Istårn - etape 2

:
marts 2015

Havnevigens boliger forbindes med stisystemer gennem det parklignende område, anlagt på taget af p-kælderen. De grønne anlæg er udført af Grøn Entreprise.

Boligtårnene ligger landskabeligt ved Havnevigen med udsigt over Sydhavnen. De bærende søjler er fra Spæncom.

previous next

Den mellemste søster

NCC Property Development står bag en nybyggerhistorie ved Københavns sydlige havnekajer. Endnu en etape står nu klar med 55 ejerboliger

Byggefakta

Istårn - etape 2
Havnevigen 5-7
1300 København K
Danmark

Bygherre:
NCC Bolig A/S
Arkitekt:
Arkitema Architects K/S
Totalentreprenør:
NCC Construction Danmark A/S
Ingeniør:
NCC Construction Danmark A/S
Andre aktører:
Spæncom A/S, Grøn entreprise A/S
Areal:
4500 kvm.
Byggesum: 
55 mio. kr.
Byggeperiode:
oktober 2012 - januar 2015

Totalentreprenører med tilhørende udviklingsselskaber bliver med jævne mellemrum udnævnt som roden til alt ondt på grund af deres næse for og jagt på en god forretning. Køb billigt, sælg dyrt er opskriften på succes i deres branche, så det kan næppe være anderledes. Og så alligevel …

For når denne byggeriets profitjæger alligevel holder skansen i rimelig god sundhedstilstand, så skyldes det, at totalentreprenøren med sin kommercielle iver også er den aktør, der får ting til at ske. Tilmed de gode!

Et sådant eksempel er Københavns opvoksende boligområder i den sydligste del af Islands Brygge. Det var totaludviklingsselskabet NCC, som i 2010 var den første til at se mulighederne i disse sydligst beliggende havnekajer; de havde fristet en forslumrende tilværelse siden industrien flyttede ud i 1990erne; og de eneste livstegn kom efterhånden fra naboområdets kolonihaver på ‘Nokken’. NCC underskrev en købskontrakt med Københavns kommune og nærlæste den masterplan, som tegnestuerne West8 (NL) og det daværende Plot (DK) havde udarbejdet for området. Nu skulle der bygges boliger!

I dag – fire år senere – har NCC Bolig i samarbejde med NCC Construction Danmark og Arkitema Architects bygget både rækkehuse og tårne med ejerlejligheder, mens byhuse og strandhuse er på vej op. Ikke nok med det, men kystlinjen er også ændret til en helt anderledes og forfriskende oplevelse. Havnevigen er i sig selv et nyt udgravet maritimt miljø: 275 m langt og op til 60 m bredt.

I totalentreprenørens kyndige scenografi og med professionel instruktion af mange medvirkende er industrihavnens forfald ændret til vidensamfundets vækst med moderne og frem for alt velproportionerede og kønne rammer for trivelige familier. Alt andet lige er det basis for storbyens vækst til det endnu større. Og København planlægger at lægge 10.000 nye borgere til befolkningstallet hvert år.

Havnevigens tre boligtårne – i vest, øst og nord er elskværdigt blevet kaldt ‘de tre søstre’. Med op til 16 etager står de som de ældre slægtninge og er blevet områdets vartegn; den mellemste søster er tårnet mod nord – sådan rent kronologisk – og det står nu færdigt med 55 indflytningsklare boliger, indlejret på 14 etager.

Lys beton

Tårnenes arkitektur baserer sig – i modsætning til de lavere bebyggelsers murværk – på en let og modernistisk transparens: Lys beton, glas, lyst kolorerede overflader. Med de dybe altaners lette brystninger ved podiekanten underspilles bygningskroppen, dybtliggende på bagscenen. Helhedsindtrykket bliver paradoksalt æterisk, når man iagttager de ganske traditionelle konstruktionsprincipper: Elementbyggeri med en total betonleverance fra Spæncom, som her har fået lov at vise hele bredden i sit alsidige virke: Sandwichfacader, bærende betonvægge, altansøjler, bjælker og Xtrumax huldæk. Spæncom stod også bag elementprojekteringen:

- Udfordringen lå i mange hjørnesamlinger – både ude og inde, som kun efterlod plads til meget små tolerancer – både for produktion og montage, vurderer konstruktionsingeniør Jan G. Madsen, Spæncom. Han siger også, at der var fordele ved at opføre tre tårne:

– Da tårnene er opført efter samme principper, har processen mellem dem indbyrdes udløst synergier, som vi har kunnet udnytte ved at udnytte erfaringer fra byggeriets start med udbytte senere i opførelsens forløb, forklarer Jan G. Madsen, som roser projektet for at være ‘interessant og udfordrende.’

Sider

Find andre byggerier på oversigtskortet

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2015 nr. 1

Bolig

Autismecenter Havkærparken

Rum i rum boligbebyggelse

Kontorhus

Gladsaxe Company House

Nye tider på Tobakken

Hotel og konference

Hotel WakeUp

Indfødt på stenbroen

Sport

Iscenter Nord

Moderne istid for hvide høge

Bolig

Istårn - etape 2

Den mellemste søster

Bolig

Ladegårdsparken

Markant opstrammer til boligområde med blakket ry

Bolig

Lilleskov

Genbrug ved nybyggeri

Sport

Marienlystcentret

Flotte rammer om Centre Court

Bolig

Melfarparken

Gamle boliger med nyt udtryk

Bolig

Radiorækkerne

Moderne townhouses i Ørestad

Hospital

Sygehus Sønderjylland

Nyt sygehus beredt på fremtidens krav og forventninger

Kulturcenter

Søstrehuset

Kulturen samlet i historisk kvindehus

Ungdomsbolig

Tingbjerg Kollegiet

Nænsom kollegierenovering

Bolig

Uglevænget

Lavenergiboliger af bedste kvalitet