Ny linkedin gruppe skal hjælpe byggeriets vækstvirksomheder til sparring og mere vækst. Ideen kommer fra brandingekspert Anette Maria Christensen, Koncept Marketing, der har oprettet linkedin gruppen ”Ambitiøse vækstvirksomheder indenfor byggebranchen”
Koncept Marketing, der har specialiseret sig i branding af virksomheder og produkter indenfor byggebranchen, arbejder primært med ambitiøse vækstvirksomheder og har gennem årene oplevet, hvordan mange af kunderne bokser med de samme problematikker, når de vækster.
”Vi har set og lært at disse virksomheder ofte har de samme udfordringer og at de kan have stor fornøjelse af at dele erfaringer, gode ideer og sparre med andre virksomheder, der også har ambitioner og høje vækstmål. Gruppen er derfor tænkt som en platform for ledere, hvor man kan inspirere hinanden til vækst og diskutere relevante problematikker og gode erfaringer, fortæller Anette Maria Christensen, Koncept Marketing. Hun oplever, at især ejerledere ofte står alene med problematikker og udfordringer i forhold til deres vækstmål. ”Som brandingspecialist indenfor byggebranchen finder jeg det naturligvis interessant, hvis vi kan oprette et forum, hvor vi selv kan få noget viden om aktuelle problematikker, og hvor vores kunder kan sparre med andre virksomheder, der måske har løsningen eller erfaringen med lige netop den udfordring, de sidder med.
Måske vil samarbejdspartnere finde sammen gennem gruppen, og så er der jo nye projekter, produkter, eller virksomheder, der skal brandes, smiler hun, og opfordrer alle, der sidder i en ledende position i byggevirksomheder, der vækster til at tilmelde sig gruppen, som man finder her: https://www.linkedin.com/groups/Ambitiøse-vækstvirksomheder-indenfor-byggebranchen-8365614/about
Du kan også læse mere om Koncept Marketing og branding af byggevirksomheder på http://www.konceptmarketing.dk