Amager Strandpark
Øresundsterrasserne
2300
København S
Danmark
Den omhu har de institutionelle investorer og bygherrer da også modtaget kvittering for i form af en intensiv interesse for de nye lejeboliger: Lærernes Pension kunne melde alt udlejet på halvanden måned i de fire boliggrupper i to tårne, to stokke og en karré. Hos Danica Pension var der i slutningen af september bare en halv snes ledige boliger i terrassehusene, mens tårnets 12 etager var fuldt optaget. Lejerne hæfter sig ikke bare ved den optimale beliggenhed og den bjergtagende udsigt, men fuldt så meget ved boligernes udstyr fra de lyse askegulve over de åbne køkkener til ikke mindst badeværelserne med deres udstyr af granit, ovale porcelænsvaske og spejle i panoramaformat.
Her er det i samtlige boliger specialisten i præfabrikerede badeværelser, Bad Element ApS, der har været i gang. I en kraftpræstation fremstillede Bad Element ApS de 206 badeværelser til begge projekter på sin højt automatiserede fabrik i Polen.
Det blev en ubetinget succes, fordi Bad Element ApS leverede de fuldt færdige og udstyrede badeværelser med præcision og med den industrielle kvalitetskontrol, som producenten er blevet så kendt for. Hvert badeværelse er leveret som en monteringsklar kabine, udstyret med en granitbordplade med integreret vask og skabe, spejl, bruseplads, wc samt alle installationer til vand og el, inklusive føringsveje til vaskesøjle med vaskemaskiner og tørretumbler.
Badekabinerne er udført i armeret beton med 2.500 kg pr. m3 og en gulvtykkelse på 100 mm før flisebelægning. De er lyddæmpede med 38 dB og er udført i brandklasse BS60, oplyser Bad Element ApS.
Danica Pension: Øresundsterrasserne er skabt til dem, der stiller høje krav til den funktionelle bolig. Boligerne er ikke kun er smukke indefra og ud, men er samtidig den perfekte ramme for familielivet.
Lærernes Pension: Amager Strandpark et gennemtænkt byggeri præget af smukke arkitektoniske linjer, gedigne materialer og med fokus på livsnydelse.
Der er så dejligt, siger de, ved Amager Strandpark!