Central Park

:
november 2016
Central Park - Kvarteret

Central Park er en beboelsesejendom med 94 lejligheder, der ligger centralt i det nye Århusgadekvarter i den indre del af Nordhavn i umiddelbar forlængelse af Østerbro.

Central Park - Karéerne

Central Park og de omkringliggende ejendomme er opbygget som traditionelle københavnske karréer. Gården rummer cykelparkering, legeområder og grønne arealer til ophold.

Central Park - Murværket

Der er arbejdet meget med detaljerne i murværket, som man også ser på ældre københavnske byggerier. Der er brugt omkring tre gange så mange murertimer som på et typisk byggeri.

Central Park - Gadeplanet

Væk fra hovedstrøget Århusgade er lejlighederne i stueplan forsynet med små trapper ned til gaden, hvor beboerne kan sidde og drikke morgenkaffe, snakke eller opleve gadelivet.

Central Park - Lejlighederne

Lejlighederne er på to til fem værelser i størrelser på 63 til 132 kvm. De er så vidt muligt gennemlyste og alle udstyret med køkkenø. Visualisering: Årstiderne Arkitekter.

previous next

Boligbyggeri med øje for detaljerne

Sider

Byggefakta

Central Park
Århusgade 132-138
2150 Nordhavn
Danmark

Bygherre:
Danica Ejendomme A/S
Bygherrerådgiver:
MOE A/S
Arkitekt:
Årstiderne Arkitekter A/S
Totalentreprenør:
KPC København A/S
Ingeniør:
Midtconsult A/S
Areal:
10200 kvm.
Byggesum:
Ikke oplyst
Byggeperiode:
januar 2015 - juli 2016

– Det har også været vigtigt, at vi har kunnet bruge en virkelig flot rød sten fra Petersen Tegl, også ind mod gården, hvor murværket er lidt enklere, og så har murene lavet et meget flot stykke arbejde. Jeg tror, at der måske er brugt tre gange så lang tid, som hvis der havde været tale om en almindelig skalmuring, forklarer Mikkel Westfall.
– Vi har også arbejdet rigtig meget med stueetagen, der er tegnet som en helt selvstændig facade, og hvor der bl.a. kommer dagligvarebutik. På grund af nærheden af saltvand har vi lavet altanerne i galvaniseret stål af hensyn til driften, men vi har arbejdet med tre forskellige typer, der sidder på de syd-, øst-. og vestvendte facader, hvor de vender mod solen. Vores landskabsafdeling har lavet et meget fint gårdprojekt, hvor der er plads til cykler og med lege- og opholdsarealer og grønne områder. Huset har grønne tage, tagterrasser og solceller på taget, og ventilationsanlæggene er skjult af taghuse i cortenstål, fortæller Mikkel Westfall.

Gennemlyste lejligheder

Lejlighederne i Central Park er så vidt muligt gennemlyste og har køkkenø, og flere af lejlighederne har et lille kig til vandet. Alle lejligheder har enten altan, terrasse eller tagterrasse. De største lejligheder har desuden to badeværelser.

Badeværelserne er leveret som præfabrikerede badekabiner til byggeriet af Bad Element ApS. De i alt 129 badekabiner er af høj kvalitet med bl.a. solid surface-bordplade med integreret vask med underskabe med skuffer under bordpladen og et stort spejl over. Brusenicherne er udstyret med rendeafløb, glasdøre og brusekombination med fast hovedbruser, håndbruser og termostatbrusebatteri. Badeværelserne har væghængte designtoiletter med skjult cisterne, og loftet er forsynet med LED-spotbelysning. Fliserne i brusenichen og på gulvet er mørke og i stort format, som tiden dikterer.

Badekabinerne leveres fuldt udstyrede og færdige just in time og monteres ind i byggeriet sammen med betonelementerne, efterhånden som etagerne bliver bygget op. Bad Element ApS producerer på virksomhedens to fabrikker i Polen årligt 5.000 badekabiner udelukkende til det danske marked.

Alt tømrer- og snedkerarbejde på byggeriet er varetaget af HM Byg Tømrer- & Snedkerforretning A/S, fortæller Henrik Madsen fra firmaet. Arbejdet indbefattede montage af døre og vinduer i facaderne, montage af lofter og døre indvendigt samt opsætning af lister og enkelte gipspladevægge.

Forurenet byggegrund

Da Nordhavnen er et gammelt industriområde, er store dele af jorden blevet forurenet gennem årtier, og når byggegrunde er kortlagte som forurenede, skal bygherren søge om en miljøtilladelse, en såkaldt paragraf 8-tilladelse, før der kan søges om byggetilladelse, da man ikke må bygge på forurenet grund.

– Vi er inde i billedet på et meget tidligt tidspunkt, langt inden de første jordarbejder går i gang, mens KPC endnu forhandler med By & Havn om køb af grunden, fortæller adm. direktør Anders Søvsø fra Jord-Miljø Rådgivende Ingeniørfirma A/S, der har udført lignende opgaver på syv andre byggefelter i området.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2016 nr. 5

Børneinstitution

Børnehuset Galaxen

Børnehus i landsbyens tegn

Bolig

Central Park

Boligbyggeri med øje for detaljerne

Uddannelsescenter

Erhvervsakademiet Lillebælt

Skarp og transparent campus-arkitektur

Ungdomsbolig

Gøteborg Allé

Gul base med sort bånd

Bolig

Himmelev Have

Boliger i kubisk funkisstil

Bolig

Munkemøllen

Enklave af murede punkthuse

Bolig

Munkesøparken

Altan-upgrade

Forskningscenter

Mærsk Bygningen, Det Nye Panum

Doktor Folkekær – forskning i øjenhøjde

Ungdomsbolig

Nyhavn

Højt hus med lysende øjne

Parkeringshus

Thomas B. Thriges Gade p-kælder

I Odense er bilerne gået under jorden