Domus Axel

:
oktober 2011

Det tre meter brede glasudhæng på Panorama giver byggeriet en iøjnefaldende karakter – og sikrer biografgængerne en formidabel udsigt til Lillebæltsbroen.

De femten lyse lejligheder har egen parkering, ligesom alle har enten taghave eller altan. Fra endelejlighederne er der kig til Lillebælt.

Med sine tolv meter til loftet har biografens caféområde en fantastisk rumlighed. Mønstrene i de flotte linoleumsgulve fra BT gulve går igen i udsmykninger i borde og på facaden.

previous next

Nyt kraftcenter i Fredericia midtby

Sider

Byggefakta

Domus Axel
Axeltorv
7000 Fredericia
Danmark

Bygherre:
Domus Axel A/S
Bygherrerådgiver:
R.A. Ussing & Søn A/S, DP Projektudvikling A/S
Arkitekt:
ID arkitekter A/S
Ingeniør:
Rambøll Danmark A/S, Cowi A/S
Areal:
23500 kvm.
Byggesum: 
360 mio. kr.
Byggeperiode:
marts 2008 - maj 2011

Ligeledes er biografens ventilationsløsninger gemt af vejen under scenekonstruktionerne for ikke at forstyrre lyden i salene, hvoraf den største har plads til 260 personer.

Og der er kælet for biografgængerne i alle henseender. Der er vippefunktion i stolene og dobbeltsæder til nyforelskede kærestepar, og der er sørget for rumlig hygge i det 12 meter høje indgangsareal, der også fungerer som samlingssted med café, billetsalg og slikkiosk.

BT Gulve A/S har sørget for de mørke linoleumsgulve, som giver rummet et eksklusivt præg sammen med de mørke vægge og de amerikanskinspirerede vægdekorationer. I caféområdet er der lagt sort og gråt DLW-linoleum af typen Lilo Art i et mønster, der matcher Domus Axels logo, der går igen på glaspartier udvendigt på husets facade og i det sandblæste glas på cafébordene. Op ad trapperne er der lagt rødt linoleum, der leder tankerne hen på Hollywoods røde løbere.

Også i Føtex og de femten ejerlejligheder har BT gulve sørget for vinyl og linoleumsgulve.

P-hus med udsigt

P-huset, som det hele startede med, er stadig det fysiske omdrejningspunkt i byggeriet. Formet som en snegl snor huset sig op fra tre etager under jorden til husets top seks niveauer længere oppe. Og mon ikke her er tale om p-huset med landet bedste udsigt – her er i hvert fald et fantastisk vue over både by, bælt og bro. Fra sneglen er der adgang til såvel Føtex som biografen, ligesom der er afkørsel til separate, private p-pladser tilhørende boligerne.

De femten lejligheder varierer i størrelse fra 90 til 140 kvm, og er med ni forskellige udformninger vidt forskelligt indrettet. Fra flere er der kig til Lillebæltsbroen og alle har enten taghave eller altan. Lejlighederne er indrettet med hvide HTH-køkkener og gulve i askeparket.

Facade efter omgivelserne

En af de ting, som falder i øjnene her på byens torv, er, hvordan den enkelte facade er tilpasset bybilledet i øvrigt. Mod Prinsessegade, hvor byggeriet står isoleret, er der skabt en spændende, moderne facade med et miks af beton, glas og en arkitektonisk form, som spiller godt ind i et moderne bybillede.

Mod gågaden i Jyllandsgade er et eksisterende byggeri renoveret med nænsom hånd, så helhedsbilledet ikke krakelerer – og samtidig er der skabt en klædelig overgang til den mere moderne facade i Prinsessegade. I huset ud mod gågaden er der udlejet lokaler til tandlæger og skoletandpleje. Endelig er der ud mod Købmagergade skabt en trappegang i glas i forbindelse med de nye lejligheder. Trappegangen forbinder byggeriet med de eksisterende bygninger i gaden.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2011 nr. 3

Butikscenter

Arkaderne

Genfødsel i Brøndby

Hotel og konference

Bella Sky Comwell

Ørestadens Valentino

Uddannelsescenter

Campus Varde

Visionært studiemiljø

Kontorhus

Design City Vest

Portal til en ny bydel

Bolig og butik

Domus Axel

Nyt kraftcenter i Fredericia midtby

Hotel og konference

Favrholm Campus

Kontrastrigt kursuscenter

Butikscenter

Fredensborg Bycenter

Bycenter støbt som puslespil

Museum

Graceland Randers

Graceland på dansk

Distributionscenter

HFG Food Factory

Avanceret logistik i enkle rammer

Sport

Royal Golf Center

Svævende golfcenter

Offentlige kontorer

Viborg Rådhus

Åben skulptur til administration

Skole

Virum Gymnasium

Opdateret modernisme til fremtidens kloge hoveder

Butikscenter

Vollsmose Torv

Vollsmose Center – nu med arabisk kulør