Havhusene

:
april 2017
Havhusene - Beliggenheden

Havhusene rummer 25 ejerlejligheder og ligger i et af de helt nye boligkvarterer tæt på Amager Strand, der består af både boligtårne, rækkehuse og mindre boligblokke.

Havhusene - Altanerne

Fra stuen er der direkte adgang til de ca. 7 kvm store sydvendte altaner, der skyder sig lidt frem i forhold til karnapperne med deres afrundede hjørner.

Havhusene - Lejlighederne

Lejlighederne i Havhusene har alle et sydvendt, rummeligt opholdsrum i åben forbindelse med køkkenet og adgang til altan, mens de to eller tre soveværelser vender mod nord. Visualisering: Årstiderne Arkitekter A/S.

Havhusene - Betonelementerne

Stueetagens betonelementer har fået en karakteristisk riflet betonoverflade. Den helt hvide beton kontrasterer effektfuldt den kobberfarvede beklædning på karnapper og altaner.

previous next

Lækre boliger i attraktive omgivelser

Sider

Byggefakta

Havhusene
Krimsvej 5A-5C
2300 København S
Danmark

Bygherre:
Arkitektgruppen A/S
Totalrådgiver:
Arkitektgruppen A/S
Arkitekt:
Årstiderne Arkitekter A/S
Ingeniør:
Henry Jensen A/S
Andre aktører:
Bad Element ApS, Viega A/S
Areal:
4825 kvm.
Byggesum:
Ikke oplyst
Byggeperiode:
januar 2016 - Februar 2017

Effektive kvadratmeter

Alle lejlighederne har mindst to altaner og reelle, brugbare planløsninger. Den mindste type er en tre-, eller fireværelses på 96 kvm med en sydvendt stue med adgang til en ca. 7 kvm stor altan. Badeværelset ligger midt inde i lejligheden, og de rum, der skabes på hver side, udnyttes til henholdsvis et entréområde og til et vinkelkøkken i en niche med åben forbindelse til stuen. Mod nord ligger et soveværelse med adgang til en mindre altan og ved siden af et rum på ca. 17 kvm, der udvides af en karnap. Rummet kan nemt deles op i f.eks. to separate børneværelser.

Den største lejlighedstype ligger i bygningernes gavle og er på 134 kvm og fem værelser. Opbygning­en er grundlæggende den samme som i de førnævnte lejligheder, hvor badeværelseskernen skyder sig ind stuearealet, men her er blevet plads til et ekstra badeværelse, og den længere kerne giver mulighed for et langt, ensidet køkken i nichen ind til stuen og et større entré-/gangareal. Køkkenområdet har udgang til en sydvendt altan og adgang til et værelse. Fra stuen er der adgang til en stor øst- eller vestvendt altan, der krænger sig rundt til hovedfacaden mod syd. Mod nord ligger yderligere tre værelser, det ene er et master bedroom med adgang til altan.

Risiko for grundbrud

Alle ingeniørydelser på projektet med hensyn til konstruktioner, vvs-installationer, el og ventilation har været varetaget af Henry Jensen A/S Rådgivende Ingeniører.

– Grundlæggende er der tale om relativt traditionelt byggeri, der er opbygget i betonelementer og opfylder kravene i BR10, men vi har selvfølgelig været inde og optimere i forhold til boligerne og kælderen, forklarer teknisk direktør Halldor Stefansson.

– Vi har kontrolleret ventilation med 80 pct.s varmegenvinding med udsugning i køkken og bad og med indblæsning i alle opholdsrum. Der er vandbårne radiatorer i rummene og vandbåren gulvvarme i badeværelserne. Ydervæggene er sandwichelementer, der er opbygget i ren beton, både ude og inde, og facaderne har trelagsvinduer. Der er p-kælder under byggeriet, og da den ligger under grundvandsspejlet, skal det selvfølgelig være en vandtæt konstruktion. Den største udfordring her er fundamentsmetoden; for at undgå grundbrud, hvor vandet begynder at vælte op, skal vi aflaste, når vi graver, ellers risikerer man, at jordlagene vippes op på grund af vandtrykket nedefra, fortæller Halldor Stefansson.

Præfabrikerede badekabiner

Badeværelserne er leveret som præfabrikerede badekabiner af firmaet Bad Element ApS, der i alt har leveret 37 badekabiner til byggeriet. De to typer badeværelser er på henholdsvis 4 og 5 kvm og forsynet med keramiske fliser i formatet 30 x 60 cm. Vandarmaturer og termostatbrusebatterier er med kromoverflader, og toilettet er væghængt med skjult cisterne. Bordpladen er en såkaldt solid surface, der er nem at vedligeholde og meget slidstærk. De største badeværelser har vaskesøjle med vaskemaskine og tørretumbler. Badekabinerne er projekteret i samarbejde med arkitekten på Bad Elements hovedkontor i Horsens, mens produktionen sker i Polen, hvor Bad Element for nogle år siden etablerede deres eget moderne produktionsanlæg. De mindre badeværelser, som fungerer som ekstra badeværelse i de større lejligheder i gavlene, har frithængende håndvask, bruseniche og toilet, men ingen vaskesøjle.

De indvendige rum er klassiske og med helt enkle materialer, hvide vægge og lofter, asketræsgulve i opholdsrum og værelser og hvide køkkener med bordplader i 30 mm gennemfarvet laminat.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2017 nr. 2

Bolig

Baldersbo

Almene boliger løftet til moderne standard

Skole

Copenhagen International School

Lys, luft og læring

Bolig

Havhusene

Lækre boliger i attraktive omgivelser

Bolig

Havneholmen, Aarhus

Rytme og variation i stærkt helhedsudtryk

Bolig

Henriksgaarden

Ude og inde smelter sammen

Forsyningsanlæg

Hillerød Kraftvarmeanlæg

Miljøvenligt kraftvarme­værk med ny teknologi

Bolig

Kanalhusene

Karréboliger i moderne version

Bolig

Korsløkkeparken

Boligrenovering med fokus på tilgængelighed

Forsyningsanlæg

Kraftvarmeværk Lisbjerg

Skulpturelt kraftvarmeværk

Uddannelsescenter

Maskinmesterskolen

En dag på værkstedet

Skole

Ny Frederiksberg Skole

Sorøs nye væksthus

Kulturcenter

Odeon Musik- og Teaterhus

Odeon favner midtbyens visuelle forskellighed

Uddannelsescenter

Professionshøjskolen Metropol (2017)

Multifunktionel campus i opgraderet version

Bolig

Struer Boligselskab, afd. 1

Genopført fra soklen

Bolig

Teglværkskajen

Ny nordisk funktionalisme på kajen

Plejecenter og genoptræning

Tysingehave

Her i vores hus er glæde

Bolig

West Coast Park

Kanal København