på oversigtskortet

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2020 nr. 3

Bolig

Carlsbakken

Ny boligtrekant på Hillerøds campusområde

Skole

Dalby Skole og Gymnastikforening

Farverig skole bindes sammen

Bolig

Digterparken

Lejeboliger i lyst og luftigt teglbyggeri

Hospital

DNV Gødstrup Psykiatrisk

Psykiatrien er åben

Bolig

Frimærket

Frimærket i Herlev – en frankering på 145 millioner

Bolig

Greensquare Garden

Bæredygtige boliger nær Amager Strand

Bolig

Herning Sky

Høje Herning

Bolig

Karetmagerlunden

Bæredygtig byudvikling

Kulturcenter

Naturkraft

Kraftfuldt oplevelsescenter

Bolig

Studiohouse

Det nye Gellerup

Bolig

The Residence CPH

Afdæmpet elegance ved vandet